I de ældste dele af Kejserriget i kernelandet ligger kejserstaden, som er en vidtfavnende havneby, der er vokset hen over bakkerne og skrænterne, som omgiver floden Gyldenskyl, der løber fra Rigets indre og ud til kysten. Hvor bygninger og gader ophører begynder markerne. Landet omkring Kejserstaden er milevide strækninger af marker og atter marker. Små klynger af gårde, landsbyer og villaer ligger spredt ude i landskabet, og rejsende langs de enorme kejserveje passerer flere af dem i dagene op til ankomsten til Kejserstaden. Uden i horisonten kan man flere dage i forvejen se det bjerg, som udgør kejserstaden.
Kejservejene er 20 meter brede flisebelagte veje, som hærene hvert forår marcherer langs, når de skal ud til de ydre provinser. Overalt ser man grupper af slaver i gang med at vedligeholde vejene. Resten af tiden følges man med en lind strøm af bønder, som bringer forsyninger til Kejserstaden. Rejseberetninger om færden til Kejserstaden fortæller om de rejsendes konstante rejsefæller, de titaniske akvædukter, som fører rent vand fra bjergene langt borte til Kejserstaden. Stensøjlerne, som bærer sliskerne med vand, er ofte 20-30 meter høje, og nogle steder rækker de op i en højde af 50-60 meter. Uanset hvor man er på vejene ind mod Kejserstaden kan man se en akvædukt i horisonten. De fleste er over 100 kilometer lange.
Hvert år, når foråret indtræffer, åbner Kejserpaladset sine vældige porte og ud marcherer Kejserens nyeste elitetropper, og på deres march gennem staden slutter enheder sig til fra de forskellige kvarterers militærforlægninger til marchen, indtil en prægtig hær snor sig gennem stadens distrikter, frem til byportene, hvor hæren begynder sin march gennem oplandet og videre ud til fjerne provinser og disses grænser til endnu ikke erobrede lande. Det er en march mod nord, syd og øst. Eliteenhederne, der fører hæren an, kommer fra selve Kejserpaladset, som kan ses fra alle egne af Kejserstaden og langt ud på landet i de små landsbyer. Paladset er ikke bygget på et bjerg i byens midte, men er et bjerg, som er blevet udhulet, ombygget og forvandlet til et gigantisk palads, som udgør en by i byen. Dens enorme porte opsluger dagligt vognlæs på vognlæs af forsyninger, for inde i bjerget eller paladset er et helt andet samfund bygget op over underholdningen af Kejseren. Elitetropperne, som hvert forår marcherer ud af paladset, er født og opvokset, oplært og optrænet herinde, og deres våben og rustninger er i stort omfang baseret på metaller udvundet i paladsbjergets undergrund.
Kejserstaden omkring Paladset er vokset frem som ringene på et træ, og de ældste kvarterer er dem, som grænser op til paladset. Tiden har forvandlet dem til store pragtpalæer, hvor Kejserens yndlinge, Kejserrigets fornemste og de magtfulde har hjemme. Tidligere lå havnen her, men den ligger nu flere kilometer fra paladset, da staden bliver ved med at vokse, og den vokser ud i floden, der skubbes foran byen bid for bid. De mange kvarterer, der ligger mellem Paladset og floden er alle bygget på tidligere moler og havnekajer og på havnebassiner groet til med affald. I de dybeste kældre er mudderaflejringerne stadig tydelige, og kartografer kan med stor fornøjelse vise ældre kort frem af byen, som viser flodens tidligere placering. Havnen består af flere mindre havnebassiner, hvor Kejserstadens små flåder af fiskebåde, handelsskibe og færger dagligt står ud. Det sker alt sammen i skyggen af den Kejserlige flåde, som beskytter mod pirater og fjendtlige skibe, mens havnevæsnet forsøger at holde øje med smuglere og at fortolde handelsfolk.
I lighed med at der inde i Kejserpaladset kan vokse hele generationer af tjenestefolk, soldater og hoffolk, som knap nok har sat ben uden for paladset, så rummer selve staden også sine egne borgere, der kun kender floden og de evige marker, der strækker sig helt ud til horisontens bjerge. Den konstante strøm af rejsende både gennem de opdyrkede lande og over havet og op langs floden bringer nye indtryk, nye folk og kulturer til Kejserstaden, som er hele rigets navle, og som rummer alle rigets aspekter herunder flere, som er opstået i Kejserstaden, eller som er kommet fra riger og folk, som endnu ikke er en del af Kejserriget – selvom de hvert år kan se hærene marchere ud fra staden for måske at gøre deres hjemstavne til rigets nyeste provinser.
Ikke alle Kejserstadens unge folk drømmer om et liv i Kejserstaden, hvor de kan forvente at videreføre deres forældres hverv eller forsøge sig med en karriere i hæren. I lighed med de unge bønder fra oplandet omkring Kejserstaden og med de unge fra rigets provinser og storbyer vælger nogle af dem at søge deres lykke ved at drage ud i verden. Mange af dem lader sig lokke til ødemarken i vest, hvor kommandør Lucinius’ Ensomme fæstning ligger, og hvor kommandanten har et løfte til alle de tilrejsende om muligheden for eventyr, hæder og stor rigdom.
Karakterer fra Kejserstaden: Ophav i Kejserstaden
Ved karakterskabelse kan man vælge at lade sin karakter have ophav i Kejserstaden. Siden har de forladt Kejserstaden og vandret i flere dage på de kejserlige veje med akvædukterne som deres følgesvende, indtil udkanten af de opdyrkede lande blev nået. Herfra går rejsen enten langs landeveje eller med flodbåd. Det sidste er det sikreste, og det er ikke alle, som har taget landevejene, som når frem. Landevejskroer er ikke sikre steder at overnatte, hvis man ikke har et godt rejseselskab, og folk med forbindelser overnatter hos slægtninge eller venner af familien frem for på kroerne. Med flodbåd går turen mod vest, indtil man når floden Vådskyl. Herfra går turen til Færgelejet, og når man bliver sat i land, er der en halv dags vandring til Den ensomme fæstning.
Karakterer fra Kejserstaden begynder med anderledes specialudstyr end normalt, og i stedet for at bruge udstyrslisterne fra deres respektive klasser, bruger de i stedet Kejserstadenlisten, som repræsenterer den mangfoldighed, der er i Kejserstaden.
- 3 – Landkort (ringe kvalitet)
- 4-5 – Terninger af elfenben
- 6-7 – Landkort (dårlig kvalitet), lykkemønt
- 8-9 – Lerkrukke med Royal Gelé (1 dose)
- 10-11 – Fjerpenne af huleørnefjer (6 styk)
- 12-13 – Amfor med vin fra Kynos, helbredende trylledrik
- 14-15 – Rottefløjte, terninger af elfenben, styrkedrik
- 16-17 – Landkort (dårlig kvalitet), Lerkrukke med Royal Gelé (1 dose), amfor med vin fra Kynos
- 18 – Terninger af elfenben, fjerpenne af huleørnefjer (6 styk), rottefløjte, styrkedrik, helbredende trylledrik
Ophavet i Kejserstaden skal angives på karakterarket. Denne regel tæller som et officielt mikro-supplement til Hinterlandet.
Beskrivelsen af udstyr
Landkort (ringe, dårligt) – se rejsereglerne for effekt og bonus
Helbredende drik, styrkedrik og lykkemønt – se afsnittet med magiske skatte
Terninger af elfenben – Fra hornene af mastodonter kommer disse terninger. De er smukt håndværk, skåret af de vilde bulgere fra landene nord for Kejserriget. Goblinoider kan ikke lade være med at beundre terningerne, og terningerne giver +2 bonus til at udfordre goblinoider til terningspil.
Lerkrukke med Royal Gelé – En lille lerkrukke med en særlig nektar, som er udvundet af Royal Gelé, som er den særlige føde, som bier laver til deres dronning. Effekten er +2 bonus i nærkamp på angreb, heler 4 livspoint og giver 10 midlertidige livspoint (som mistes før man mister egne livspoint), og effekten varer i 1 time.
Fjerpenne af huleørne – Fra de majestætiske huleørne, der bygger deres redder i sprækker og grotter i klippers ly, har dumdristige jægere indsamlet disse fjer. Lange, kraftige fjer i smukke brune og røde kulører. Huleørnes fjer er ekstremt sensitive over for de mindste bevægelser i luftstrømmene omkring dem, hvilket tillader huleørnene at kunne flyve omkring i det dybeste mørke i grotterne under jorden, og fjerene bevarer dele af deres følsomhed også efter, at huleørnen har tabt dem. Effekt: To gange pr. mission kan fjeren bruges til at hjælpe med at finde orienteringen i hulerne. Fjeren drejer efter bevægelser i luften og angiver, hvor kompashjørnerne er, og indikerer rummets form – spilleren kan bede spilleder korrigere en fejl på kortet eller hjælpe med at tegne den korrekte udformning af rummet. Hver gang fjeren har været anvendt, skal der laves et behændighedstjek 5. Hvis det fejler, beskadiges fjeren, og den mister sin evne.
Kildevand fra Estepion – I små glasflasker er samlet vand fra helligkilderne i Estepion. Ifølge købmanden, der sælger det, er helligkilderne hjemsted for de ånder, der beskytter De frakiske folk, og derfor fyldt med hellig kraft. Knuses glasflaskerne, så vandet løber fri, distraherer det ånder og spøgelser og giver en +4 bonus på at bluffe eller misvise dem.
Vine fra Kyrnos – I solide amforer kommer de krydrede vine fra Kyrnos, der vokser på skråninger, der har været brændt af kæmpe-salamandre. En amfora rummer 1½ liter, og den krydrede vin er populær blandt kokke, bugbears og hobgoblins. En amfora med vin giver +2 bonus til at bestikke kokke, bugbears og hobgoblins.
Rottefløjte – Lavet af rotteknogler fra kæmperotter og ridset med sælsomme trolddomsruner giver rottefløjten en skinger lyd fra sig. Når der fløjtes i en rottefløjte, dukker der en rotte op efter nogle øjeblikke, og efter at være ankommet sætter den sig på sine bagpoter og venter tålmodigt. Foræres rotten en godbid, piler den straks af sted og afslører direkte eller indirekte en skjult dør, lem eller anden åbning i området. Hver gang rottefløjten anvendes, skal der laves et behændighedstjek mod sværhedsgrad 6. Hvis tjekket fejler, knækkes fløjten ved et uheld efter brug, og den kan ikke længere anvendes.
3 kommentarer til “[Hinterlandet] Ophav i Kejserstaden”