Hinterlandet – Landsbyen Kolonia [lokation]

De fleste rejsende, som går i land ved Færgelejet beliggende ved floden Vådskyl, følger stierne mod nord, hvor de efter et par timers gang ankommer til Den ensomme fæstning og dens spraglede teltlejr, hvor unge, håbefulde folk drømmer om at gå på eventyr. Andre rejsende følger i stedet stierne mod syd, og efter omkring tre timers gang kommer de til den befæstede landsby Kolonia. Fortsatte de endnu længere mod syd ville de ankomme til landsbyen Carmaga ved Fruens marsk, men det er en anden historie.

Landsbyen Kolonia

Oprindeligt var Kolonia en garnison for en af Kejserrigets legioner, men siden tropperne blev trukket tilbage fra grænsen til den tomme ødemark, er den forladte militærlejr vokset frem til at blive en landsby. Bønder og andre landsbybeboere har slået sig ned inden for garnisonens palisader og opbygget en landsby, hvis marker år efter år vokser sig større og større uden for palisademurene.

Det første rejsende ser er markerne omkring Kolonia, hvor bønder er ude og tilse jordene, og hvor hyrder vogter får, kvæg og gæs. Vendes blikket mod selve landsbyen kan man se dovne røgsøjler rejse sig fra byens arner, og røde teglstenstage som rager op over palisademurene. Vejen fører de rejsende op til landsbyporten, hvor der på markedsdage eller når røvere er set i området, er bevogtet af bønder med spyd og økser, ofte er det unge mænd og kvinder, som keder sig gevaldigt. På stille dage ses børn, som render og vogter flokke af høns.

Efter byporten åbner landsbyen sig. Adskillelige stråtækte langhuse med lerklinede vægge, tunge træbjælker og fundamenter af kvader følger hinanden blot adskilt af spinkle hegn, som holder familiernes flokke af gæs og høns fra hinanden. Mange af gårdene er bygget på fundamentet af garnisonens bygninger, hvor den nederste del er opbygget af solide sandfarvede kvadrer. Den øverste del af gården er bygget af tømmer og lerklinede vægge, og taget er af røde teglsten. Midt i taget er en lyre, hvorfra røgen fra bålet midt i gårdens fællesrum stiger op. Gårdene har typisk en åbning midt i langsiden på begge side, og nogle gange også en i den ene ende, hvor staldene er. De fleste gårde er langhuse, hvor man bor i den ene ende, og har sine husdyr opstaldet i den modsatte.

I det fjerne høres lyden jern mod jern fra byens smedje, og på forten kan ses en ring af sten, hvor olderne samles til tinge. Grusvejen, der fører gennem byporten, deler sig og løber i en ring omkring det græsgrønne tingsted, og på den modsatte side af forten ses det ene af to palæer. Bygget i bedste kejserlige stil af fint tilskårne stenblokke og med et tag af brændte teglsten er den sandfarvede bygning med det røde tag et brud med byens brune og grønne kulører, og adelsfamiliens gods adskiller sig med al tydelighed fra bøndernes gårde. Oppe ved palæet kan man se adelsfamiliens slaver passe husdyr og vedligeholde det store bygningsværk. Det andet palæ er beboet af to bondefamilier, som har taget hver deres halvdel i brug, og de har vanskeligt ved at enes om noget som helst.

Fra landsbyforten kan man se byens brønd, som holdes forsynet af underjordiske vandledninger, som også forsyner palæets fiskedam med vand, hvor sjældne guldfisk svømmer rundt. Nede til venstre, hvor byen ligger lavere, løber en smal bæk gennem udkanten af byen, og her ses vaskekoner i gang med at vaske, og ikke langt derfra er mølledammen og byens vandmølle. Hernede er dele af den tidligere garnisons palisade blevet nedlagt for at landsbyen kan vokse. Kigger man fra højre i den modsatte side kan mærke lugten af byens mødding. De nærmeste huse til møddingen er fattige rønner, hvor ældre med få midler har hjemme. Det er bedre end at bo uden for palisaden.

På den modsatte side af bækken ligger flere af byens værksteder. Foruden smeden har væveren og mølleren hjemme her. Vand fra bækken driver det store møllehjul, og når der males, kan hjulets knirken og de tunge møllehjul høres i det meste af landsbyen. Lige nu er det kun støjen fra smedjen, som høres. Hverken væveren eller skomageren støjer i samme omfang.

Rejsende kan alt efter deres stand overnatte hos landsbyens beboere. Fornemme folk kan finde et værelse hos adelsfamilien, mens velhavende eller anseelige folk kan finde et leje i højstuen hos bønderne nærmest ved forten. Des færre midler man har, des længere fra landsbyens grønne midte, må man forvente at finde et sted at sove. Selv staldene nærmest palisaderne er bedre, end at overnatte uden for palisaderne.

Byens tre helligdomme står tre forskellige steder. Den kejserlige helligdom er en lille sidebygning på palæet, som kun har en indgang på ydersiden, men som varetages af adelsfamilien, mens træet ved tingstedet udgør en helligdom for bønderne og byens velstand, og helligdommen ved byporten skærmer byen mod ulykker udefra og er en velsignelse for tilrejsende. I landsbyens udkant er en lund, som mange anser for værende hellig, og ifølge nogle kvinder er an af De udødeliges ånd over stedet, men lunden er ikke en helligdom for hele fællesskabet. Herfra må ikke fælles træer eller samles trøfler.

I lighed med de fleste kejserlige landsbyer er byens samlingspunkter adelsfamiliens palæ og tingpladsen på landsbyforten. Landsbyen har ingen kro, da de fleste familier brygger selv, og alle donerer til fællesskabets gilder. Rejsende er derfor overnattende gæster hos landsbyens familier alt efter stand. Ligeledes har landsbyen heller ikke nogen købmand. De ting, som bønderne ikke selv kan producere, får de ofte skabt hos værkstederne, og kan de ikke klare det, så handler man med omvandrende handelsfolk eller tager til markedet, når der er markedsdag ved Den ensomme fæstning. Kan man ikke vente til markedsdag, tager folk som regel til Meminorums marked i stedet.

Lige uden for palisaderne er mindre værkstedspladser, nærmest oprettet ad hoc, som f.eks. tømmerpladsen, hvor man kan bearbejde træ, eller myremalmshuset, hvor der er en simpel ovn til at brænde tørv og udvinde myremalm. Det er steder, man ikke vil savne, hvis der dukker røverbander eller fjender op.

Kolonia er en ny lokation til Hinterlandet, der ligesom Færgelejet, Meminorum og Carmaga er alternative steder at gå på eventyr og starte missioner. Læs mere om Hinterlandets landsbyer og geografi her. Mere om Kolonia i kommende indlæg. Kolonia er en del af ‘landsbyspillet‘ til Hinterlandet.

Udviklingen af Kolonia og dens mange gårde kan følges i Hinterlandets facebook-gruppe.