Warhammer FRPG 4th edition – Ashes of Middenheim: episode 10

Velkommen til episode 10 af vores Warhammer Fantasy 4th edition kampagne, hvor vi spiller Ashes of Middenheim oprindeligt skrevet til 2nd edition, men nemt at konvertere til 4th, da systemerne er så lig hinanden. Vores lille gæve bande af eventyrere bliver draget fra et eventyr over i det næste i en glidende bevægelse, og vi er således gledet fra eventyret om at finde og aflevere kaoskraniet til Ulrikkirken til det næste, hvor der pludselig fandt et kaosanslag sted mod kirken (sidste spilgang).

Dagens forløb

Handlingen er denne gang kort og relativt nem at opsummere, men begivenhederne ved bordet svære, da der i klassisk rollespilsstil kører flere sideløbende samtaler in-game, om fiktionen, mellem spillerne og om plottet med spilleder.

Vort selskab består af Ortho, Irmgard, Paulus og Siegfried, som siden kroen De tre fjer (episode 7, episode 8) har fulgtes ad, og bedst som de efterforsker årsagen til, at drikkevandet fra køkkenet forvandler folk til kaosmutanter, render de ind i Siegfried, der kortvarigt forlod sin karriere som heksejæger for at blive advokat, men nu har skrinlagt karrieren og er vendt tilbage til hvervet som heksejæger (spilleren var midlertidigt borte fra gruppen, men er nu tilbage; vi har to karakterer med samme navn – Siegfried er bare et populært drengenavn i Kejserriget), og Siegfried heksejæger slutter sig til gruppen igen.

Efterforskningen fører til en brønd, som viser sig at være forgiftet med pulveriseret Warp Stone, og vi kan ikke lade være med at spekulere over, hvem der har adgang til det? Er det rottefolket fra vores sidste eventyr i Middenheim (episode 4), eller er det en helt ny gruppering? (En drilsk ting i scenariet er, at det intet tilfælde er, at netop som vi har afleveret ikonmaleriet til Sigmarkirken, bliver det stjålet af rottefolk (episode 3), men det er lutter tilfælde, at netop som vi har afleveret kaoskraniet til Ulrikkirken, finder et warp stone attentat sted) Brønden bliver kastet til for ikke at forgifte yderligere, og vi planlægger at overvåge den anden brønd, men inden da undersøges nogle flere ting.

Ved efterforskningen kommer vi på sporet af nogle mystiske formummede folk, som Irmgard sporer, men de opdager hende, og i en mørk gyde vil de gerne have en samtale med hende, men hun stikker af, da hun ikke bryder sig om deres umiddelbart uvenlige metoder (terninger kommer på bordet. Hun fejler sit Stealth (selv med to rerolls fra spenderede Fortune Point) og opdages, hun fejler sit initiativ og fanges, men lykkes med sin styrketest og bryder fri af grebet). Vi spekulerer over, om de mystiske fremmede ikke er de samme, som de mystiske ryttere, der fulgte os sidste gang (episode 9) og de samme fremmede, som fik begravet en af deres venner ved Morr kirken (episode 3)? Planen bliver derfor at banke på hos alle kroer, indtil vi finder nogen, der kan genkende de mistænkelige fyre (hvoraf en har markante ar i ansigtet efter ild), og efter nogen tid har vi heldet med os. Vi finder en kro, som Siegfried og Siegfried observerer, og på et tidspunkt dukker den ene af fyrene op, køber øl og tager det med hjem. De to Siegfried forfølger ham hen til et hus, og mens Siegfried løber efter resten af selskabet, bliver Siegfried tilbage, og kort tid efter konfronteres han af den ene af de mystiske skikkelser, der ligesom Siegfried viser sig at være en art heksejæger.

Her standser vi dagens spil. Næste gang fortsætter mødet med de tre mystiske skikkelser, og næste gang må vi se, om vi kan komme nærmere den mystiske sag med Warp Stone forgiftningerne. Om det bringer os tættere på, hvem der stjal ikonmaleriet er uvist.

Afsluttende bemærkninger

Ashes of Middenheim er en kampagne med meget lidt downtime, idet handlingen glider direkte fra kapitel til kapitel. Afleveringen af kaoskraniet rundede et kapitel af, mens kaosmutant-anslaget, som finder sted ved afleveringen af kaoskraniet begynder næste. Handlingsmæssigt er ting meget tight, så der er hverken tid til at bruge regelbogens downtime tabeller eller heale vores karakterer – min karakter fortsætter eventyret med samme skader som fra sidste spilgang, men så længe vi kan undgå kampe er det fint nok.

Efterforskningen i kapitlet var eller er lidt tungt – jeg ved ikke, om vi er i mål eller ej, det vil vise sig næste gang – da der ikke synes at være særligt oplagte ledetråde, eller også var vores indgangsvinkel helt skæv. Efterforskning, som er baseret på, at man sætter sig ned og overvåger noget (den tilbageværende brønd med rent vand, kroen som de formummede mænd besøger), og derefter venter på, at der sker noget, er sjældent videre spændende, men det virker som om, Ashes of Middenheim ikke giver så meget.