Dagens #RPGaDay handler om, hvad der er i vente efter at vi er færdige med at spille nuværende. En af de store udfordringer ved rollespil er at få spillet tingene og få spillet dem til ende, for rollespil er et langsomt medie, og det er svært at komme gennem en historie, komme til bunds i et rollespil og få spillet det helt til ende på en en aften eller bare nogle spilaftener (con-scenarier og nogle indie-rollespil kan dog den slags), og samtidig med står man altid med det næste rollespil, det næste scenarie, den næste karakter, og de ting vil man også gerne spille.
Med et langsomt medie, hvor scenarier kan vare flere uger og kampagner kan vare i flere år, er det meget let at akkumulere en masse uspillet rollespil – særligt hvis man bare er lidt en samler – og jeg har derfor dynger af uspillede ting. Jeg har en bunke scenarier til D&D, Paranoia, Fading Suns m.fl., som ikke er blevet spillet, jeg har en bunke settings til D&D som Hollow World, Maztica og Red Steel, som mangler at blive udforsket, og jeg har en stak rollespil, som Kingdoms, Coriolis og TORG, som venter på at blive spillet – og jeg har ideer til en Fading Suns, en Unknown Armies og en Svavelvinter-kampagner, som mangler at blive realiseret. Sidst vi skulle finde vores næste spil at spille, havde vi ingen problemer os spillere i gruppen at finde stabler af bøger frem til forskellige rollespil, vi gerne ville spille. Der er så meget spændende endnu at prøve.

På billedet optræder et udvalg af de ting, vi sidst spekulerede over at kaste os ud i, og vi har fået spillet Warhammer, Paranoia og Call of Cthulhu, og vi er i gang med D&D Curse of Strahd og Earthdawn – og jeg har siden fået fat i flere rollespil som f.eks. Coriolis, Monster Hearts og Misspent Youth.
Så det næste vi kommer til at spille er forhåbentlig Night’s Black Agents, Splittermond, Lone Wolf, The One Ring, Spione, Cold City, Torchbearer og Numenera, Shatterzone, Star Wars: Age of Rebellion og og og …




Skriv, skriv, skriv