I disse dage er Kristian Bach godt på vej gennem de klassiske værker Sværd & trolddom, og Thais Munk blogger løs om sin glæde ved forskellige aspekter af (fantasy) rollespil herunder det univers, som Sværd & trolddom udspiller sig i:

“Jeg er ret fascineret af at det vil på mange punkter er traditionel fantasy, men det er fortalt på en grum og beskidt måde. Det er nærmest Tolkien genfortalt af havnearbejdere og gadedrenge. Der er for helvede en halvt død, halvt levende troldmand som bor inde i et spejl og som har et flyvende tremasters skib. Det kunne da for helvede ikke være sejere!”

(kilde)

Sværd & trolddom er en britisk fantasy bogserie skabt under titlen Fighting Fantasy af Ian Livingstone og Steve Jackson (ikke at forveksle med Steve Jackson fra Steve Jackson Games, som er manden bag Munchkin og GURPS), og deres bøger havde deres storhedsperiode fra 1982 til begyndelsen af 1990’erne (fra 82 til 95 udgav de 59 bøger), men helt glemt er deres kreation ikke blevet for ud over den nostalgiske dyrkelse af deres bøger og det univers, de udspiller sig, Titan, genfindes deres værker i ny form på android, kindle og IOS. Rollespillet Advanced Fighting Fantasy, der første gang kom i 1989, genså også dagens lys fornyligt, da det blev relanceret i 2011, men hvorvidt det fortsat er at finde er lidt tvivlsomt.

Brit-punk

Der er en særlig stil over fantasy i 70’erne og 80’erne, som er anderledes end 90’ernes fantasy og fremefter – måske fordi der endnu ikke er gået selvsving i fantasy-universerne, og de dovent smider alle elementerne ned i en stor gryde og refererer til sig selv og hinanden hele tiden med Tolkien som deres titaniske målestok. 80’ernes britiske fantasy har også en særlig vibe – som ikke kun er en del af Fighting Fantasy, men også en del Warhammer Fantasy (og Warhammer 40000) – og det er mit indtryk at, det er en del af 80’ernes britiske tidsånd, der sætter sit helt særlige præg på det. Et præg, der er at genfinde i f.eks. det britiske tegneserie-magasin 2000 AD, der blandt andet affødte Judge Dredd, Sláine, ABC Warriors og Rogue Trooper.

En del af Fighting Fantasy og Warhammer Fantasys ånd kommer til udtryk i deres valg af tegnere og illustratorer, og blandt dem er folk som Russ Nicholson og Ian Miller, der hver har deres særegne stil, og som er med til at sætte billede på, hvor skævt og beskidt deres fantasy er. Der er punk i 80’ernes brit-fantasy, og det er fedt, og det erstattes i 90’erne af denne periodes gotik og Dark Fantasy, hvor rollespil som Ravenloft, Vampire: The Masquerade og Kult foruden Unknown Armies, Delta Green og Nephilim kommer på banen.

Andre end Tolkien

Tolkien er for mange deres go to-reference, når der skal snakkes fantasy, og med elvere, dværge, orker, trolde og drager, troldmænd og episk ondskab at bekæmpe er Ringenes herre og

Hobbitten oplagte at pege på, og en megen anden god fantasy har ikke formået at markere sig i samme omfang, f.eks. er historier om troldmanden Ged fra Ursula Leguins bøger Troldmanden fra Jordhavet ikke at lette at finde referencer til (er der fantasy-rollespil eller scenarier baseret på Troldmanden fra Jordhavet?). Ikke desto mindre er det ikke usandsynligt, at andre fantasy forfattere har inspireret Livingstone og Jackson og andre britter i udviklingen af deres fantasy-universer (f.eks. har Gygax et fint langt appendiks i AD&D Dungeon Masters Guide over anbefalet litteratur), og f.eks. omtaler Thais “kolossale nationer af slange- og øgle-mennesker i ørkenerne”, hvilket peger direkte mod både Robert E. Howard og Lovecraft, der begge havde disse elementer i deres historier, men der kunne også sagtens være elementer af Clark Ashton Smiths drømmende fantasy-univers (en god del af hans historier er grundlaget for plot og indhold i modul X2 Castle Amber, 1981), britiske Michael Moorcocks Elric of Melnibone-historier (som blandt andet resulterede i rollespillet Stormbringer, udgivet 1981). På denne liste er det nærmest obligatorisk også at nævne Fritz Leiber, der skrev Fafhr & Grey Mouser-historierne – forvandlet til D&D i 1985 (mens barbaren Conan fik to moduler i 1984). Noget af det, jeg finder spændende i denne sammenhæng er at udforske inspirationen til fantasy-rollespil, og gerne inspirationen til tidlig fantasy rollespil (her menes præ-1987) i særdeleshed de dele, som ikke er hentet fra Tolkien (men udfordringen ligger lidt i, at rollespilsdesignere læser bredere end bare fantasy-litteratur, og de henter deres inspiration mange steder fra, således f.eks. Edgar Poe).

Selv finder jeg denne periodes fantasy i rollespil interessant, fordi det endnu ikke er blevet selvrefererende, og fordi D&D’s rollespilsfantasy endnu ikke har koloniseret fantasy genren og skabt en “generisk, universal fantasy” eller “rollespilsfantasy”, der ofte ender med at have det hele med, og som synes at begynde med at skabe sit fantasy univers ud fra en præmis om, at først skal alle fantasy-troperne være med, og derefter finder man på noget at bruge dem til.

Smut en tur forbi Kristians julekalender, hvor der gennemspilles en god lang serie af sværd & trolddom-bøger og besøg Thais’ blog for en stor dosis glæde over Fighting Fantasys skæve og anderledes fantasy-univers. Læs mere om Sværd & trolddoms historie på Eurogamer.dk. Du kan finde brugte Sværd & trolddom-bøger her.