Podcasten Eftersidning på eventyr

er begyndt på sæson 3. Det er en podcast, hvor du kan høre holdet på Eftersidning, som de sidder og spiller rollespil. Det er en velproduceret podcast med et engageret hold, og det er rollespilsradiodrama lige for ørerne.
Jeg har lyttet til til de fire første episoder, som holdet har været så flinke at stille til rådighed for mig. Det er dælme godt. I lighed med de to foregående sæsoner bliver man nemt draget ind i historien, og da det er rollespil med vægt på hændelser og drama frem for regler og manøvrering af figurer, er det nemt og spændende at følge historien. Jeg kan kun anbefale at lytte med, og jeg ser frem til at få hørt resten af sæsonen.

Eftersidning på eventyr spiller rollespil med reglerne fra rollespillet Over the Edge, og de spiller dansk provins-horror i noget, som er en fin blanding af mystik og komik.
Du kan finde podcasten her: Eftersidning på eventyr – hvor de er gået i gang med sæson 3. Hver uge kommer en ny episode.

I år har Eftersidning desuden allieret sig med rollespilsforfatteren Kristian Bach Petersen (besøg hans blog her), som har skrevet flere solide og prisvindende rollespilsscenarier. Kristian er desuden selv en kæmpe fan af rollespillet Over the Edge (hør det kommende interview med ham på podcasten Lænestolsrollespil), og han er selv vært på podcasten Papstinenser. Til sæson 3 er Kristian med inde over kampagnen som forfatter, og det skal blive spændende at høre, hvordan det kommer til at gå for sig.
Andre actual play podcasts på dansk?
Der er ikke mange, men du kan lytte til
- Eftersidnings spinoff: Maraks & Rimli Nok
- Enkeltstående episoder hos Lænestolsrollespil (D&D Basic, Helteliv)
- Stemmernes tårn (podcast, youtube)
- Han Duo spiller Call of Cthulhu (kommende show)




Skriv, skriv, skriv