Hinterlandet: De udødelige, Dødsriget og efterlivet

”De gav deres lærdom til de første helligfolk, og de viste de første helligfolk vejen til efterlivet. I templerne var statuerne væltet, og alterne flækkede. Nu rejste fællesskabet nye statuer, og de byggede nye altre, og de sendte gesandter til Kejseren. Markens bønder samledes om hendes helligfolk, og de fortalte om Ceres’ bugnende overflod. Søens rejsende samledes om hans helligfolk, og de fortalte om Velthumes rummelige skib, der aldrig lider nød. […] Alle lærde de af helligfolkene at bygge gravkamre.”

Graada Royhun – Den røde vismands 13 bøger

For at forstå folk i Hinterlandets forhold til De udødelige, begynder vi med, hvad der sker, når man dør.

Efter livet følger efterlivet. For de fleste betyder det, at Dødsriget venter. Almindelig lærdom, som de fleste lærde, helligfolk og troldfolk forklarer det, fortæller, at Dødsriget er et mørkt, koldt og trist sted at havne. Det er en livløs verden af skygger, ensomhed og ulykke. Kun kortvarigt kan de døde finde trøst, når livgivende varme når Dødsrigets kyster. Gennem offergaver til efterlivet, eller ligefrem ved de levendes besøg i Dødsriget, er der en kortvarig trøst.

Dødsriget kan nås fysisk. Det ligger dybt under jorden, der hvor barrieren mellem de levende og de dødes verden er tyndest. Mægtige gravhøje siges at være rejst over disse steder, og hvis man trænger ind i gravhøjen, kan man finde vej ned til Dødsriget. Blandt nogle magikere er der en overbevisning om, at Søvnens rige, hvorfra elverne trækker deres trolddom, grænser op ad Dødsriget.

Det er kun magtfulde magikere forundt at undgå Dødsriget gennem livsforlængende aktiviteter. Helligfolk i de mange kulte i Kejserriget er vejen til det gode eller paradiske efterliv, som f.eks. Persefones lunde. Der er mange forskellige efterliv, og vejene dertil er forskellige. Fælles for dem alle er, at man skal indvies kultens hemmeligheder (der er to typer af indvielse; dem, der fører til, at man bliver helligfolk, og dem, der anviser vejen til efterlivet). Det er lang og vanskelig proces, og mange når ikke dertil inden for deres levetid. De forlænger i stedet deres mulighed for at nå ind i efterlivet gennem deres gravmæle. I gravmælet har de mulighed for at undgå at strande i Dødsriget, og de kan forsøge at opnå indsigt nok til at nå efterlivet.

Denne praksis er en af årsagerne til at askemagikernes kult er forbudt og forhadt. Kultens praksis med at røve mausoleer for lig og fortære dem for at stjæle deres kræfter, hindrer afdøde i at kunne nå efterlivet efter sin død.

Kultfællesskaberne omkring De udødelige anført af helligfolket er en vej til et efterliv, der ikke er en dyster verden. Vejen er ikke nem, den kræver indvielse i kultens hemmeligheder, og den kræver tid, der kan strække sig ud over det jordiske liv, og en god begravelse er vigtig. Slægtninge eller et fællesskab til at varetage graven er vigtig. Nogle vælger tilhørsforhold i en bestemt kult for at stræbe efter et bestemt efterliv, men beskrivelserne af efterlivet er ofte så vage og generelle, at det ikke er afgørende for hvilket kultfællesskab, de vælger at være medlem af. Gravmonumenters tilhørsforhold til en kult kan ofte identificeres ud fra, hvilke motiver eller symboler for efterlivet, de gengiver, om det er frugttræer, vinpresser, blomstrende enge eller sejlskibe, som er blandt de mest gængse.

Designnote: Dette indlæg er en del af verdensbygningen i Hinterlandet. Det er et oplæg til at forstå, hvordan helligfolk og deres kultfællesskaber fungerer, og det er et oplæg til den nye redesignede helligfolk-klasse (ligesom troldfolk har et nyt magisystem, kommer helligfolk til at få en ny klasse, som i mindre omfang er magi-brugere). Hinterlandet har i flere scenarier eksempler på, hvordan der er flere ‘riger’ eller planer, som eksisterer ved siden af Hinterlandet, og hvor barrieren mellem dem nogle gang er tynd og lader ting sive igennem. Mest kendt er nok Dødsriget, men Søvnens rige og Skyggeriget er to andre mystiske riger, som påvirker Hinterlandet, foruden en række vagt definerede ‘riger’, som muligvis blot er unavngivne aspekter af Dødens, Søvnens og Skyggernes rige. Generelt gælder det, at barrieren er tynd dybt under jorden, hvor solens lys aldrig kommer, og steder, hvor katastrofen i fortiden ramte hårdest.

Det tilstræbes fortsat at holde verdensskabelsen så åben, at det er nemt at bygge nye eventyr ovenpå, og en intention er at skabe en ramme for folks ageren (f.eks. hvorfor askemagernes kult er forhadt).

Blandt andet udforsker følgende scenarier elementer af dette:

• De hjerteløse 
• Alkymistens grav – Retur til Alkymistens grav
• Dødningenes gravkammer
• Den hemmelige have   /   Kampen om undergrunden

Udvalgte indlæg om Hinterlandets baggrund:

• Drager og kæmper
• Hinterlandets dværge
• Svartedværgene
• Rottegobliner
• Ligsamlerne
• Kejserstaden