Hinterlandet: De udødelige og helligfolk

Ifølge traditionen er helligfolk bærere af de skikke og retningslinjer, som Oldpræsterne fastsatte for kultene. Efter den lange nat, hvor himlen blinkede og stjernerne brændte, udvalgte De udødelige hver en oldpræst. De første helligfolk blev direkte oplært af oldpræsterne, og de gav hemmelighederne videre til de næste helligfolk.

Graada Royhun – Den røde vismands 13 bøger

Der er overordnet set tre slags helligfolk. Det er de omvandrende helligfolk, fællesskabets helligfolk og de helbredende helligfolk. Uanset hvilken typen af helligfolk, som er de altid knyttet til en bestemt Udødelig. Helligfolk kan i modsætning til almindelige folk kun være med i et kultfællesskab.

De omvandrende helligfolk vandrer mellem forskellige grene af samme kultfællesskab. En omvandrende helligfolk kan f.eks. være på vandring mellem kystbyernes Velthume-kulte. De opsamler legender, besøger helligdomme og bidrager til at opretholde en vis kultisk kontinuitet. De er velkomne i mange landsbyer, fordi de medbringer nye fortællinger, sange og danse.

Kultfællesskabets helligfolk er den arketypiske form af helligfolk. De er almindeligvis bofaste på samme vis, som bønder er bofaste, da de dyrker det lokale. Disse helligfolk er centrum i den lokale kult, de indvier folk og guider dem mod efterlivet, de forestår festdagene og fællesskabets ritualer, og de fortæller og opfører legenderne om De udødelige. Kultfællesskabets helligfolk varetager almindeligvis den lokale helligdom. Kultfællesskabets helligfolk dyrker ofte brede tolkninger af De udødelige, så de kan rumme flere folk i deres kult.

De helbredende helligfolk er helligfolk, der har et kald, hvor de drager ud for at bringe balance til folk og kulte omkring dem. For de fleste er de kendt som helbrederede, for helbredelse af sår og sygdomme er blandt deres mest synlige praksis, men de fordriver også mørket, forviser besættende væsner og maner dødninge tilbage i deres grave. Nogle helbredende helligfolk er omvandrende læger, mens andre er omvandrende bekrigere af ondskab helbredende med velsignede køller. De helbredende helligfolk er ofte stærkt knyttet til ét bestemt aspekt af en given Udødelig, da det hjælper dem på at fastholde deres fokus.

En sidste gruppe af helligfolkene, en subkategori, er De ensomme. Det er stylister, eneboere, gravpladsvogtere, lundvogtere osv. De ensomme forlader kultfællesskabet for på ekstrem maner at dyrke en af De udødelige. Der er få af dem, og de er ofte eksklusive ordener, der kun optager ganske få nye medlemmer. Hvis en helligfolk af De ensomme opgiver sin ensomhed, bliver de en Frafalden, som er familieløse, og ofte lever i udkanten af fællesskaber, eller forlader deres hjemstavn for at blive en del af fællesskaber, hvor de ikke er kendt i forvejen.

Spilmekanisk

Helligfolks evner er centreret omkring deres evner til at bringe balance (helbrede sår og sygdomme på overnaturlig vis), deres evner til at lede fællesskabet, fortælle historier, synge og optræde, foruden deres evne til at læse nattehimlen, gå på pilgrimsvandringer, anråbe De udødelige for mirakler og deres evne til at gøre brug af helligdommes mirakuløse kræfter (mere om dette i næste indlæg).

I modsætning til de tidligere regler har helligfolk ikke længere formularer. I stedet kan de forsøge at opnå mirakuløse hændelser, og de kan opnå velsignelser af deres fællesskab. De har sociale evner, som er vigtige for deres vedligeholdelse af fællesskabet og for at indvie folk i hemmelighederne, der skal lede dem til efterlivet.

Spildesign

Hinterlandets karakterer er ofte et twist på D&Ds arketyper, og de er skrevet op imod digitale spils arketyper. Med helligfolk er målet fortsat at holde fast i deres evner til at helbrede, men i stedet for at være en variant af magikerne, som blot har deres eget sæt formularer (som det er mere eller mindre er i D&D, særligt cleric versus magic-user), er målet i stedet karakterer, der har en social position i kulten, og hvis gerne er associeret med kulten. Deres anråbelser og velsignelser er stadig magiske effekter, men de bliver forhåbentlig anderledes nok i deres anvendelse til at de ikke føles som en variant af magikerne.

Overordnet følger helligfolk en og samme klasse med små variationer i deres evner om de er omvandrende, kultfællesskabets eller helbredende. Varianter som De ensomme og De frafaldne er mini-klasser, typisk erhvervet gennem diegetiske niveauer (se f.eks. Bacchuskultist her).

Mere om klassens specifikke evner senere. Næste indlæg bliver om helligdomme.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Hinterlandet, Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.