[Planescape] En ny kampagne begynder men hvor?

For omtrent et år siden begyndte vi på Spelljammer og udspillede et enkelt scenarie, så nu må det være passende med en runde Planescape, som også er en klassisk D&D-setting, og noget af det sidste spændende og visionære, der kom fra TSR/Wizards (of the Coast) i 90’erne.

Men det er også komplekst. Spilstilen ændrer sig, der kommer meget mere læsestof, og det kræver mere forberedelse. En del af forberedelsen ligger i scenarie-teksten, og en del af forberedelsen ligger i selve settingen. Det er altid sjovt at få flettet D&D-verdenen med ind i scenarierne, og jo mere man vil indlejre eventyret i miljøet, des mere forberedelse. Imidlertid er det ikke så krævende for mange af de tidlige scenarier, for verdenen rummer ikke så meget. Anderledes er det i Spelljammer, for der skal man inkludere f.eks. regler for rumskibe og rumskibskamp, mens Planescape har en masse ‘lokale’ regler, så hver gang eventyrerne besøger en ny verden, er der særlige naturlove og magiske regler, som man helst skal huske at få inddraget i det enkelte eventyr.

Planescape scenarierne er også anderledes. Først og fremmest er der ikke det store intro-scenarie til settingen, som der er til f.eks. Spelljammer eller Ravenloft. Grundpakken med verdensbeskrivelsen rummer nogle små, halvfærdige oplæg (ligesom som Ravenloft- og Spelljammer-sættene gjorde det), men i modsætning til de to andre, er det første scenarie ikke en introduktion til verdenen. Scenarierne i Planescape antager, at karaktererne er ‘indfødte’, og ideelt set at de kender allerede til Planescapes generelle særheder og undtagelser, så det kun er de unikke elementer, der er overraskelsen.

Der er dog et intro-scenarie af en slags. I scenarie-antologien Well of Worlds, er det første scenarie et intro-scenarie til Planescape, men det er så det – og det scenariet introducerer til er de ydre planer, hvor karaktererne ender med at strande. Den base, som generelt antages at være udgangspunktet for Planescape-kampagner, er der, hvor novelle-scenariet slutter, og som spilleder er der fortsat ikke noget intro-scenarie til denne del.

Summa summarum er, at for Planescape er det langt mindre en mulighed bare at hive fat i et scenarie og begynde at spille det. The Modron March, Harbinger House eller Something Wild forudsætter hver især at de basale rammer for settingen allerede er kendt af spillerne og deres karakterer, og allerede fra det første standard-scenarie til Planescape antages karaktererne at være en del af de lokale miljøer til Planescape. DragonLance-scenarierne var på det område noget lettere at gå til. De kastede både spillere og spilledere ud i den helt store historie uden at man skulle kende noget væsentligt til verdenen i forvejen. Spelljammer ‘kidnappede’ karaktererne og antog, at de ingenting vidste, og derfor skulle de gerne opleve tingene fra den vinkel. Ravenloft-scenarierne bygger meget på samme antagelse – i særdeleshed det første af dem, Feast of Goblyns, og det gør det lettere at bruge scenarierne.

Man kan sige, der er fire forskellige måder at spille Dungeons & Dragons på. Der er Gygaxian style, der er old school exploration, der er storyline, og der er encounter-based. Planescape ligger meget op til Exploration i sit setting-design, men udfordringen kommer fra, at scenarierne bliver meget storyline i deres design, hvilket nok mest af alt skyldes den åbne ramme for udforskningen. Det er ikke et hulesystem eller en bestemt vildmark, der udforskes, men hele verden.

Mere om vores første eventyr i Planescape ganske snart, men først lidt om Planescape. Følg med via bloggens facebook-side.