Så begynder det! En Lady Blackbird mini-kampagne henover sommeren 2013. Download dit eget eksemplar her, og læs evt. om min tidligere oplevelse med rollespilsscenariet/-systemet Lady Blackbird. I stedet for at spille lady Blackbird hen over en enkelt spilgang, spiller vi den over flere aftener. Første episode handler om besætningens flugt fra den kejserlige cruiser The…
Så begynder det! En Lady Blackbird mini-kampagne henover sommeren 2013.
Download dit eget eksemplar her, og læs evt. om min tidligere oplevelse med rollespilsscenariet/-systemet Lady Blackbird.
I stedet for at spille lady Blackbird hen over en enkelt spilgang, spiller vi den over flere aftener. Første episode handler om besætningens flugt fra den kejserlige cruiser The Hand of Sorrow, men mere om handlingen i et kommende indlæg.
Jeg tror det er en god idé at spille det over flere spilgange, men korte spilgange. Jeg synes det er svært at holde dampen oppe i Lady B. igennem et længere spil.
Faktisk er min største bøf ved meget systemtunge spil (som jeg mener Lady B er) at man har få muligheder for en mangeartet oplevelse. Når jeg spiller kampagnespil, så bruger vi mange forskellige systemer (som jeg har hugget forskellige steder fra), hvilket giver forskellige oplevelser og bidrager med forskellige dimensioner til vores spil.
LikeLike
God fornøjelse!
Jeg har selv været utrolig glad for Ladyen og kan ikke lade være med at dele en anekdote.
Efter at havde været i eksil i Amsterdam i 1½ år fik jeg nemlig endelig efter den seneste Fastaval endelig appetit på for fanden at finde mig en lokal gruppe (jeg spiller stadig et par gange om året med den gamle gruppe hjemme i Danmark).
Muligheder var der ikke så mange af, dels på grund af sprogbarriere og dels på grund af at det simpelthen bare kan være svært at sætte ord på sine præferencer når man, rollespilsmæssigt, er på fremmed grund. Jeg kendte til en større gruppe der organiserer månedlige træf – den slags hvor man er 6-7 grupper der alle sidder i det samme skumle kælderlokale under en bar og spiller hver sit Rullespil. Elendig akustik – om end øl serveret direkte ved bordet har sin charme – og måske ikke lige den type rollespil jeg ledte efter, men jeg vovede pelsen og meldte mig til mit første event og skrev en slags foromtale til Ladyen.
Og det var fænomenalt! Det var nærmest urkomisk at starte en Fastaval-agtig opvarmning med 40 andre mennesker der var travlt optaget ved de andre borde imens vi skabte os i det ene hjørne. Spiloplevelsen – både flowet mellem deltagere og den delte ejerskabsfornemmelse såvel som den egentlige fortælling vi endte med at have skabt – var helt i top trods den dårlige akustik og den meget larm i lokalet.
Vi spillede hele ‘Chapter 1’ i en omgang og brugte vel omtrent 6 timer inkl. introduktion, opvarmning og pause. Gruppen var meget broget både i form af nationaliteter og rollespilserfaring (én havde aldrig spillet rollespil, to havde ligefrem spillet Ladyen før), men alligevel – eller måske netop derfor – gik det fremragende. Så fremragende at vi holder muligheden åben for på et tidspunkt at forsætte historien i nye kapitler, men med det dersens fornemmelse af at den første fortælling var perfekt og at man er lidt bekymret for at åbne den igen i fald vi ikke kan leve op til det første kapitel.
Til gengæld var vi alle så begejstret at vi straks formede en glimrende spilgruppe som nu spiller regelmæssigt (og ikke i barens dungeon) og det er superfedt at have fået skabt det når vi nu alle er langt hjemmefra. Min rollespilsinteresse havde ellers været for nedadgående i et par, men den er for alvor blevet revitaliseret! Og alt det skyldes Ladyen.
TL;DR – Lady Blackbird er et fantastisk concept der kan føre til en masse fantastiske fortællinger, både direkte og indirekte. Og så er jeg vildt biased fordi jeg skylder Ladyen en omgang eller tre. God fornøjelse!
LikeLike
@ Johs:
Vi har ikke tænkt os at køre det over kortere spilgange end normalt. Første spilgang gik fint, og den dækkede kun flugten fra den kejserlige cruiser (men mere om det i et kommende indlæg). Tempoet er højt, og det er et GM-krævende spil, men egentlig kører jeg det meget som et klassisk 90’er action-scenarie, hvor man konstant smider ting i hovedet på spillerne, men hvor der ikke er noget scenarie-oplæg, og hvor man kan spørge spillerne om input.
Systemtungt? Det synes jeg på ingen måde, LB er. Jeg har ikke nogen adventure games (D&D, Shadowrun, WoD) måske med undtagelse af Call of Cthulhu/Basic, som har et mindre tungt system, og en god del af indie-spillene er mindst lige så tunge hvis ikke tungere (Shadow of Yesterday, Burning Wheel, Mortal Coil, Apocalypse World, In A Wicked Age). Kun en håndfuld story games (Microscope, Trollbabe, Polaris, Shock) er lettere, men jeg synes ikke, at LB hører til i kategorien story game, så jeg vil gerne klassificere LB i samme gruppe af spil, hvor mange af de systemtunge ligger, men jeg har svært ved at kalde LB for systemtungt.
Til gengæld er jeg ganske enig med dig, når det gælder brug af ekstra-systemer til kampagnebrug, så man kan nuancere spiloplevelsen fra gang til gang. Nu har jeg ret begrænsede forventninger til at indføre ekstra systemer til LB, da kampagnen ikke bliver længere end som så.
@Jeppe:
Tak for historien! Det er jo en god oplevelse at have under bæltet, og jeg kender godt fornemmelsen ved at skulle vende tilbage til en vellykket spiloplevelse. Heldigvis er formatet noget anderledes her, end da jeg sidst spillede det, fordi vi opbygger historien over flere spilgange, og derved får en væsentlig anderledes oplevelse, end da jeg sidst spillede LB.
LikeLike
Systemtungt var det forkerte ord. Det jeg mente var mere at systemet betyder meget for den måde man spiller spillet på (hvilket alle efterhånden er enige om). I modsætning klassiske adventure games, så tager story games systemerne dette ansvar mere alvorligt og er meget definerende for hvad man spiller. Derfor jeg oplever ikke at de er ligeså åbne for introducere andre spilmekanikker som mindre “ansvarlige” systemer er.
Nogen af de allerbedste story games jeg har spillet har systemet (for mig) meget været med til at definerer hvad og hvordan vi skulle spille. Du kender mere eller mindre strukturen på aftens scenarie når du du skal spille mouse guard (to trusler og nogle twist + en spillertur), det er ikke kun en dårlig eller god ting (genkendelighed er fedt osv.), men der er story games hvor jeg synes det er svært at få en virkelig nuanceret oplevelse.
Det er en af grundene til at jeg bruger åbne (og halvdårlige) systemer til mine kampagner og bruger regler fra story games som særregler fra tid til anden.
LikeLike
Aha!
Så er jeg med, og egentlig slet ikke uenig. Story Games har deres målrettede fokus som deres styrke og svaghed, og jeg savner selv et kampagnevenligt indie/story-game-system. Der er et eller andet (i min spilstil, måske), der gør, at langvarige kampagner fungerer fint med adventure game-regelsystemer (og de er samtidig med så dejligt lette at tilpasse med indie-mekanikker). Omvendt giver indiespil ikke den samme kampagne-oplevelse, når jeg så spiller dem som kampagner.
LikeLike
[…] en række kan nedlastes fra Mighty Atoms side. Blandt disse er Old Mesilla, og vi har i gruppen tidligere spillet Lady Blackbird som mini-kampagne, som desværre aldrig nåede til vejs ende, men det er, hvad der […]
LikeLike
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv