Stenalder-fantasy

Tegneserien Rahan kom i 1970’erne på dansk med fire album. Langt mere udkom på fransk.

Fantasy-genren har en lang tradition for at være koblet sammen med ‘det middelalderlige’, men hvordan kan fantasy kobles op på andre tidsperioder? Hvordan vil stenalder-fantasy se ud? Jeg leger med tanken og kommer med et udkast til et bud på stenalder-fantasy.

Fantasy og Middelalderen

Det synes at være et fast element i (D&D-type) fantasy, at det udspiller sig i en ubestemt middelalder, hvilket er en stereotyp til dels er formet af Ringenes herre og til dels bekræftet af En sang om is og ild. Det skaber en kontekstløs middelalderverden, hvor et middelalderligt samfund er opstået ikke grundet specifikke historiske (og geografiske) forhold, som det skete i vores egen forhistorie, men fordi det middelalderlige samfund blot bliver til (og i tilfældet med En sang om is og ild skaber en hypermiddelalder, dvs et samfund, som er mere middelalder end selve middelalderen).

Turok og hans ven er indianere, som strander i en forsvunden dal, hvor den fjerne fortid endnu eksisterer. Kom på dansk i 1960’erne.

Dog findes der helt andre fantasy verdener, som placerer fantasy-elementet i en anden historisk periode, såsom Dresden Files (nutidig fantasy), Harry Potter (Nutidig fantasy), Shadowrun (nærfremtid fantasy), Star Wars (fjern fremtid fantasy), Jonathan Strange & Mr Norrel (1800-tals fantasy), The Chronicles of Prydain (walisisk middelalder fantasy) og Legend of the Five Rings (Japansk fantasy), men selv når fantasy løftes over i andre perioder er der et iboende middelalderligt element, da motiver fra de dominerende middelalder-fantasy værker bevæger sig med over. Således er elvere, drager og fortryllede sværd, adelsfolk, riddere og munke elementer, der glider med over i de andre former for fantasy.

Fantasy-genren gør ofte brug af ‘det middelalderlige’ (og med ‘det middelalderlige’ handler det ikke om det historisk korrekte eller en direkte inspiration af middelalderen, men mere forestillingen om middelalderen. For en forfatter som Tolkien er der en nær kobling mellem middelalderligt kildemateriale og hans fiktionsverden, men for den gennemsnitlige danske rollespiller er Warhammer Fantasy, Peter Jacksons Ringenes herre og Game of Thrones tv-serien typisk filteret gennem hvilken middelalderen observeres. Der er dog rollespil, som tilstræber at komme deres perioder tættere, såsom Ars Magica, som udspiller sig i et mytisk middelalder Europa, men som trods det mytiske element tilstræber en større tilkobling til det historiske kildemateriale, og der er Pendragon, som er et middelalder-romance rollespil, som tilstræber at genskabe 1200-tallets ridderromancer placeret i en legendarisk fortid, dvs. man spiller riddere på Kong Arthurs tid, men sat i en 1200-tals ramme. Det danske rollespil LEF har omvendt en hel anden tilgang, idet det har et udgangspunkt den klassiske middelalder fantasy-setting, men herefter fremskriver tiden og flytter settingen ind i en tidlig moderne periode. Der er således forsøgt skabt en historisk udvikling, som bevæger sig teknologisk og samfundsmæssigt parallelt med Europa, men på basis af eksistensen af trolddom, monstre og andre fantasy-elementer.

Fransk tegneserie, som udkom i 00’erne på dansk.

Der er rollespil, som tager fat i andre historiske perioder (en god sjat er baseret på vikingetiden, herunder det kommende danske rollespil MYTIKA), nogle trækker på oldtidens Rom, men derefter er der stadig færre rollespil, som inddrager andre tidsperioder, medmindre de er ‘under-settings’ til eksisterende, som f.eks. D&Ds Forgotten Realms, der har Karatur (Asien), Maztica (Sydamerika), Chult (Afrika) og Al-Qadim (Mellemøsten), som settings, der eksisterer side om side med den primære setting.

Blandt de mere usædvanlige er Würm, som er et istidsstenalderrollespil, og Paleomythic, som er et stenalderrollespil på det legendariske kontinent Mu (Mu er lidt som Atlantis, men først opfundet i 1800-tallet), da de begge har stenalderen som ramme. I skrivende stund har jeg ikke læst hverken det ene eller det andet, da Würm endnu er ret nyt, og da Paleomythic ikke er udkommet endnu. På dansk er der rollespillet På eventyr i vildmarken, som også er løseligt placeret i en førmiddelalderlig periode.

Fantasy og Stenalder

Fransk rollespil udgivet på engelsk i 2019 af Chaosium.

Hvordan vil stenalderfantasy se ud? Er det blot at tage generisk D&D’ish fantasy og så ændre teknologi-niveauet for våben og rustninger til stenalderen (basalt set et udstyrshack af D&D?) og så kalde det stenalderfantasy? Eller er det at tage en fantasy-setting og tilbageskrive den i tid til stenalderen (nærmest det omvendt af Shadowrun og LEF), og så kalde det stenalderfantasy?

Er der andre motiver, topoi og troper i stenalderfantasy, end der er i middelalderfantasy? Hvilke særkender er der for stenalderen?

Britisk rollespil

Blandt de troper, som findes i stenalder-fiktion, er forestillingen om flere forskellige menneskearter, som lever side om side med hinanden, hvor man typisk følger ‘det moderne menneske’ i sine tidlige stadier over for neanderthalere (og nu også denisovans).

  • Hvad med dværge, elvere, halvinger, gnomer, orker, gobliner og trolde? Er de på tidligere evolutionære trin ligesom mennesker er det, eller er stenalderfantasy-verdenen skabt med sin tidsperiode, ligesom mange middelalderfantasy-verdener er skabt til deres tidsperiode?

Fransk tegneserie fra 2010’erne. På dansk i 2016. Samme forfatter som til Neanderthals.

Det er en verden rig på megafauna (mammutter, mastodonter, kæmpe hulebjørne, sabeltandstigere), hvor man tæmmer de første proto-hunde, og hvor husdyr endnu ikke er opstået (får, heste, grise, høns som husdyr er endnu nogle tusinder af år fra at blive udviklet til de former, vi kender nu), og det samme gælder for afgrøder, som endnu har lang vej til at blive forædlet. Korn gror vildt, men landbrug har lang vej endnu, da det kræver forædling af planterne, som tager tid.

  • Hvordan ser det ud med monstrene? Er Mimics udviklet endnu, når der ikke er møbler, eller er de primitive væsner, der forestiller træer og sten? Findes uglebjørne, eller er de skabt af troldmænd? Eksisterer drager, og hvad består deres skatte af, når metaller ikke synes ‘udviklet/opfundet’ endnu? Findes harpyer, eller er de skabt af guderne, og i så fald hvornår sker det?

Fransk tegneserie. Tredje serie fra manden bag Neanderthal.

Det er en verden, hvor naturkræfter kan forekomme overnaturlige og skræmmende, og hvor ild er en særlig ressource for dem, som kan finde ud af at tæmme den. Ild og naturkræfter opfattes i noget stenalderfiktion, som det overnaturlige eller som noget skræmmende, men der er også religiøse specialister, som forsøger at manipulere med det overnaturlige. Præcis hvordan det har taget form for 50.000 år siden ved ingen, men der gættes på lærde eller kloge folk, som husker håndværksteknikker, urtekundskab og lignende, og der gættes på åndemanere og heksedoktorer, som lader sig besætte af ånder, hidkalder eller fordriver ånder, taler med de døde, spår om fremtiden, øger chancerne for succes med farefulde foretagender (såkaldt ‘jagtmagi’), foruden mystiske vandringer i mørke grotter.

Fransk tegneserie, som kom i danske samlehefter 1969-1976.
Franskmænd har et og andet for neanderthalere og stenalderfolk.

Trolddom er straks mere kringlet. I traditionel D&D’ish type fantasy er trolddom overordnet set delt op i lærd trolddom og mirakuløs trolddom, hvor den ene part enten mestrer trolddom gennem tryllebøger eller har trolddommen rullende i blodet (wizards og sorcerers), og hvordan med præsterne, som får deres trolddom af guderne?

  • Findes troldmænd endnu, når der ikke er udviklet skriftsprog eller skrivekunst? Findes magikere endnu, eller er krydsningerne med magiske væsner og fænomener ikke opstået endnu? Hvis troldmænd eller magikere findes, bruger de så alle formularerne opfundet til D&D, eller bruger de kun et mindre udsnit, eller bruger de primitive versioner af formularerne? Er der er en teknologisk udvikling af formularer, og hvordan hænger det sammen med, at magikere har magien i deres årer?
  • Findes guderne, og har de eksisteret hele tiden, og fører de verden gennem en teknologisk udvikling, eller finder den sted uafhængigt af guderne? Finder evolution sted eller skabes tingene i deres færdige form af guderne? Udvikles guderne? Udvikles gudernes trolddom, som de skænker til præsterne, eller magien den samme til alle tider? Udvikles præsterne og deres evner, eller præsteteknologien og mirakelmagi-teknologien den samme til alle tider?

Svensk tegneserie, som kom på dansk i 90’erne.

I et stenalder-univers er der ikke ældre civilisationer, som har efterladt ruiner at udforske, og der er ikke kongeriger eller imperier, og der er ikke landsbyer og købstæder, for købstædernes varer er ikke udviklet endnu, og landsbyernes markdrift eksisterer ikke endnu. Der er dog storladne helligdomme, hvis man tager et kig på Göbekli Tepe, som er en helligdom opført og vedligeholdt gennem generationer af samler-jæger-samfund, så det er muligt for netværk af mindre samfund at organisere sig og skabe monumenter.

Noget stenalderfiktion snyder en smule her ved at konstruere Atlantis-lignende samfund, så de kan have byer og riger, som ofte ligner en slags proto-Ægyptere og proto-Sydamerikanere, så der kan være samfund, men som forsvinder igen fra vores historie.

  • Uden dungeons, landsbyer og byer at udforske, uden kongeriger, kroer og troldmænd til at udstikke missioner, hvordan tager det stereotype D&D-eventyr så form?
  • Uden markeder til at leverer det specialiserede udstyr, som eventyrere skal bruge for at gå på eventyr, hvorfra kommer grejet til eventyrerne?

Stenalderfantasy

Her kommer mit indledende udkast til en gang stenalderfantasy. I stedet for at lave et regelsystem fra bunden, bliver det her koblet op på Hinterlandet, som er en D&D-klon, som normalt udspiller i sig en romersk/byzantinsk senantik dying earth fremtid, men som jeg her vil plante i en stenalderverden. Noget af udgangspunktet bliver de bidrag, som folk er kommer med i Hinterlandets facebook-gruppe.

Hinterlandet Stenalder udspiller sig i en fjern fortid, hvor trolddom er mere rå og primitiv, hvor det teknologiske stadie er lavt, hvor husdyr og afgrøder ikke er udviklet i større grad, så samfundene er samler-jæger-samfund. Der findes megafauna, primitive former af monstre og megafauna-versioner af visse monstre.

Orker eksisterer ikke endnu (da de i Hinterlandet først opstår langt, langt senere), elverne lever tættere på naturånderne på grænsen mellem søvn og virkelighed, dværgene lever under bjergene og er ikke kommet ud i solen endnu, halvinger er ukendte. Trolde er endnu ikke blevet forbandet af De udødelige, så de er endnu ikke de vilde og barbariske folk, som de er senere i Hinterlandet – og trolde er magikyndige neanderthalere, som langsomt er ved at undergang i forvandling. Der er andre menneskearter, såsom neanderthalere og denisovans, som lever i områder, der grænser op til tidlige versioner af det moderne menneske.

Trolddom findes, men det er ikke lært endnu. Det er utæmmede naturkræfter, som åndemanere forsøger at manipulere ved at indtage vild magi i kroppen, som var det ånder, eller ved at sende sin egen ånd ud for at vandre omkring. Nogle åndemanere bliver opslugt af trolddommen og de forvandler sig til frygtelige katastrofale monstre, som forårsager undergang og samfunds ødelæggelse, hvis de ikke standses (på samme måde, som troldfolk langt senere risikerer at forvandle sig til drager og lignende katastrofale monstre). Neanderthalere er har udviklet en særlig grottemagi, og dem som bruger grottemagien kaldes for tryllere eller troldere. Grottemagien handler om at bruge de skjulte kræfter, som er på grænsen mellem de levendes verden og de dødes verden, og som lettest manipuleres i grotternes dyb, hvor lyset kun rækker, når det bæres ind. De mægtigste neandethal grottemagikere eller troldere forlader sjældent eller aldrig grotterne, men bor i mørket mellem levende og døde.

De Udødelige æres af kulte, som repræsenteres af helligfolk, som har fået skænket mirakuløse kræfter af De udødelige, men det er sådan, det ser ud i en senere tidsalder. I Hinterlandet Stenalder findes der kun få Udødelige, da Udødelige bliver til. De opstår med tiden, og de opstår i forlængelse af kultur og af teknologi (f.eks. en Udødelig for landbrug eller for smedjer findes ikke førend landbrug og smedjer udvikles). På nuværende tidspunkt er der Himlen, Jorden, Solen og Natten, som reagerer, når samfund samles for at anråbe dem med gaver. Himlen, Jorden, Solen og Natten påvirker naturkræfterne, og samfund, som kan skænke dem mange gaver, er samfund, som sjældent plages af hungersnød, sygdom eller tørke.

Hinterlandet er et klasse- og niveaubaseret system, så i Hinterlandet kan man spille følgende klasser:

  • Samler
  • Jæger
  • Hulelusker
  • Mammutrytter
  • Sabeltandstæmmer
  • Flintmester
  • Opfinder
  • Åndemaner

(Muligvis skal mammutrytter og sabeltandstæmmer ligges sammen til en klasse, eller de er specialiseringer under en vilddyrsmester).

Udstyr kommer til at fungere anderledes end normalt, da der ikke er markeder og værksteder at skaffe udstyr fra. I stedet kommer ‘crafting‘ og lokalsamfundet til at spille en rolle. Tanken er, at man i løbet af kampagnen opbygger sit hjemsamfund, som fungerer både som base og kilde for nye udfordringer (her tænker jeg at låne Bunker-reglerne fra Mutant: Year 0, da de langt hen af vejen rummer meget af det, jeg skal bruge), og ‘crafting’ bliver en ny mekanik (her vil jeg hente inspiration fra Forbidden Lands, da der er regler for slitage og vedligeholdelse af udstyr).

Crafting bliver et sæt regler for at udvikle udstyr og vedligeholde udstyr. Det kommer ressourcermæssigt til at erstatte guld og magiske skatte, som man finder dem i mere almindeligt fantasy-rollespil. Når et bytte er nedlagt, optræder ‘skatte’ i form af knogler, pels, tænder og lignende, som man kan vedligeholde udstyr med, men også udvikle nyt udstyr. Udstyr kommer til at have en begrænset levetid, så det er muligt at ‘opfinde’ nye ting hele tiden, da tingene forgår, og hvis man ikke har en fast kilde til råvarerne, forsvinder de også igen. Crafting kan også laves ud af ting, man finder i vildmarken, fra særlige planter og rødder til eksotiske fund af sjældne krystaller, som man kan skabe en forunderlige Blå dolk med, som har en skarpere klinge end noget andet våben.

Lokalsamfundet bliver et sæt regler for at opbygge ens lokalsamfund. Det er de folk, som karaktererne kalder familie, frænder og venner, og i takt med, at karaktererne har succes med deres ærinder, kan de opbygge deres lokalsamfund. Samfundet vil samtidig med også blive en kilde til nye eventyr og udfordringer, når lokalsamfunder skal skyttes eller understøttes. Mekanisk giver det spillerne et sær ressourcer at lege med, de vil kunne hele skader og påbegynde crafting-projekter, som kræver mere end en eftermiddag ved et lejrbål ude i vildmarken.

Det var de indledende tanker om Hinterlandet Stenalder. Mere vil følge. Har du tanker eller ideer til, hvordan stenalderfantasy kan tage sig ud, eller hvorledes Hinterlandet Stenalder skal tage form, så skriv her eller i Hinterlandets facebook-gruppe.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Hinterlandet, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Hjemmelavede spil, Rollespil, Rollespilartikler, Spildesign og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Stenalder-fantasy

  1. Jeg er helt vild med konceptet om stenalder-fantasy rollespil.
    Der er i øvrigt en fint stenalder-rollespil til Savage Worlds: Sticks and Stone
    link: https://www.drivethrurpg.com/product/113253/Sticks–Stones-Prehistoricish-RolePlaying-Setting-for-Savage-Worlds

    Liked by 1 person

  2. frederikjohannesjensen siger:

    Men hvilke slags historier vil du fortælle med hinterhinterlandet? Kampen om overlevelse mod naturen? Besvare om det er vigtigst at være stor og stærk eller flittig og klog? Individ versus samfund? Kultursammenstød? Mønsterbrydere der driver civilisationen fremad? Hulebjørnsporno?

    Tag også et kig på How We Came to Live Here, hvis du ikke kender det allerede. Det er måske ikke europæisk stenalder, men har en glimrende vinkel med mytiske væsener som repræsentanter for samfundets konflikter.

    Like

  3. Morten Greis siger:

    Hov, den kendte jeg ikke. Det er ikke så få Savage Worlds ting, der er blevet produceret.

    Like

  4. Morten Greis siger:

    Hinterlandet Stenalder handler om individer, som møder verden og gennem mødet enten forandres eller skaber nye kulturprodukter, som igen skaber eller forandre det samfund, som karaktererne er en del af. Man drager på eventyr, og i grotterne møder man ting, som forandrer en, og ude i vildmarken finder man råstoffer, som man hjembringer for at skabe nye ting.

    Jeg er bekendt med How We Came to Live Here, men jeg har aldrig læst det.

    Liked by 2 people

  5. Pingback: Hinterlandet Stenalderfantasy: De første grotterøvere | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  6. Lars Lindegaard Sørensen siger:

    Hvad er det næste. Rumskibe og magi?

    Like

  7. Morten Greis siger:

    Ikke i første omgang. Hinterlandet har allerede rumskibe og andre science fiction elementer.
    Dog hvis det skulle være rumskibe og magi, vil jeg nok gå i retning af den sammenblanding, som er i Krull og He-Man og Book of the New Sun – eller også skabe magi i en sci-fi setting som Fading Suns.
    Det næste bliver dog mere om byer og landsbyer i Hinterlandet.

    Like

  8. “Hinterlandet Stenalder handler om individer …” (osv.) Stenalder siger mig virkelig ikke ret meget, heller ikke i rollespil, men dén beskrivelse synes jeg er interessant! Også fordi jeg kan se for mig diskussioner blandt spillerne om hvor man vil dreje udviklingen hen.

    Liked by 1 person

  9. Morten Greis siger:

    Og det er nogle diskussioner, som kan gå hen og blive rigtig spændende.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.