Cyberpunk Red: Enden på spillet

Vi har skrinlagt Cyberpunk Red kampagnen efter otte episoder.

En blanding af en lang sommerferie i spilgruppen, som ledte os for langt fra handlingen, en irritation over inkonsistent verdensbygning og en frustrerende rodet regelbog tog livet af kampagnen.

Jeg vil gerne cyberpunk som genre og Cyberpunk Red som system og verden, men settingen var mere fokuseret på at være en bro mellem Cyberpunk 2020 og Cyberpunk 2077 end at være sin egen setting. Det er mærkeligt med en setting, som er i samme dystopiske situation og teknologiske tilstand fra 2020 til 2077, når den kunne nå sit voldsomme teknologiske niveau fra 1990 til 2020.

Grundbogen var dertil alt for bundet op af at udspille sig i en fiktiv by – Night City – selvom den har hele verden til rådighed, og det blev ekstra sært af at karaktererne kommer fra alle egne af jordkloden jf karakterskabelsestabellerne, som gør gruppen meget international og derefter dumper dem i en forfalden udørk på den amerikanske vestkyst. For fans af den gamle setting er det sikkert en kærkommen opdatering men for nytilkomne er det ikke interessant.

Og en opdatering er Cyberpunk Red med sin fremskrivning af tidslinjen med 20 år (men alle de spændende ting sker fra 1990 til 2020 – derefter er settingen generelt på pause, da det ikke rigtigt er til at skabe et nyt historisk forløb som positionerer Cyberpunk Red som en dystopisk nærfremtidssetting, når den allerede er det), og fremskrivningen er til dels nødvendig for at opdatere cyberpunk teknologien til at afspejle vores egen og derefter præsentere et futuristisk greb. Spilmekanisk fungerer det fint med hackere og cyberspace, men det efterlod os forvirrede med hvilken internet- og kommunikationsteknologi, der egentlig var til rådighed. Nærmest mere forvirrende er det, at det er en verden uden sociale medier (som ikke fandtes da Cyberpunk 2020 blev opfundet), og Media arketype karakteren derfor er en besynderlig guerilla local news one-man show. I vores eget spil sneg Insta-streamere sig ind (dvs tiktokkere) og karakterernes ‘agenter’ (dvs deres smartphones) adviserede dem, når ting relevante for dem trendede på tik tok twitter.

Dertil er der så regelbogen, der trods gode intentioner er noget stygt rod. At grave regler for healing, biler og køb af udstyr, karakterernes særlige evner og mere til var vanskeligt. Der blev bladret meget i regelbogen og søgninger i PDF’en var ofte nødvendige for at komme frem til de nødvendige oplysninger.

Noget af det, jeg savnede til spillet, var supplementer, der byggede videre på regelbogen, men forlaget var for længe om at udgive dem. Først nu har de annonceret en scenariekompilation (Tales from the RED: Street Stories), som er mere end et opkog af overskydende idéer (som Interface RED, vol 1 var det), og efter at have bladret i PDF’en kan jeg, at den synes at rumme de scenarier, jeg har haft savnet, der kunne vise, hvordan udgiverne forestillede sig deres verden og hvordan de så den brugt (har dog ikke nærlæst materialet, da det først kom efter at vi sagde farvel til kampagnen, men forhåbentlig er det gode scenarier).

For ude venter nu et andet rollespil, som længe har været på listen over ting, som jeg gerne vil spille, og det er Night’s Black Agents, hvor vi kaster os over The Zalozhniy Quartet.