Warhammer FRPG 4th edition – Ashes of Middenheim: episode 11

Vi besøger atter en gang Den gamle verden i Warhammer Fantasy RPG 4th edition, hvor vi spiller kampagnen Ashes of Middenheim, og vi er nået til episode 11.

Efter at have hjembragt dæmonkraniet taget fra Khorne-gravhøjen og standset en kultist-sammensværgelse begået af medlemmer af Den lilla hånd, er vore helte spontant hvirvlet ind i ny kaos-sammensværgelse, hvor fæle kultister forsøger at forgifte byens brønde med knust warpstone, som muterer folk dæmoniske vanskabninger. Her fortsætter historien.

Spillets forløb

Efter sidste gangs efterforskning, som førte os ikke så meget på sporet af fjenden, som på sporet af en lille gruppe rutinerede og let fanatiske heksejægere, og denne gang havde vi mulighed for at udveksle erfaringer med dem.

De har i længere tid haft observeret vores aktiviteter for at vurdere vores intentioner – og vi fik endelig afklaret, hvem de mystiske fremmede i baggrunden var. Da vores intentioner viser sig at være samstemmende slipper vi for at skulle slås med hinanden, og i stedet lærer vi, at de er heksejægere i selvtægtskategorien bestående af prøvede krigere og feltskærere. Vi enes om sammen at følge op på den mystiske sag om knust warpstone i byens brønde, og vi fordeler de forskellige offentlige brønde imellem os, som vi vil forsøge at overvåge.

I Middenheims sydkvarter, hvor vi tidligere har været behjælpsomme, patruljerer vi nu om natten for at holde øje med byens offentlige brønde, og en nat kort tid efter under Orthos vagt, bemærker han en mystisk skikkelse, som sniger sig hen til brønden. Ortho råber ham højlydt an og truer med tærsk og stryg (med hans enorme krigshammer), mens han sætter i løb mod den fremmede, som forsøger at stikke af. Det bliver til en kort jagt, hvor Ortho efter nogle forsøg får trængt den mystiske person op (med et terningkast blev det på Orthos vagt, at den mystiske fremmede dukkede op, og Ortho råbte ham an. Det udvikler sig til en flugt, hvor det husregles, at Orthos talent, som giver +1 movement også kan bruges, når det ikke er flugt (det er et forbløffende smal formuleret talent, at have +1 movement under flugt, og talentet er tildelt via spillets tabeller), og med en succesfuld endurance test, får Ortho indhentet ham).

Den mystiske fremmede forsøger at trække en kniv mod Ortho, som ikke lader sig skræmme – “Det er ikke et våben. Det her er et våben”, sagde han mens han greb om den tunge krigshammer – og den fremmede overgiver sig. Det viser sig at være en ung mand, der ligner en ‘studerende’, men Ortho øjner, at han har en lille tatovering af en lilla hånd på sin hånd, og Ortho er nu slet ikke i tvivl, han får bundet og afvæbnet den unge mand, og derefter tilkaldt hjælp ved at sige som en rødmosset bjergkælk. Ikke langt derfra befinder Siegfried Hexenjäger Hutlos (som ikke længere er hatteløs, idet han sidste gang tog sin hat tilbage fra Irmgard, som havde ‘arvet’ den fra ham på kroen De tre fjer), som kommer til for at assistere. Med evner i både tortur og trusler får Siegfried den unge mands tunge på gled – og der lægges blidt ud med blot at intimidere knægten.

Det viser sig, at den unge kultist var sendt ud for at forgifte endnu en brønd, men at han under flugten havde kastet sin sæk med knust warp stone fra sig. Sækken bliver fundet, og resten af gruppen samlet, så Irmgard og Paulus også er til stede (mens Siegfried Kusk er fraværende). Med pulveret i sikker forvaring bliver fangen overdraget til den lokale byvagt, men inden da har han afsløret, hvor hans venner holder til.

Vore eventyrere drager ud til et forladt varehus. Fordøren er sømmet til, men der er en bagdør, som Irmgard sniger sig ind af – hun bliver inden da velsignet af Ortho, så hun kan snige sig bedre, og da hun har haft tid at se sig lidt omkring, foretager Ortho endnu en velsignelse, som denne gang forbedrer våbenfærdigheden hos både Siegfried Hutlos og Ortho. Imens inde i varehuset har Irmgard øjnet en åbning i gulvet, som viser sig, at føre ned i trange, smalle gange med lavt til loftet – og passager meget af samme natur, som dem selskabet på en tidligere mission var nede i. Irmgard hopper gennem åbningen i gulvet, og snart følger Ortho, Siegfried og Paulus.

Nede i den mørke gang anes lys i det fjerne fra et barrikaderet rum. Vore helte trænger frem, men netop som de nærmere sig, flænges virkeligheden, og gennem en sprække i den blotte luft træder pludselig et dæmonisk væsen, som har to arme, der begge ender i ildspyene åbninger. Bag barrikaden længere fremme høres dæmonisk messen.

Ortho stormer frem, hamrer løs på barrikaden med sin hammer, mens Irmgard følger med med sin bue og bruger sin position til at beskyde kultisterne bag barrikaden, som stimler sammen om deres mester og skærmer ham med deres krop. Imens bliver Siegfried og Paulus tilbage og bekæmper dæmonen.

Det dæmoniske væsen træder frem, der hamres løs på det med våben, men trods solide slag, har det meget lidt indflydelse på monstret, som spyr ild fra sine arme ud over Siegfried og Paulus, som begge forsøger at undvige, men i stedet må se sig badet i flammer, og som antænder deres klæder. I desperation kæmper de videre for at holde monstret fra at angribe Irmgard og Ortho.

Ortho smadrer gennem barrikaden og stormer ind til kultisterne for at blotte adgangen til deres leder, som Irmgard beskyder med sin bue. Efter et par velplacerede pile fra hende, segner kultlederen, mens Ortho kvaser en modstander, og derefter rammes af dæmonens flammer, men det er ikke nok til at hindre ham i at lukke den fortryllede, dæmoniske tekst, som kultisternes leder brugte til at mane bæstet frem, og da den trolddomsfunklende bog, lukkes, forsvinder vanskabningen, og de sidste kultister hamres i gulvet, mens de kæmpende forsøger at slukke flammerne. Det lykkes, og gruppen står sejrrig tilbage i skaven tunneller med døde kultister, en fordrevet dæmon, en fortryllet bog og nogle krukker med knust warp stone.

Kampen varer få runder. I første omgang skal der klares Coolness test mod dæmonen, som er en Flamer of Tzeentch, og kun Ortho er succesfuld. Irmgard ender med tre runder i streg at spendere et point for ikke at blive skræmt af monstret, mens hendes morale knækker i fjerde runde, da hun for fjerde gang fejler sin test og ikke har flere point at modstå monstrets skræmmende natur med (og alle hendes rerolls var spenderet på at ramme med sin bue).

En fordel i kampen kom af, at i første runde opnåede Siegfried en Critical Hit på sit angreb, selvom han ikke vandt rullet, idet monstret fik flest succes levels. Effekten af træfferen var et sår over dens øje, som gav den Blinded Condition indtil slutningen af den følgende runde. Det gav Paulus og dernæst Siegfried igen fordel på at angribe og slå løs på monstret. Til gengæld havde det et magical ranged flame attack, som det nemt ramte med, og som rustning ikke havde nogen effekt med. Det angreb gav en masse skade og tildelte målene en Ablaze Condition, som har den ulempe, at den gør skade i slutningen af hver runde, hvilket automatisk spolere optjente Advantage Point.

Imens smadrede Ortho først løs på barrikaden, som han nemt gav skade, idet han stadig havde sin velsignelse, som gav +10WS. Da han først kom ind i rummet, blev der opnået et critical hit på en kultist, som dog resulterede i minimum effekt (+1 wound og Bleeding Condition), men samlet var skaden nok til at fælde fjenden.

Irmgard udnyttede imens, at hun var inden for kort rækkevidde (+20 til at ramme), og for et kort øjeblik var planen, at beskyde kultisterne som en gruppe (yderligere +20 til at ramme), da de dækkede over deres kultleder, men da Ortho kom ind, brød han kultisterne op, som gav Irmgard muligheden for at beskyde deres leder, og med et par velplacerede skud og critical hits tog hun skurken ud, og Ortho kunne derefter mase sig frem og lukke bogen, netop som Flameren beskød ham med flammer. Med en antændt og en tilbageværende kultist rundede vi kampen af ved blot at beskrive den, da resten af fjenderne var ren oprydning, når de ikke havde en dæmon med sig, og da Siegfried og Paulus begge havde fået slukket deres flammer.

Her endte dagens spil. Endnu en sag løst, men hulerne er ikke helt forløst, så vi begynder spillet i dybet næste gang, og det heldigvis med Fortune og Resolve tilbage, og men med massivt lavvande i Wound bestanden.

Afsluttende bemærkning

Jeg er og bliver ingen ven af Warhammer 4th edition systemet og dets regelbog. Kernen er som sådan fin, selvom dele er et 30+ år gammelt system og lettere forældet, og andre dele er et moderne overlay med rod i velfungerende koncepter (når de virker eller er ordentligt beskrevet som i f.eks. Mouse Guard (for Ambition-reglerne, brug Mouse Guard) eller The One Ring), men regelbogen er stadig rodet at finde rundt i – vi sidder stadig og bladrer frem og tilbage for at have styr på tingene, og der er flere uklare passager, hvor nogle direkte hidrører dagens kamp, mens andre hidrører sekundære punkter, såsom reglerne omkring Trappings, Careers og Levels.

Mange subdele af systemet fungerer vel, men det tager nogle gange nogle øjeblikke at grokke kampreglernes opposed rul, når angriber har et succesfuldt critical hit men færre Succes Levels end forsvareren (så er konsekvensen, at et Critical Hit opnås, men med -20 på tabellen, da modstanderen endnu har wounds, og forsvareren opnår en Advantage).

Til gengæld plages vi ikke af løsslupne Advantage puljer, som folk i Warhammer FPRG 4ths facebookgruppe klager over, hvilket nok skyldes, at ingen af os bruger skjold og laver ondskabsfulde defensive skjoldmanøvrer mod fjender med dårlige angreb, og derfor ikke opbygger store puljer. Til gengæld fik vi set, hvordan det kan være farligt at dukke angreb, da Siegfried dukkede flamerens angreb med -4 Succes Levels, og derved fik ekstra 4 point i skade, hvilket er en problemstilling, som folk flere gange har haft vendt i Warhammer facebookgruppen. Ablaze Condition betød også at alle optjente Advantages gik tabt i slutningen af hver runde, da Ablaze giver minimum 1 point skade.

Kampen var til gengæld interessant, da det var en kamp mod tiden. Flamer-dæmonen kunne vi højest sandsynligt ikke overvinde uden store tab, og planen var derfor mest af alt, at holde den stangen længe nok til at vi kunne standse kultisterne og derved få den bortmanet, og det var spændende, og på et hængende hår. Det kostede mange Fortune og Resolve point, men heldigvis ingen Fate point.

Næste gang skal kultens hemmeligheder undersøges fuldt ud, en dæmonisk bog og warp stone pulver håndteres, og vi skal se nærmere på WFRPG 4th ed’s healing regler:

Dagligt generhverves SL+Tb wounds (Succes Levels + Toughness bonus) ved succesfuld Endurance+20 test. Ydere +Tb wounds heales, hvis man tager den med ro.

Heal Skill kan anvendes en gang efter hvert encounter, og den giver SL + Int bonus wounds igen. Til gengæld er der sår eller infektion, hvis resultatet er mindre end 0, eller en fumble opnås.