Den normale måde for en karakter at stige niveau på er ved at optjene den rette mængde eventyrpoint. De fleste eventyrpoint kommer fra at udforske huler og kældre, og en mindre del kommer fra skatte, fælder, undere og sekundære gerninger (f.eks. via Det gode liv og lignende aktiviteter).

Her kommer en supplerende måde at stige niveau på, som er en diegetisk form, hvor gerninger i spillet udløser en levelstigning. Det kan minde om milestones, men niveau-stigningen kommer fra en gerning udført i relation til fiktionsuniverset og ikke i relation til fiktionen.

Erhvervelse af et diegetisk niveau: Når karakteren opfylder kriterierne for niveauet, opnås det straks. Karakterens antal eventyrpoint stiger med et antal svarende til det, der skulle til for at stige niveau (dvs. hvis en karakter har 500 eventyrpoint og skal bruge 1200 til næste niveau, så hopper karakteren frem til 1700EP. Det sikrer, at det stadig er værd at erhverve eventyrpoint, mens man jagter diegetiske niveauer).

Diegetiske niveauer: Disse kan være det næste niveau inden for en given klasse, men det kan også være en subklasse på et begrænset antal niveauer (så få som et niveau).

Subklasse: Subklasse er klasser, der ikke går hele vejen fra niveau 1 til 10. I stedet består de af færre end ti niveauer (typisk blot 1 eller 2 niveauer), og de kombineres med andre klasser. Primærklasser (som er dem, der går fra niveau 1 til 10) kan ikke kombineres med andre primærklasser. Sekundære klasser er de klasser, som en karakter skifter til, og som bliver den nye, faste klasser frem til niveau 10 (sekundære klasser begynder næsten altid på et bestemt niveau, som f.eks. orkdræber-klassen, som begynder på niveau 5 og fortsætter til niveau 10).

Ingen gentagelse: Det samme niveau kan ikke erhverves flere gange.

Diegetiske klasser og niveaustigning

Det følgende er de fire første eksempler på diegetiske klasser. Nedlast den fulde beskrivelse af klasser, evner og regler for diegetiske klasser her:

Dunkelmagiker

Ved at besøge Troldedyb og ifølge Fluernes bog lade mørket fra afgrunden tage plads i en, opnår man trolddomskræfter. Disse kræfter lader magikeren kaste en formular med ekstra styrke og liste oplysninger ud af folk.

Kolonias forsvarer

Klassen opnås gennem en heroisk handling, hvor en trussel mod landsbyen besejres, og derefter præsenteres resultatet for landsbyens offentlighed inkluderende en heroisk gengivelse. Klassen giver kampfordele og en særlig hyldet placering i landsbyen, som forpligter. Spillere kan endog udbrede deres omdømme til andre landsbyer, hvorved fordele også kan opnås der.

Bacchuskultist

Der er mange kultfællesskaber i Kejserriget, og Bacchuskulten trods sit ry for druk, ballade og antiautoritære holdninger er blandt de mange accepterede. Ryan har været afgørende for at få sat kulten på landkortet, og derfor er den første nye tilgang til kulte og helligfolk givet i form af en Bacchuskultist.

Bacchuskultisten besidder evner, der er en blanding af sociale færdigheder og af forbindelser til det hellige.

Laugstyv

Hinterlandet har eventyrere og skattejægere, men tyve som klasse eller professionel gruppe findes ikke, eller rettere i vildmarken kan deres evner være af begrænset værdi og derfor ser man dem ikke, men tager man til købstaden Meminorum er situationen en anden. Her finder man et gilde af tyve og slyngler, som er godt oplært i særlige kriminelle aktiviteter.

Designtanker

Den bagvedliggende intention er flerfold. Dels er der et ønske om at lege med måderne, man stiger niveau på, og hvordan dette er bundet sammen med begivenhederne i fiktionen. I stedet for at jagte XP i D&D, Eventyrpoint i Hinterlandet eller udløse milepæle i D&D kampagner, når der er gået 4 timers spil (nok det mest ekstreme forslag D&D-designere har foreslået på twitter, men så når man da level 20 på kort tid) eller det føles passende i forhold til scenariet, så bindes niveauerne og erfaringerne sammen med ting, der sker i spillet.

Tanken er, at de kriterier, der skal til, gerne skal matche et eventyr mere eller mindre, så for at opnå et diegetisk niveau, skal man i hvert fald have været på mindst et eventyr.

Et andet element er også at bygge det op over en slags sandkasserollespil til Hinterlandet, hvor karaktererne rejser rundt på kortet for at nå de lokationer, som lader dem stige niveau – så en helligfolk vil måske gerne til Meminorum efter seneste eventyr for at stige niveau som laugstyv, mens lykkeridderen plæderer for Kolonia, så titlen som Kolonias forsvarer kan opnås. Det kan ligefrem blive til et eventyr i sig selv at finde frem til, hvor man kan stige niveau henne, hvis man gerne vil opnå niveau som Dragetandsskyggekriger. For nogle klasser kan kriteriet for at stige være en læremester, som så skal overtales og betales for opgaven, hvilket kan være kilde til mere rollespil.

I teorien skal det kunne være muligt at gå fra niveau 0 til niveau 10 alene via subklasser. En del af det ligger i, at klassernes evner som oftest er sidestillede frem for byggende på forrige niveauer, så karakterer mere får en bred vifte af evner frem for stadig stærkere evner.

I selve designet af de diegetiske klasser eller subklasserne er inkluderet typisk to evner, hvoraf en altid er en evne, som bruges i sociale sammenhænge. Det er ud fra et princip om, at alle karakterer kan begå sig socialt, og for at nedbryde den til tider drastiske arbejdsfordeling, der er i fantasyrollespil som D&D, hvor en slås, en taler, en helbreder osv. Klasserne er også udstyret med en svaghed, da restriktioner af denne art ofte kan være stemnings- eller spilskabende (dunkelmagikerens svaghed som lyssensitiv er mest tænkt som stemningsskabende, hvorfor den kan købes væk, hvis det virkelig bliver nødvendigt, mens Kolonias forsvarer svagheden bliver spilskabende, når karakteren pludselig er forpligtet over for lokalsamfundet).