Kickstarter – status for vinteren 2020-2021

Der er nu gået omtrent et halvt år siden sidste status, og det er tid at kigge på, hvordan det står til med mine kickstartere. Selvom 2020 var et annus horribilis, så var det ingen hindring for lanceringen eller udgivelsen af kickstartere.

I slutningen af efteråret og op mod jul ankom to store projekter fra Polen. Det er Tainted Grail (wave 2) og det er Etherfields (wave 1), som er landet. Det er to meget store og omfattende bud på at skabe den store og dybe ‘Choose Your Own Adventure’ i et analogt format, hvor spillet bruger mange forskellige elementer til at opnå en særlig emergent kvalitet af verdensbygning og udforskning af en fortælling, som forhåbentlig bliver større end sine bestanddele. Det er noget, som begyndte at tage form blandt brætspil som This War of Mine og The 7th Continent, og det er noget, som fortsat bliver udforsket. Efter kort at have beskæftiget mig med de første dele af begge spil, glæder jeg mig til at komme mere i dybden med denne genre, som på et vist plan formår at skabe udforskningsdelen af rollespil men uden en game master og på en måde, så det kan gøres alene. Det er større og vildere end en Sværd & trolddom-bog. Apropos denne genre så næsten projekt undervejs, og det er The 7th Citadel, som jeg også har backet. Der er en god rum tid til at det skal udkomme.

Fra Fria Ligan er kommet flere spændende rollespilsprodukter, men de er gået uden om kickstarter med flere af dem (Alien: Destroyer of Worlds; Alien: Starter Set; Alien: Colonial Marines (kommende); Coriolis: The Last Cyclade (anden del af deres kampagne; kommende)), men der er deres lancering af Twilight 2000, hvor de har udsendt alpha pdf’er til backerne, så vi kan smugkigge på det kommende spil (læs for eksempel om det her). Det bliver spændende at se det endelige produkt. Jeg er spændt på hvilke kickstartere, de vil lancere i 2021, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en opfølger på Vaesen.

Blandt de øvrige kommende men forsinkede projekter er rollespillet Root fra Magpie baseret på brætspillet af samme navn, og der er Nemesis: Lockdown, som også er fra polske Awakened Realms (jf. de to førstnævnte brætspil), foruden Etherfields (wave 2). Sidst men ikke mindst er der den evige konstant i disse status-indlæg, nemlig rollespillet Marmoreal Tomb, som fortsat er forsinket, men som det er lykkedes forlaget Troll Lords Games at puste liv i efter at de har overtaget projektet, og forhåbentlig udkommer det i 2021.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: