Troldedyb er et scenarie til Hinterlandet. Det første jeg har fået skrevet i længere tid. Et par år uden conner har ændret i produktionen af Hinterlandet-scenarier, men nu er Troldedyb ude.
Troldedyb kan du frit nedlaste, og det kan nemt konverteres til andre OSR-systemer. Det er en lille dungeon, hvis primære formål er at være et hulesystem, hvor spillerne kan erhverve okkulte ressourcer. Det er nærmest en pilgrimsfærd til et orakel, men blot for eventyrere i en fantasy-verden.
I modsætning til de fleste Hinterlandet-scenarier udspiller scenariet sig ikke ude i vildmarken vest for Den ensomme fæstning, men i området mellem Den ensomme fæstning og Færgelejet (se kortet her), og scenariet bygger både på de nye magiregler, hvor det introducerer en ny variation inden for magien, som sender troldfolk ud på missioner efter bestemte formularer (formularerne er beskrevet her), og scenariet bygger på de nye regler for diegetisk levelstigning, hvor man quester rundt i Hinterlandet for at stige level. Troldedyb bygger desuden videre på mytologien om trolde.
Nedlast Troldedyb og gå på eventyr. Lær Dunkelmagiens hemmeligheder at kende.