Trolde og troldeøkser i Hinterlandet/Dungeons & Dragons

Her er et udvalg fortryllede økser til Dungeons & Dragons og Hinterlandet, som du kan bruge eller finde inspiration i til at berige dit rollespil. Materialet er formuleret systemlet, så det er nemt at anvende.

Trolde er grumme, dumme og sultne væsner, der kan narres på afveje med løfter om mad og guld. Trolde er ondskabsfulde væsner, der finder nydelse i at pine andre, og de nyder at tvinge andre til at slave for sig. Trolde er også de eneste, som kan smede fortryllede økser.

En magisk klinge, en fortryllet bue, en underfuld daggert, en hammer med mægtige kræfter er noget dværge, elvere, mennesker og andre væsner kan udføre, men de mægtige troldekonger har aldrig givet hemmeligheden bag kunsten at smede en magisk økse fra sig. Det siges, at De udødelige forsøgte at tvinge hemmeligheden fra troldene, og de nedkaldte en frygtelig forbandelse over alle trolde, der gjorde dem til stupide, ondskabsfulde væsner, men det er ikke helt sandt for troldene var altid ondskabsfulde, men nu blev de også stupide.

Troldekonerne gik fri af forbandelsen, og de besidder fortsat troldenes magiske kunstner og hemmeligheder. Det er dem, der lærte menneskene at kunne bruge magi, og i menneskenes ord for magi, trolddom, ligger endnu ophavet til deres kunnen. Troldekonerne lærte menneskene nekromanti, dragemagi og naturmagi [tidligere kaldet alkymi i reglerne] – mens heksemagi efter sigende kommer fra elvere, askemagi fra underverdenen, og illusionsmagi fra stjernerne.

De mægtige troldkonger eller troldekonger gik fri af De udødeliges forbandelse. De holdt fat på deres hemmeligheder bag de fortryllede økser, og de brugte deres trolddom til at modstå De udødeliges forbandelse, men prisen blev høj for troldkongerne kan ikke længere tåle solens stråler, som forvandler dem til sten. Med tidens gang er det kun troldkongerne, som har søgt ly dybest under jorden, som endnu er tilbage, og her ruger de over den hemmelighed, det er at smede magiske økser. Ifølge dem stjal dværgene hemmeligheden bag de fortryllede hamrer, som dværgene nu bruger til at smede magiske hamre med, og dværgene sender til stadighed krigere og tyve til Ginnumbjergene og andre steder, hvor troldkongerne skjuler sig, for at stjæle deres hemmeligheder.

Enhver fortryllet økse er smedet af en troldekonge, men hvordan de slipper ud fra troldekongernes dybe skjul er der mange historier om. Der er historier om dristige tyve, opfindsomme dværge og ork hærførere hjulpet af troldekonger.

Troldeøkser og fortryllede økser

Dungeons & Dragons: Troldeøkser kommer i forskellige versioner matchende de forskellige typer af økser, som optræder i Player’s Handbook. Økserne har en mild magisk aura i forhold til Detect Magic spells, og de er effektmæssigt mildere eller variationer til +1 våben.

Hinterlandet: Her er almindelige økser:

  • Økse (1t6 skade, effekt: flække)
  • Slagøkse (1t8 skade, effekt: flække; tohåndsvåben)

Troldeøkser tager udgangspunkt i øksers generelle opbygning, og dertil kommer så troldens håndværk (kulturelt våben: troldeøkse), og en række økser er fortryllede, så de besidder ekstra kræfter (magisk våben).

  • Regelbemærkning: Der skelnes mellem kulturelle våben og magiske våben. Førstnævnte er våben smedet af folk fra bestemte kulturer (dværge, elvere, trolde), som gør at deres våben er bedre end normale, og derfor kan synes magiske (og noget af håndværket er af en sådan karakter, at det er lidt magisk). Sidstnævnte er unikke produkter, der besidder typisk flere forskellige kræfter og ofte også en personlighed. Magiske våben har ofte basis i kulturelle våben, men ikke altid. Der findes således mange troldeøkser men meget få magiske troldeøkser, og hver af troldeøkserne er unikke og kan spors tilbage til en bestemt troldekonge.

De forskellige slags troldeøkser

Der findes flere forskellige slags troldeøkser, og nogle spekulerer over, om de smedes eller blev smedet af bestemte troldekonger, eller om de er smedet af hvilken som helst af troldekongerne.

Troldeøksers kendetegn er, at bortset fra klingen, er metallet i øksen alt sortsvedent, og øksen er usædvanlig kold at røre ved, undtagen når der er frisk blod på øksehovedet, hvor øksen bliver hed, og udstråler en smule af lyset fra den smedje, hvor den blev smedet i. Magisk sensitive personer kan instinktivt mærke tilstedeværelsen af troldeøksen.

Her er en række eksempler på de troldeøkser, man kan rende ind i:

Dværgedræber (ofte set i hænderne på orker hærførere, som har fået dem foræret af troldkongerne).

  • Hinterlandet: Øksen gør +2 skade mod dværge
  • Dungeons & Dragons: Øksen gør +4 skade mod dværge

Splintrer

  • Hinterlandet: Troldøksens effekt (flække) kan aktiveres på 18-20 på terningkastet.
  • Dungeons & Dragons: Ved et critical hit destruerer øksen modstanderens ikke-magiske skjold; hvis modstanderen ikke har skjold, beskadiges dennes rustning midlertidigt i stedet for, og Rustningsklassen reduceres med 2 point for resten af kampen

Pandeflækker

  • Hinterlandet: Ved ekstrem succes kan effekten ‘pandeflæk’ vælges: øksen gør +4 skade, hvis modstanderen har en pandebrask; hvis angrebet dræber modstanderen, flækkes pandebrasken, og det kræver et styrketjek 6 at trække øksen fri.
  • Dungeons & Dragons: Ved et critical hit gør øksen +4 bonus skade (ved siden af den ekstra skade fra den ekstreme succes), hvis modstanderen har en pandebrask; hvis angrebet dræber modstanderen, flækkes pandebrasken, og det kræver et styrke tjek mod sværhedsgrad 12 at trække øksen fri; handlingen tæller som en action.

Kløver

  • Hinterlandet: Ved ekstrem succes kan effekten ‘kløve’ vælges: i stedet for skade, hugger øksen en hånd, en fod, et øre eller lignende af modstanderen.
  • Dungeons & Dragons: Ved et critical hit kan i stedet for skade vælges at hugge en legemsdel af – en hånd, en fod, et øre, en tentakkel etc.

Guldsniffer (bærere af disse økser vogter dem jaloux, og man kan altid finde nogle mønter på dem, som ingen vidste de havde samlet op)

  • Hinterlandet: hvis der er en skjult guld- eller sølvskat, inden for 20 meter af øksebæreren, dirrer øksen, og en smule grådighed sniger sig ind i økebæreren: denne skal klare et Resistens (visdom) 10, og hvis det fejler, deler bæreren ikke sine oplysninger; evnen kan bruges 3 gange om dagen
  • Dungeons & Dragons: hvis der er en skjult guld- eller sølvskat, inden for 20 meter af øksebæreren, dirrer øksen, og en smule grådighed sniger sig ind i økebæreren: denne skal klare et Saving Throw (Wisdom) DC 15, og hvis det fejler, deler bæreren ikke sine oplysninger; evnen kan bruges 3 gange om dagen

Trylleøkse (Magikere kan høre trylleøkser, for øksen kalder på dem med en dæmpet hviskende stemme, som bliver ved med at kalde, indtil magikeren har øksen i sin besiddelse).

  • Hinterlandet: øksen indeholder trolddomskraft, som troldfolk kan bruge til at aktivere deres trylleformler med. Øksen indeholder 1 magipoint til at aktivere Ars Minor fomularer med; pointet vender tilbage hver dag ved midnat.
  • Dungeons & Dragons: I hænderne på en wizard eller sorcerer, som er attuned til øksen, kan få et spenderet level 1 spell slot tilbage ved at foretage et succesfuldt intelligence/charisma check 12. Der kan gøres et forsøg om dagen.

Hinterlandet: Magiske våben er stadig sjældne i Hinterlandet, og hvert magisk våben er unikt, men de kommer stadig et sted fra, og alle magiske økser i Hinterlandet er smedet af en trold.

De fleste trolde, som eventyrere møder, er de dumme, ondskabsfulde og sultne trolde, som blot er en plage, men der er troldekoner derude, som mestrer magiske hemmeligheder, og der er de solsky troldekonger, som kan smede magiske skatte – ikke blot økser, selvom det er deres domæne.

Magisystemet er ved stille og roligt at blive revideret, og alkymi skifter navn til naturmagi.

Anden inspiration og sjove tabeller til D&D og Hinterlandet:

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

5 kommentarer til “Trolde og troldeøkser i Hinterlandet/Dungeons & Dragons

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: