I disse dage er Kristian Bach godt på vej gennem de klassiske værker Sværd & trolddom, og Thais Munk blogger løs om sin glæde ved forskellige aspekter af (fantasy) rollespil herunder det univers, som Sværd & trolddom udspiller sig i:
“Jeg er ret fascineret af at det vil på mange punkter er traditionel fantasy, men det er fortalt på en grum og beskidt måde. Det er nærmest Tolkien genfortalt af havnearbejdere og gadedrenge. Der er for helvede en halvt død, halvt levende troldmand som bor inde i et spejl og som har et flyvende tremasters skib. Det kunne da for helvede ikke være sejere!”
(kilde)

Sværd & trolddom er en britisk fantasy bogserie skabt under titlen Fighting Fantasy af Ian Livingstone og Steve Jackson (ikke at forveksle med Steve Jackson fra Steve Jackson Games, som er manden bag Munchkin og GURPS), og deres bøger havde deres storhedsperiode fra 1982 til begyndelsen af 1990’erne (fra 82 til 95 udgav de 59 bøger), men helt glemt er deres kreation ikke blevet for ud over den nostalgiske dyrkelse af deres bøger og det univers, de udspiller sig, Titan, genfindes deres værker i ny form på android, kindle og IOS. Rollespillet Advanced Fighting Fantasy, der første gang kom i 1989, genså også dagens lys fornyligt, da det blev relanceret i 2011, men hvorvidt det fortsat er at finde er lidt tvivlsomt.
Brit-punk
Der er en særlig stil over fantasy i 70’erne og 80’erne, som er anderledes end 90’ernes fantasy og fremefter – måske fordi der endnu ikke er gået selvsving i fantasy-universerne, og de dovent smider alle elementerne ned i en stor gryde og refererer til sig selv og hinanden hele tiden med Tolkien som deres titaniske målestok. 80’ernes britiske fantasy har også en særlig vibe – som ikke kun er en del af Fighting Fantasy, men også en del Warhammer Fantasy (og Warhammer 40000) – og det er mit indtryk at, det er en del af 80’ernes britiske tidsånd, der sætter sit helt særlige præg på det. Et præg, der er at genfinde i f.eks. det britiske tegneserie-magasin 2000 AD, der blandt andet affødte Judge Dredd, Sláine, ABC Warriors og Rogue Trooper.

En del af Fighting Fantasy og Warhammer Fantasys ånd kommer til udtryk i deres valg af tegnere og illustratorer, og blandt dem er folk som Russ Nicholson og Ian Miller, der hver har deres særegne stil, og som er med til at sætte billede på, hvor skævt og beskidt deres fantasy er. Der er punk i 80’ernes brit-fantasy, og det er fedt, og det erstattes i 90’erne af denne periodes gotik og Dark Fantasy, hvor rollespil som Ravenloft, Vampire: The Masquerade og Kult foruden Unknown Armies, Delta Green og Nephilim kommer på banen.
Andre end Tolkien
Tolkien er for mange deres go to-reference, når der skal snakkes fantasy, og med elvere, dværge, orker, trolde og drager, troldmænd og episk ondskab at bekæmpe er Ringenes herre og

Hobbitten oplagte at pege på, og en megen anden god fantasy har ikke formået at markere sig i samme omfang, f.eks. er historier om troldmanden Ged fra Ursula Leguins bøger Troldmanden fra Jordhavet ikke at lette at finde referencer til (er der fantasy-rollespil eller scenarier baseret på Troldmanden fra Jordhavet?). Ikke desto mindre er det ikke usandsynligt, at andre fantasy forfattere har inspireret Livingstone og Jackson og andre britter i udviklingen af deres fantasy-universer (f.eks. har Gygax et fint langt appendiks i AD&D Dungeon Masters Guide over anbefalet litteratur), og f.eks. omtaler Thais “kolossale nationer af slange- og øgle-mennesker i ørkenerne”, hvilket peger direkte mod både Robert E. Howard og Lovecraft, der begge havde disse elementer i deres historier, men der kunne også sagtens være elementer af Clark Ashton Smiths drømmende fantasy-univers (en god del af hans historier er grundlaget for plot og indhold i modul X2 Castle Amber, 1981), britiske Michael Moorcocks Elric of Melnibone-historier (som blandt andet resulterede i rollespillet Stormbringer, udgivet 1981). På denne liste er det nærmest obligatorisk også at nævne Fritz Leiber, der skrev Fafhr & Grey Mouser-historierne – forvandlet til D&D i 1985 (mens barbaren Conan fik to moduler i 1984). Noget af det, jeg finder spændende i denne sammenhæng er at udforske inspirationen til fantasy-rollespil, og gerne inspirationen til tidlig fantasy rollespil (her menes præ-1987) i særdeleshed de dele, som ikke er hentet fra Tolkien (men udfordringen ligger lidt i, at rollespilsdesignere læser bredere end bare fantasy-litteratur, og de henter deres inspiration mange steder fra, således f.eks. Edgar Poe).
Selv finder jeg denne periodes fantasy i rollespil interessant, fordi det endnu ikke er blevet selvrefererende, og fordi D&D’s rollespilsfantasy endnu ikke har koloniseret fantasy genren og skabt en “generisk, universal fantasy” eller “rollespilsfantasy”, der ofte ender med at have det hele med, og som synes at begynde med at skabe sit fantasy univers ud fra en præmis om, at først skal alle fantasy-troperne være med, og derefter finder man på noget at bruge dem til.
Smut en tur forbi Kristians julekalender, hvor der gennemspilles en god lang serie af sværd & trolddom-bøger og besøg Thais’ blog for en stor dosis glæde over Fighting Fantasys skæve og anderledes fantasy-univers. Læs mere om Sværd & trolddoms historie på Eurogamer.dk. Du kan finde brugte Sværd & trolddom-bøger her.
Godt rids, Morten.
Jeg har også altid tænkt Fighting Fantasy og WFRP 1st Edition som to grene af samme træ. Derfor også lidt sjovt, da jeg spottede følgende citat fra Graeme Davis, i en FF artikel vi vendte på FB.
“When I wrote Midnight Rogue I was also working on the early part of the Enemy Within campaign for Warhammer Fantasy Roleplay, and I wasn’t in a dungeon-friendly headspace at all. Subconsciously, I was probably trying to turn Fighting Fantasy into WFRP, ignoring the fact that it was quite happy being Fighting Fantasy, thank you very much.” (https://graemedavis.wordpress.com/2014/09/17/midnight-rogue/)
Der er altså klart folk der har skelnet mere mellem de to, end vi gør i dag. Men din pointe om deres britpunk stil og æstetik i forhold til Tolkien-esque “moderne” (90erne og frem) fantasy, synes jeg holder.
LikeLiked by 1 person
Hej Morten, hvis du ikke allerede har læst den, kan jeg varmt anbefale Playing at the World. Der var mange tidlige fantasy referencer, som jeg aldrig havde hørt om. Desuden et spændende dyk ned i subkulturen og de mange meget små fanzines og deres indflydelse på D&D. http://www.amazon.co.uk/Playing-World-Simulating-Adventures-Role-Playing/dp/0615642047/ref=sr_1_1?s=books&ie=UTF8&qid=1417776833&sr=1-1&keywords=playing+at+the+world
LikeLike
Morten: Fedt indlæg! Og Russ Nicholson er ret fantastisk. De to orker ligner 2 gutter der har havde siddet lidt for længe nede på den lokale pub uden at der er sket noget.
Jeg er derudover selv helt pjattet med Ian Miller. Lige præcis den forsidetegning er også blevet brugt til Halls of Horror: Gothic Floor Plans (surprise! Udgivet af Games Workshop i 1986).
Det er derudover en pissegodt pointe at fantasy netop ikke er blevet selvrefererende på det her punkt, hvor at mange andre verdener fucking skulle have alle de forskellige racer med (jeg hader forøvrigt stadigvæk D&Ds udgave af gnomer), absolut skulle være feudale evig og altid (gab!), etc.
Derudover har Graeme Davis som en kommentar til et andet blogindlæg skrevet følgende:
“We were a fashionably cynical bunch at the GW Design Studio in the Thatcherite mid-80s, and sick of D&D’s “shiny” fantasy with its perfect teeth, chrome-plated armour and Fabio hair. Films like Jabberwocky and Monty Python and the Holy Grail were big influences, as were Rick and Hal’s offbeat (and often disturbing) senses of humour. I think these were the major forces at this point.” (Kilde: http://fightingfantasist.blogspot.dk/2012/06/wfrp-not-syphilitic-not-knee-deep-in.html)
Rasmus:Tak for anbefalingen! Den vil jeg da overveje at give i julegave til mig selv… 🙂
LikeLiked by 1 person
Tak for citatet. Det betyder, jeg skal have læst mere i dybden med Warhammer Fantasy fra 80’erne.
LikeLike
Hej Rasmus,
Tak for henvisningen. Jeg har allerede Playing the World stående, og den er spændende læsning (men jeg er langt fra færdig med den). Der er mange interessante detaljer, men i forhold til Warhammer og Fighting Fantasy, er det mest den amerikanske side og ikke den britiske som bogen dækker. I forhold til inspirationen af amerikansk fantasy-rollespil, og hvad forfatterne kan have været inspireret af, er der mange gode bemærkninger.
LikeLike
Hej Thais,
Først og fremmest kan bogen, Rasmus anbefaler, på det varmeste anbefales. Forfatteren har også en blog, der uregelmæssigt opdateres med gode perler (vistnok samme titel som bogen).
Jeg har faktisk Gothic Floor Plans, og den har været en del i mine tanker de sidste par dage, om end det er længe siden, jeg har haft nævnt den her på bloggen: https://mgreis.wordpress.com/2011/11/08/maerkelige-tanker-om-dungeons/
(Fordelen ved mere end 1100 indlæg er, at jeg har fået nævnt maaaaange ting her på bloggen)
Tak for citatet. Jeg havde ikke medregnet Jabberwock og Holy Grail, men selvfølgelig er de oplagt inspiration til periodens fantasy forfattere. Der er nogle ret spændende ting at grave frem omkring britisk fantasy rollespil, og dets indflydelse på rollespilsgenren.
LikeLike
Jeg har lige fået henvisninger til følgende interessante ting:
http://www.fightingfantazine.co.uk/
http://www.bookdepository.com/You-are-Hero-Jonathan-Green/9781909679368
LikeLike