Hinterlandet geografi: landsbyerne nær Den ensomme fæstning

Hinterlandet er bygget op over Den ensomme fæstning, som ligger på grænsen mellem Kejserriget og Hinterlandet. Der er ingen skarp grænse, men derimod en markering af, hvor langt mod vest Kejserriget har strakt sig.

Kejserriget hersker over mennesker, og hvor ingen mennesker er, kan Kejserriget ikke være. Det mennesketomme landskab, som kaldes Hinterlandet, er uden for Kejserrigets rækkevidde, for der er ingen at underlægge sig eller gøre til borgere i riget.

Den ensomme fæstning er en borg stående i et åbent landskab som en milepæl for rigets grænse. Omkring fæstningen er opstået en teltlejr beboet af folk, der lever af, at eventyrere søger ud i vildmarken for at komme hjem med skatte. Det er en by, men en særegen form for by. Næsten alle Hinterlandets eventyr, som du kan finde her, udgår fra Fæstningen, og det fører til vildmarken rig på ruiner, og til mere specifikke områder, som Kæmpens dal, Dragens dal, Skoven og Den røde vinds slette, som ligger hinsides Skoven. Alle disse områder ligger mod vest.

Et par timer fra Den ensomme Fæstning mod syd ligger Færgelejet. Her går man i land, når man er sejlet fra riget til randen for at gå på eventyr. Færgelejet ligger ved floden Vådskyl, som løber fra Hinterlandets vildmark dybt ind i Kejserriget og gennem Regnbuepasset, som De udødelige skar ud af bjergene, som omgiver Kejserrigets kernelande. Ved Færgelejet er en stor landevejskro og flere værksteder, som leverer varer til Den ensomme fæstning, og til den nærliggende landsby. Eventyr, der kræver man sejler langs floden, fører ofte eventyrerne hertil, hvis ikke ligefrem deres eventyr begynder her.

Den nærliggende landsby ligger mod syd med floden liggende mellem sig og Den ensomme fæstning. Det er Kolonia, en tidligere militær lejr, som nu nogle generationer senere er en landsby med få spor af sit militære ophav. Kolonia består af en samling gårde, som alle ligger inden for en solid palisadevæg, og landsbyen er godt befæstet, så trods dens nærhed til fronten, er landsbyen relativt sikker. Kolonia er endnu ikke basis for eventyr specifikt.

Fortsætter man mod syd forbi Kolonia, og ned mod kysten, kommer man til en lille landsby af marskbønder kaldet Carmaga. Carmaga ligger på kanten til marsken, også kaldet Fruens marsk. Den er evigt tåget, for kun sjældent kan solens stråler brænde gennem disen, som ligger over landskabet. Livet ved marsken er hårdt og fugtigt, men det giver godt, når bønderne sælger deres fuldfede kvæg på markederne, eller de sjældne planter, som de med fare for eget liv sanker i marsken. Onde rygter vil, at kvæget, der trækker deres plove, er moseheksens børn, som bønderne har stjålet. Marsken vest for Carmaga er en del af Hinterlandet, men området ligger så sydlig for Den ensomme fæstning, at man sjældent udsendes fra fæstningen for at gå på missioner her. Eventyret Heksen i Dødemandsmosen udspiller sig her.

Øst for Carmaga, og det vil væk fra Hinterlandet, hvis man rejser langs kysten, kommer man til Stolpestad, som ligger på høje stolper ude i vandet. Byen er den sidste by mod vest, og herfra skibes kvæg og korn i store mængder fra det omkringliggende opland til hovedstaden, som ligger mange dages sejlads borte. Stolpestad er en driftig by, som mange skibe ligger an ved. Oplandet lige uden for byen rummer mange gårde, og i retning mod nord løber Hærvejen eller Kvægvejen, som oprindeligt førte hære fra Kejserstaden via Stolpestad til egne mod nord, men nu føres der årligt kvæg den modsatte vej, som via Stolpestad ender i Kejserstaden. Kysterne på begge sider af Stolpestad har flere små fiskerlejer og smuglerreder, og byen er det mest civiliserede område i nærheden af Den ensomme fæstning, men også det mest korrupte og kriminelle. Ingen eventyr udspiller sig endnu i Stolpestad.

Vender vi tilbage til Færgelejet, så ligger Den ensomme fæstning nord for Færgelejet, og øst-nordøst for fæstningen ligger Meminorum, som egentlig blot er en markedsplads, men stedet har en stor tiltrækning og indflydelse på omegnen takket være Dødens labyrint, som også kendes under navnet Meminorums hån, Heltenes udfordring og Eventyrernes prøvelse. Der er seks timers gang fra fæstningen til Meminorum, som ligger ved floden Auson, som er en biflod til Vådskyl. Ingen eventyr udspiller sig endnu i Meminorum.

Der er vokset stadig flere regioner og stednavne frem gennem de mange scenarier til Hinterlandet og de mange planlagte produkter. Udviklingen af Kolonia er godt undervejs, men i mellemtiden dukkede Carmaga og Stolpestad op (de er nævnt i scenarier fra Viking-Con 2019). Det er således blevet tid til en opdatering af geografien af områderne, som ligger hovedsageligt på linje med Den ensomme fæstning (Færgelejet, Kolonia, Carmaga) eller vest for fæstningen (Meminorum, Stolpestad, Kejserstaden) foruden de sære områder, som ligger ude i vildmarken, og som er mere end blot vildmarkens landskaber (skovlandet, sølandet, slettelandet, bjerglandet etc.), men er områder med deres særlige geografi (Dragens dal, Kæmpens dal, Skoven, Den røde vinds slette, Fruens marsk).

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

2 kommentarer til “Hinterlandet geografi: landsbyerne nær Den ensomme fæstning

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: