Hinterlandet – Kejserstaden

Kejserstaden ligger i hjertet af Kejserriget, og regionerne omkring Kejserstaden kaldes for hjertelandene for de har kendt fred i århundreder. Det er rige lande, hvor landgodser i generationer har tæmmet landskaberne med skarer af slaver til at opdyrke landet, og slægter af pensionerede kejserlige soldater befolker landsbyerne. Vejene til Kejserstaden fører rejsende gennem hjertelandene. Det er 20 meter brede flisebelagte veje, hvor hærene hvert forår marcherer fra hovedstaden ud mod imperiets grænser. Om oplandet, om floden Gyldenskyl, om viadukterne og de årlige hæres march kan du læse om her.

Dette indlæg er et baggrundsindlæg, som udbygger den verden, som Hinterlandet udspiller sig i. Her handler det om Kejserstaden og til dels om Kejserpaladset. Tidligere har baggrundsindlæg har handlet om

Kejserstaden har ingen ægte midte. Byens centrum er udgjort af det bjerg, som nu er Kejserpaladset, og som udgør sit eget samfund midt i den enorme by. Uanset hvor i Kejserstaden man, om det er på Trehøje, Gammel havn, Hestesodmarkedet eller Tempelkvarteret, kan man se Kejserpaladset. Ældre indbyggere bruger ofte Kejserpaladset til at orientere sig – om man er ’over’ eller ’under’ paladset, om man er på ’flodsiden’ eller ’indersiden’ – og for de ældre kvarterer, som ligger tæt på bjerget, snakker man om, hvorvidt man er i Kejserens skygge eller ej. Det er fornemt at bo de bygninger, som hver dag oplever at ligge i Kejserpaladsets skygge. Nyrige må nøjes med et kvarters skygge.

Kejserstaden har flere markeder rundt om i byen. Flere af markederne er centreret om brøndene eller akvædukternes anløbspunkter, mens andre ligger i direkte forlængelse af havnen, eller rettere markedspladsen Gammel havn ligger ikke længere ved havnen, da byens vækst for over 100 år siden skubbede floden længere væk, men tradition har holdt fast i markedspladsen, og der er en vis status blandt fiskerne at få solgt deres fangst på Gammel havn markedsplads end på Nye havn eller Kejserhavn. Kejserstaden har flere havnebassiner, som alle ligger langs floden afskærmet af moler og kunstige revler. Nogle er for fiskere, andre for handelsskibe og atter andre er for flåden. På den anden side af floden er marsklandet. Et sumpet lavland, der ofte er oversvømmet, og den smule, som ikke står under vand, bruges af marskbønderne, der opdyrker landet og holder husdyr. Marskbønderne har man små anløbsbroer skjult i sivene, hvor smuglere lægger an, inden de pakker deres kontrabande om og lister det ind i byen.

De ældste dele af Kejserstaden er de kvarterer, som ligger tættest på Kejserpaladset, men ikke alle de kvarterer rummer lige gamle bygninger. Nogle steder har fornemme folk overtaget bygningerne og revet dem ned for at kunne bygge pragtpalæer, og andre steder har de udvidet deres palæer med parker og ryddet de tidligere bygninger bort. Under palæerne er lag på lag af tidligere stadier af Kejserstaden, deraf de kunstige høje, som mange palæer ligger på. Det siges, at ingen ved, hvor dybt de ældre lag stikker, men der er skjulte gange og passager, og nogle af dem skulle lede ind til Kejserpaladset. Nogen siger, smuglere bruger dem. Andre siger, at Kejseren har sluppet monstre løs i disse passager, og der blot venter døden på dem, der forsøger at snige sig rundt dernede.

’Under’ Kejserpaladset, det vil sige på bjergets sydside eller syd for bjerget, ligger Tempelkvarteret. Ifølge traditionen er der aldrig blevet fjernet eller revet et tempel ned. Ikke desto mindre bidrager byens fornemme med nye templer til Tempelkvarteret, som ellers aldrig vokser i omfang. I stedet bygger de ovenpå. Fornemme folk bidrager med nye templer, som tak til De udødelige for deres velstand og slægts fremtidige lykke, og for at vise deres velstand. De nye tempelbygninger bygges op på, hen over og i forlængelse af de ældre. Ældre templer bliver ofte fundamentet for nye templer, og deres facader findes bag massivt murværk og monumentale trapper, som fører op til de nye templer. Udefra ser det ud som om templerne er bygget på gigantiske fundamenter, hvor brede trapper fører pilgrimme op til mindre pladser, ofte med springvand og små altre, og derfra videre op til templernes indgange. Fattige men stærke unge tilbyder ofte deres arbejdskraft som bærere, der enten på deres skuldre eller med små palanquiner eller bærestole fragter templets gæster af trapperne. Om morgenen rydder tempelvagter ligene bort af selvmordere og myrdede, som i løbet af natten har kastet sig ud fra trapperne. De årvågne tempelvagter hindrer de fleste dødsfald.

Templerne er et virvar af bygninger, som slås om meget lidt plads, og som alle er anbragt oven på andre bygninger. Overalt er der trapper ned under pladserne og ind til de ældre templer – hver og et af disse templer står endnu, og dedikerede præsteskaber fører dagligt folk dybt under jorden til de ældre lag, men sjældent de ældste, for at folk kan bringe ofre til ældre aspekter af De udødelige eller til De udødelige, hvis kulte ikke er i vælten, og derfor ikke har mulighederne for at opføre nye templer. Der er gamle slægter i Kejserstaden, som besøger templer, som ligger dybt nede, måske i byens oprindelige lag, hvor de bringer ofre til Udødelige, som ingen uden for slægterne kender navnene på.

Kejserstaden har sandsynligvis en million indbyggere. Det er ikke medregnet indbyggerne i Kejserpaladset. Ingen ved præcis, hvor mange indbyggere, der er. Nye bliver født hver dag, og nye ankommer med skib eller langs vejene hver dag. Hver dag udvandrer borgere, sejler bort eller går bort. Selvom byen sender hære ud hvert forår for at udvide rigets grænser, vokser byen hvert år.

Ved siden af de markante kvarterer som Tempelkvarteret eller havnene, er Kejserstadens gader og kvarterer centreret omkring markedspladser som Hestesodmarkedet eller Jerntorv, hvor mange af gaderne, som fører op til pladsen, er hjemsted for mange smede – særligt grovsmede, våben- og rustningssmede. For mange indbyggere, særligt nytilflyttere, er torvene deres måder at præsentere sig på, om de kommer fra Blomstermarkedet eller Blåsøster marked, det vil sige, om de bor i gaderne omkring det ene eller det andet marked. Til trods for at byen har mange specialiserede håndværkerkvarterer, som Sølvstræde eller Tøndergade, er markederne steder, hvor man kan finde alle hverdagens varer. Hver markedsplads har sine udvalgte specialister, som folk gerne rejser efter.

Hvert kvarter i Kejserstaden sætter sit mærke på folk, og nogle fødes, vokser og dør uden nogensinde at overveje tanken om at bo andre steder end i deres hjemkvarter. Andre kan trods kvarterets præg mærke en trang efter eventyr. Det er ikke ualmindeligt byens indbyggere tilskriver hinanden karaktertræk. ”Alle dem fra Hestesodmarked er sådan og sådan”, ”alle dem fra Tempelkvarteret er sådan og sådan” lyder det mange steder fra i byen. Det kræver blot, man stikker hovedet ind i en ølstue for at høre sådan snak.

Livet i Kejserstaden er mangfoldigt. Nye folk fra fjerne egne bringer deres skikke og traditioner til imperiets hovedstad – og få skikke er ilde sete, så længe de ikke involverer menneskeofringer, afviser Kejserens herredømme eller forbryder sig mod rigets orden, som de Udødelige har dikteret dem. Asketroldfolkene er blandt de få forbudte ordener, da de ikke anerkender Kejseren.

Design noter: Kejserstaden er modelleret over oldtidens Rom og Konstantinopel og Kejserpaladset i Prag, og Kejserstaden er inspireret af Gene Wolfes Dying Earth-bøger The Book of the New Sun, tegneserien Storm og en smule af Gormenghast og Lankhmar.

Hinterlandet settingen kan siges at veksle mellem 1) en mytisk verden med rødder i middelalderlegender og islandske sagaer (dele af vildmarkseventyrerne), 2) en science fantasy verden forankret i tidligt D&D-materiale (1974-1987) med antikke, romerske elementer med et nedstyrtet rumskib (også dele af vildmarkseventyrerne) og 3) en dying earth pseudo-romersk verden (primært Kejserstaden).

Kejserstaden er en ramme for by-eventyr, som er stor nok til at alle by-eventyr kan rummes af byen. I lighed med resten af Hinterlandet er Kejserstaden også bygget på et ældgammel fundament, og indbyggerne lever i en verden skabt deres forfædre og folk, der har dybere rødder end det.

Kejserpaladset er en særlig sub-setting, som er inde i Kejserstaden, og Kejserpaladset er en ramme for dungeon intrige-scenarier, men mere om dem en anden gang.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Hinterlandet, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Hjemmelavede spil, Kejserstaden, Rollespil, Rollespilartikler og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.