Cyberpunk RED – Er der forsvundet 20 år?

Er der et mystisk tidshop i Cyberpunk RED? Forsøger kunstige intelligenser at styre historiens gang ved at indsætte tyve år i kalenderen?

Der er en konspirationsteori formuleret af en russer, Formenko, hvor det påstås, at der er indsat fiktive tidsperioder i kalenderen mellem antikken og tidlig moderne tid. I Cyberpunk RED påstås det, at vi er i 2045, men er vi i virkeligheden i 2025?

Mindre konspiratorisk men stadig spekulativt, så er det fristende at påstå, at Cyberpunk RED udspiller sig i 2025 frem for 2045.

Tidligere havde rollespillet Cyberpunk 2020 en efterfølger, third edition, der fremskrev settingen efter 2020 (ligesom 2020 er en fremskrivning fra 2013, som var perioden for en tidligere version af spillet), mere specifikt efter Fourth Corporate War (udspillet i Firestorm scenarierne), men udgaven var ikke populær, og den er blevet skrinlagt. Siden kom Project Red til, og da de var fans af Cyberpunk 2020 ville de gerne lave et computerspil over det. Det blev til Cyberpunk 2077 spillet (og i modsat retning lod Project Red så Talsorian Games lave et rollespil over Project Reds Witcher computerspil).

I forbindelse med Cyberpunk 2077 blev der så skabt en ny opdateret udgave af Cyberpunk 2020 (for det var tiltrængt), og den blev placeret halvvejs mellem Cyberpunk 2020 og Cyberpunk 2077, og den blev kaldt Cyberpunk RED, da den udspiller sig i The Time of the Red, hvor himlen stadig er rødtonet efter nedfaldet fra det a-våben, der blev sprængt over Night City.

I mit afskedsindlæg til Cyberpunk RED kampagnen pegede jeg på, at der var noget mærkeligt ved verdensbygningen og tidslinjen i Cyberpunk RED, og efter at have kigget nærmere på materialet i scenarieantologien Tales from the RED: Street Stories er det blevet tydeligere:

Problemet i verdensbygningen og tidslinjen er, at atomsprængningen omkring 2023 er nedslagspunktet eller det definerende punkt for rigtig mange NPCere og lokationer i Night City. Igen og igen er plots, baggrundshistorier og lokationer defineret af, hvad de var før og op til atomsprængningen, men derefter sker der ikke noget de efterfølgende tyve år! Den interne logik bryder sammen, hver gang man læser “20 år”, når bogen siger “siden 4. Corporate War”, da tidshoppet bliver voldsomt.

Flere plots i scenarieantologien Tales from the RED forudsætter at ting har stået urørt i tyve år, den forudsætter at biroller ikke har foretaget sig noget væsentligt i tyve år efter at de etablerede deres nye hverdag i The Time of the Red (feks fremhæves en NPC som havende været en legende i 2013 (dvs tidligere edition), og han har derfor stadig et navn i 2020-settingen, men nu strækkes det videre til i scenariebogen, at han i 2045, dvs 32 år senere stadig har et ry (og fortsat er aktiv, selvom han ikke kan være ung længere)), og talrige bygningers forhistorie nævner deres brug frem til atomsprængningen, hvorefter de står passivt ofte urørte hen i tyve år.

En god del af Cyberpunk REDs logistik i grundbogen er bygget op over samme læst: varehuse står forladte hen, fordi den digitale infrastruktur er kollapset og ingen ved, hvor ting er henne (tankskibe ligger efterladt i havnen på den måde), og grupper af Fixers og Nomads plyndrer dem gradvist for at levere partier af varer til night markets. Det giver mening et år eller tre efter katastrofen og kollapset, men settingen fastholder at sådan ser det også ud tyve år senere (selv ikke NPCere fra 2020-settingen bliver rigtig udskiftet, fra USAs præsident Kress, der nu sidder på mere end tyvende år til den legendariske Johnny Silverhand, som spillet bare ikke vil slippe).

Igen og igen stipulerer grundbog og scenariebog at settingen grundlæggende set har stået stille i tyve år. Noget kan undskyldes med omfanget af kollapset, men der er trods kollaps stadig historiske begivenheder, og mennesker udvikler sig stadig (og alle unge mennesker i settingen er vel at mærke født efter kollapset).

Hvis vi derimod antager, at der blot er gået to ikke tyve år, så forsvinder alle disse mærkeligheder og Cyberpunk RED settingen hænger sammen igen: Cyberpunk RED udspiller sig i 2025!

Oprindeligt har man fra forlagets side haft en metaplot tidslinje, som kørte videre fra fourth corporate war i slutningen af Cyberpunk 2020 æraen. Den er delvist dækket af de sidste scenarier udgivet til Cyberpunk 2020 – Firestorm scenarierne – hvorefter tidslinjen går i stå. Sidste del af Firestorm trilogien blev ikke udgivet, og i stedet blev materialet indarbejdet i Third Edition. Efterfølgende er third edition blevet skrottet, og derved er der ikke blevet bygget nævneværdigt videre på tidslinjen. Da Project Red så foreslår en ny udgave i form af Cyberpunk 2077, placeres Cyberpunk Red tidsmæssigt midt imellem de to spil, og man fremskriver tidslinjen kunstigt og skaber et hul på 20 år. 

Settingen giver mening som en 2025 setting, mens en 2045 setting kræver mere verdensbygning (og hvis man fastholder en tidslinje inkluderende Cyberpunk 2077, bliver ting stadig mærkelige, da der forudsættes en mere eller mindre statisk cyberpunk tilstand hen over en periode på over 60 år). Da jeg ikke er grundigt inde i 2077-settingen, kan jeg dog ikke sige, om den egentlige burde være i 2027 eller i 2037?

Har de kunstige intelligenser, der har fået nettet til at kollapse, fået overtaget en del af virkelighedsopfattelsen i Cyberpunk RED ved at bilde folk ind, at de er i 2045 i stedet for 2025, eller er det bare sløset verdensbygning fra designernes side? Er der et skjult metaplot om den falske kalender, eller skal de ekstra tyve blot ignoreres som en belejlig måde at nulstille cyberpunk 2020s setting på?

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: