Ustabile trylledrikke – Særregler for trylledrikke i Hinterlandet/Dungeons & Dragons

Ikke alle trylledrikke opfører sig, som man forventer det. Nogle har sære bi-effekter, andre skal behandles varsomt, hvis man vil gøre brug af dem. Ustabile trylledrikke er en artikel til dit Dungeons & Dragons rollespil eller til Hinterlandet, som du kan bruge til inspiration og til at berige dit rollespil med.

Materialet er skrevet meget systemlet, så selvom udgangspunktet er D&D 5th edition og Hinterlandet, kan du nemt konvertere det til andre versioner af D&D og lignende fantasy rollespil. Du kan laste oversigten ned som pdf her (Ustabile trylledrikke), eller du kan bruge tabellen nedenfor. Formålet er at skabe usikkerhed og uforudsigelighed omkring trolddom. En trylledrik er ikke en kemisk formel, som opfører sig præcis på samme måde hver gang, men derimod trolddom, som ikke er helt forudsigeligt.

God fornøjelse.

1t20 Effekt Spilmekanik
1 Tyktflydende effekt Trylledrikken er træg og kun modvilligt flyder den tykke drik fra flasken. Det tager to runder at indtage trylledrikken.
2 Flygtig effekt Trylledrikken er flygtig og begynder at fordampe straks proppen tages af, og det er vanskeligt at indtage drikken, inden den fordamper. Den drikkende skal foretage et behændighedstjek mod sværhedsgrad 10. Hvis det ikke er succesfuldt, når noget af drikken at fordampe, inden den indtages, og drikkens varighed er det halve eller den har halv effekt.
3 Eksplosiv effekt Trylledrikken er ustabil og i kontakt med luft begynder det at syde og boble i flasken, og hvis indholdet ikke straks indtages, springer flasken med et brag og det flyver med glassplinter. Den drikkende skal foretage et behændighedstjek mod sværhedsgrad 5, ellers springer flasken mellem hænderne på den drikkende, som tager 1t6 skade, og trylledrikken går tabt.
4 Ækel smag effekt Det smager fælt, og ækle smag giver kvalme og gør det svært at indtage trylledrikken. Når drikken indtages, skal den drikkende klare et udholdenhedstjek 7. Hvis det fejler, gylpes drikken op, inden den træder i kraft, og trylledrikken er spildt.
5 Stivne-effekt Trylledrikken krystalliserer hele tiden, og den skal rystes voldsomt, inden den kan drikkes. Den kraftige rystning gør væsken flydende igen. Det tager en runde at ryste væsken flydende igen, og spilleren er nødt til tilsvarende at kraftigt ryste en drik eller simulere rystningen af drikken.
6 Langsomt virkende effekt Trylledrikkens trolddom aktiveres ikke med det samme. Det tager 1t4 runder, inden magien i trylledrikken træder i kraft.
7 Ildelugtende effekt Væskens fortryllelse har en bi-effekt, hvor den drikkende udsender en ram stank, hver gang denne foretager en markant fysisk handling (såsom angreb, spring, klatring, løb og andre anstrengelser), rejser sig en kraftig stank omkring karakteren, som får de fleste til at væmmes – og den drikkende har ulempe / disadvantage på sociale handlinger, når der er en ildelugtende sky omkring karakteren. Effekten ophører, når trylledrikkens effekt udløber.

 

8 Hunger-effekt Trylledrikkens trolddom tærer på den drikkende, som fyldes med en glubende sult, når trylledrikkens effekt ophører/effektueres. Indtil den drikkende får spist et måltid (svarende til en ration), har den drikkende ulempe / disadvantage på styrketjeks og nærkampsangreb. Hunger-effekt optræder ofte i kamp- og heltemodsdrikke.
9 Søvndyssende effekt Trylledrikken svækker den drikkende, som risikerer at falde i søvn spontant, når trylledrikkens effekt er udløbet eller effektueret. De næste tre timer risikerer vedkommende at falde spontant i søvn – en gang i timen skal vedkommende klare et Resistens (udholdenhed) 10 / Constitution Saving Throw DC 10 eller pludselig falde i søvn (det kan ikke ske midt i kamp eller andre raske aktiviteter).
10 Udmattende effekt Trylledrikken trækker på den drikkendes kræfter, og når drikkens effekt er ophørt/effektueret, rammes den drikkende af en voldsom træthed og gaber konstant. Hvis vedkommende den næste time ikke er i konstant bevægelse eller aktivt holdes vågen af andre, døser vedkommende hen.
11 Afkølende effekt Trylledrikken dræner kropsvarme fra den drikkende, som mens denne er under trylledrikkens effekt er markant kold at røre ved, og vedkommende efterlader spor af rimfrost på glas og lignende overflader, som denne berører. Når trylledrikken er effektueret eller udløber, er den drikkende stærkt afkølet, og vedkommende vil ryste og skælve af kulde, indtil pakket ind i tæpper, anbragt foran blussende ild eller tilsvarende opvarmet. Afkølingen giver ulempe / disadvantage på fysiske aktiviteter.
12 Sludre-effekt Effekten af trylledrikken får den drikkendes tunge på gled, og vedkommende småsnakker og sludrer ubevidst konstant mens denne er under trylledrikkens effekt. Spilleren er nødt til at småsnakke hele tiden, og hvis spilleren er tavs i et stykke tid (f.eks. et minut), ophører trylledrikkens effekt.
13 Brøle-effekt Effekten af trylledrikken fylder med brusende effekt, som kommer til udtryk gennem højlydt tale. Så længe trylledrikken virker, kan indtageren ikke hviske eller tale dæmpet, men er nødt til at råbe. Spilleren er nødt til at tale højlydt, og hvis spilleren ikke taler højlydt, ophører trylledrikkens effekt straks. Brøle-effekt optræder ofte i styrkedrikke.
14 Hviske-effekt En stilhed præger drikken og flyder over i den drikkende, når trylledrikken indtages. Vedkommende bliver ude af stand til at råbe, så længe drikken virker. Spilleren er nødt til at tale med en hvisken, og straks det ikke bliver gjort, ophører trylledrikkens effekt. Hviske-effekt optræder ofte i usynligheds- og listedrikke.
15 I balance-effekt Trylledrikkens effekt virker så længe, den drikkende er fokuseret og i balance. Når trylledrikken indtages, skal spilleren balancere en 20-sidet terning på sin håndryg. Hvis terningen triller af, ophører trylledrikkens effekt straks, da spiller og karakter er ude af balance.
16 Håne-effekt Trylledrikken har en uheldig indflydelse på den drikkende, der så længe drikken varer, har svært ved ikke at komme med hånende udsagn. Hver gang en samtale indledes eller karakteren modsiges, skal denne klare karisma tjek 6 eller straks udslynge en hånende bemærkning.
17 Restløs effekt Trylledrikken sprudler af hvileløs energi, som sætter sig i kroppen på den drikkende, som ikke kan sidde stille så længe den drikkende er under trylledrikkens indflydelse. Spilleren er nødt til at være i bevægelse, og hvis spilleren ikke er det, ophører trylledrikkens effekt.
18 Blodinfusion effekt Trylledrikken er så kraftig, at dens magi flyder over i blodet på den drikkende, og hvis andre væsner indtager blodet direkte, påvirkes de kortvarigt af trylledrikken. Der skal indtages blod svarende til 1t4 skade for at opnå trylledrikkens effekt, og hvis trylledrikken har en varighed, er det højest 10 minutter for dem, der indtager blodinfusionen.
19 Ekko-effekt Trylledrikken gentager sig selv, og et døgn senere påvirkes den drikkende en gang mere af trylledrikken.
20 Sekundær effekt Trylledrikken er potent og indeholder en masse remedier, som skaber en ekstra trolddomseffekt. 1t6 runder efter at trylledrikkens primære effekt ophører eller er effektueret, træder pludselig en tilfældig, gavnlig anden trylledrikseffekt i kraft.

Du kan finde andre sjove tabeller til at berige dit rollespil med her:

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, Hinterlandet, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.