en blog om rollespil og historie

Sidst blev Broder Florians gudstjeneste ved Lysfesten i Moralis katedralen nær sin afslutning afbrudt af et gyseligt skrig: En kirkegænger bemærkede kropsdele komme til syne i et af de halv meter brede, halvanden meter høje ceremonielle stearinlys. Det lagde en dæmper på de hellige handlinger og en skygge over den fred, som de salige flammer i de hellige stearinlys skulle bringe til hele byen. Vi spiller Fading Suns, og det er episode 6: Mordet på lysestøberen.

Sidst vi spillede blev gruppen draget ind i alskens intriger omkring hertugindens hof i det ellers fredelige forsøg på at bringe Skt Marinas hellige knogler fra Byzantium Secundus til missionsmarken på Leminkainen. Denne gang åbner vi med en mordsag:

Udenfor er alt opslugt af den røde sandstorm af oxideret sand ført af kraftige vinde ind over Hakkonnen fra Blodørkenen. Inden for i katedralen er protagonisterne sammen med foruroligede kirketjenere, der ser sandstormen som et ondt varsel over fundet af liget i stearinlyset, og som frygter for at ligets tilstedeværelse er en vanhelligelse af den ceremonielle del af Lysfesten. Til stede er også biskop Helias Soran, bispens sekretær Varja Leskinen og teolog Sade Zilliacus. Det tilfalder gruppen at opklare mordet (fordi de er hovedpersoner, og fordi de var centrale i gudstjenesten, der blev saboteret af fundet af liget) og finde ud af, hvem der har ønsket at sabotere ceremonien.

Imens den røde sandstorm raser gennem byen og gør det umuligt at forlade stedet, bruger gruppen de næste mange timer på den indledende efterforskning af sagen – andet kan de ikke foretage sig, fanget i den enorme bygning. Ved at forhøre sig hos kirketjenerne, undersøge liget og des lige kommer gruppen frem til følgende:

• Liget er af en mand. Det er hugget i flere stykker på grov måde med gentagne hug fra en simpel klinge. De forskellige dele er viklet i simpelt, groft klæde og gemt nede i lyset. Dødsårsag synes at være et slag til baghovedet. Ingen tegn på skader fra at have værget sig.
• Afdøde er genkendt som Michel le Clerck. Han er mester for lysestøberiet Le Clerck, som har privilegiet på at levere stearinlys til kirken i forbindelse med Lysfesten. Det er et meget givtigt privilegium. Ingen kirketjenere husker at have set Michel den seneste uge, men det er at forvente, da de typisk er hans svende, som leverer stearinlys til kirken.
• Der er ingen spor af eller tegn på det okkulte. Broder Florian bruger sit mindepalads til at grave dybt i sine erindringer for at finde paralleller, og det bedste han kommer frem til er Heksejæger Finchers værk 7 beretninger, som er en fortælling om syv bestialske mord fyldt med okkult iscenesættelse.
• Lyset er doneret af rigmanden Jafres Sollers, en gildemand, der har betydelige indtægter fra salg med juveler og sjældne mineraler, herunder pygmalium, som bruges til at golems. Jafres er mistænkt for også at have forbindelser til den kriminelle underverden.

Der er en trykket stemning blandt de mange kirketjenere, som alle ser sandstormen som et ilde varsel. Georgi forsøger at sprede ideen om, at sandstormen er et positivt tegn, som da den lader dem efterforske sagen uforstyrret (teologiske spidsfindigheder klares med den sociale manøvre Quibble, som Georgi har en succesfuld skill test med).

Ud på aftenen lægger sandstormen sig, og gruppen beslutter sig for først at bringe ting til deres suite på paladset for derefter at haste ned til værkstedet for at få afklaret en bunke spørgsmål omkring lysestøbermesterens drab. De trasker gennem gader, hvor der er driver af oxideret sand, og luften er endnu fyldt med fint, rødt støv, som hvirvles op ved hvert skridt.

Værkstedet ligger i Lysestøbergade (lettere misvisende navn, der er mange forskellige håndværk i gaden), hvor der er det ene håndværk efter det andet. Det er smalle treetagers bygninger, hvor værksted og køkken er i stuen, og første og anden er ophold og beboelse for håndværkerfamilien og deres stab. Nede ved lysstøberværkstedet får de banket husholdet op, og de møder derfor

• Aku le Clerck – hustru

• Sophie le Clerck – datter
• Clémence Ardant – svend
• Tomaz Salminen – svend
• Jouka Jokinen – svend

Gruppen går i gang med deres interview, og de får udspurgt Aku le Clerck om en hel masse, foruden gjort hende bekendt med, at man har fundet liget af hendes mand. Hun er oprigtig rystet og stiller sig uforstående over det skete, endsige hvorfor det er sket. Gruppen bruger desuden tid på at efterforske værkstedet for ledetråde.

• Michel le Clerck har været forsvundet i næsten 4 uger! Han er imidlertid ikke stærkt savnet, da han har for uvarne at sove med naboernes koner. Det var først, da han havde været væk i en dags tid, at han blev meldt savnet.
• Værkstedet har ingen lærlinge. Det viser sig, at Michel le Clerck i stedet for at optage lærlinge har undladt at give sine tre svende fribrev, og han har hele tiden holdt fast på dem med ‘bare lige et år mere’. Michel er sluppet af sted med det, fordi hans svoger sidder i byrådet.
• Værkstedet fik privilegiebrev for tre år siden på at levere stearinlys til Lysfesten. Privilegiet løbet i syv år. Tidligere var privilegiet hos værkstedet Giscard under mester Albert Giscard.
• Af hændelser før Michel le Clerck forsvandt var en nat, hvor en fuld mand råbte ukvemsord af bygningen og kastede affald og værre på facaden. Han løb sin vej, da man begyndte at reagere. Ifølge naboen mester Alain Bohringer blev den fulde mand identificeret med Albert Giscard.
• Datteren Sophie le Clerck har ifølge hendes moder ingen kærester eller forlovede. Det er ikke blevet arrangeret endnu.
• På bagsiden af værkstedet ligger en stor opulent købsmandsgård med befæstede mure og barakker ejet af fru Tarja Rimmer af Muster gildet.

Den følgende morgen besøger gruppen først biskop Helias Soran for at få et brev, der giver dem mandat til at opklare mordet på kirkens grund. Gruppen instrueres i dagligt at rapportere tilbage til sekretær Leskinen. Derefter vender gruppen tilbage til værkstedet med en række opfølgende spørgsmål. Turen går gennem gader, der endnu er røde af sand og støv. Der er den brummende lyd af fejemaskiner og den konstante skratten af fejekoste. Nede ved værkstedet render gruppen på en flok lystige grædekoner. De er hyret for pro forma at begræde Michel le Clercks død, men da ingen rigtigt savner manden eller brød sig om ham, har de drukket godt af krukkerne med øl, og deres tørre tårer bliver ofte til skoggerlatter. Gruppen forhører sig hos grædekoner, værkstedet og naboer for yderligere oplysninger.

• Michel le Clerck er mistænkt for at have en affære med blandt andet Marion Brasseur, som er en af naboerne. Sammen med sin mand Lambert Brasseur har hun et glaspusterværksted.
• Inde i lysestøberværkstedet kan med baronet Wolfgangs højteknologiske ‘øje’ undersøges for en masse detaljer, som det blotte øje ikke kan fange. Der bliver fundet nogle sparsomme spor af blodstænk, som ridder Qwiann-Qwiann kan bekræfte er sporene af blod! Gruppen har fundet gerningsstedet! Uheldigvis er stedet omtrent fire uger gammelt, og det har været i daglig brug. I værkstedet finder gruppen klinger, som er en del af stedets værktøj, og konstaterer, at blot en person med håndværkererfaring kan støbe et af de store lys, og gaden er fyldt med håndværkere, som ikke har den store respekt for Michel le Clerck.
• Det konstateres ydermere, at der er spor af at et vindue til værkstedet har været tvunget op udefra.
• Ved et besøg i glaspusterværkstedet hos familien Brasseur konstateres det, at man har en række klinger på værkstedet, som bruges til at hakke det næsten flydende glas af i mindre stykker, når glasset skal bearbejdes ud i en form.
• Samtale med Lambert Brasseur indikerer, at han ikke er spor glad for Michel le Clerck, og at der er noget, som han skjuler.
• Imens i en anden samtale med Marion Brasseur kommer det frem, at hun og Michel le Clerck havde tænkt sig at stikke af sammen til Byzantium Secundus. Michel var ved at få en plan på plads, hvor han sælger hele værkstedet for at kunne starte noget andet op (det ville selvfølgelig have efterladt hans kone og datter uden en klink). Imidlertid var der problemer med Fru Tarja Rimmer, som havde truet Michel og beværliggjort hans salg. Ydermere nævner Marion, at hun opdagede at hendes mand kom sent hjem en nat bedugget og med en klinge, da Michel forsvandt, men hun turde ikke sige noget, da menneskefinderen spurgte efter ham.

Gruppen konstaterer til deres overraskelse, at der har været en menneskefinder på sagen, da Michel blev meldt savnet. Derudover har gruppen fået flere nye ledetråde at følge op på, så de fortsætter deres efterforskning.

• Da det først blev konstateret, at Michel var savnet, gik Aku le Clerck til gilderne og bad om hjælp. Byrådet, som består af fem gildefolk satte menneskefinder Stina Pinon på sagen, og hun var rundt og spørge sig for i et par dage. Derefter skete der ikke mere, end at man erklærede, at Michel le Clerck var forsvundet, bortrejst eller stukket af.

Gruppen får også lært lidt mere om byrådets sammensætning. To byrådsmedlemmer mødte de ved gildet på hertugindens palads, og så er der yderligere tre medlemmer.

Byrådet består af

• Aki Harlin – Mester for ”De duftende håndværk” og bror til Aku le Clerck!
• Aurelie Sitomäki – charioteer, mester for rumhavnen
• Johanna Hietunen – muster, mester for lejesoldater
• Jafres Sollers – Mester for juvelerer og mineraler
• Rigaut de la Sale – Reeve, møntslager for Hertuginden og mester for konversos

Gruppen sender besked til Stina Pinon om at de ønsker et møde med hende, og derefter søger de et møde hos Fru Tarja Rimmer. Hun har en stor købmandsgård med flere barakker med lejesoldater. Hele grunden er omkranset af en høj mur med pigtråd.

Inden for i en hal, der strækker sig op gennem hele bygning til et glasloft, og hvor der på søjlerne hænger store plantekasser med eksotiske planter, som vandes a forstøvere under loftet. Salen er som en botanisk have fem etager høj. Her møder gruppen fru Tarja Rimmer (Mustergilde, løjtnant rang, dvs. hun er mærkbart højere på strå end gruppen) iklædt sin sorte paradeuniform akkompagneret af livvagter i samme uniform og bevæbnet med skydevåben og klinger.

• Tarja Rimmer er meget opmærksom på, at hun er en oplagt mistænkt i sagen, da hun både har motiv og midler. Hun benytter karakterernes sparsomme oplysninger til hurtigt at påpege, at hun umuligt kan være blandt de mistænkte, og at de bør følge andre ledetråde. Hun er overdrevent selvsikker og en stor kilde til irritation.
• Hun leverer sikkerhedsstyrker til at beskytte handel på Valdalla, til at sikre færger mod pirater og til at slå ned på gjartin hedninge i de Hawkwood-kontrollerede egne.
• Tarja Rimmer bekræfter, at hun har et ønske om at erhverve lysestøberværkstedet, så hun kan udvide sin købmandsgård mere flere barakker. Hun har afgivet flere bud til Michel le Clerck, som har været meget uvillig til at sælge. Ikke desto mindre var en ordning ved at falde på plads, da han forsvandt, og hun blev gjort opmærksom på hans forsvinden, da Stina Pinon kom og spurgte efter ham.

Tarja Rimmer lader gruppen få en rundtur på hendes købmandsgård guidet rundt af en hendes tjenere, mens hun og hendes livvagter fortrækker sig.

• Ud af tjeneren får gruppen opsnappet at lige da Michel le Clerck forsvandt, fik Tarja travlt med at sende hendes foretrukne snigmorder, Tio Lameri, sammen med en flok sikkerhedsfolk på en mission på den sydlige ende af Jyväskylä kontinentet for at slå ned på oprørske gjartin-tilbedere.

På vej ud fra stedet, opfanger broder Florian nogle enkelte ord fra en samtale, nemlig ‘Gask Raban’ og ‘brevet’. Gask Raban er den bogholder, som gruppen rejste med ombord på Den blå høg, og som omkom i eksplosionen, da hans blev slynget ud i rummet (episode 3).

• Gruppen får fornemmelsen af et større mysterium må ligge bag manipulationen af begivenhederne ombord på Den blå høg.

Den følgende morgen under morgenmaden på hertugindens palads, ankommer menneskefinder Stina Pinon. Hun hilser på gruppen og redegør for sin efterforskning:

• Michel le Clerck var ikke en populær mand. Ingen savnede ham.
• Albert Giscard var hans rival, og denne havde kastet ting på værkstedets facade, men derudover var der intet, der pegede på ham.
• Der var tegn på indbrud på værkstedet. Svendene meddelte, at der var ting i værkstedet, som var blevet slået på og forsøgt ødelagt.
• Tarja Rimmer har interesse i at udvide sin købmandsgård og vil derfor overtage grundene bag sit hus.
• På baggrund af den indledende efterfoskning mente Stina Pinon ikke, at Michel le Clerck blot var forsvundet, men byrådet ønskede ikke sagen yderligere efterforsket, og byrådsmedlem Aki Harlin fik indstillet yderligere betalinger for efterforskning.

Da gruppen kommer ud på gaden lyder et øredøvende brag på himlen, som ruller ind over hele byen. Et rumskib er på vej ned mod rumhavnen i al for høj fart. Det ligner nærmest en brændende ildkugle, som det buldrer gennem atmosfæren og trækker en lang, sort hale af røg efter sig. Rumskibet er en transporter. Det trækker en hale af fragmenter og dele af skroget, som falder af med lange spor af røg vælter ned over byen beskadigende hustage og gadebelægninger.

Overalt lyder alarmer advarende folk mod de nedstyrtende vragdele. Selve rumskibet lander voldsomt i rumhavnen sendende shockbølger gennem byen. Bølger af tyk, sort røg rejser sig mod himlen.

• Senere forhører gruppen sig om rumskibet. Det er en transporter fra Aylon kaldet Helgenindens børn. Et sølle skrog af et forfaldent rumskib, som var på sin sidste rejse. Trods den hårde landing overlevede de rejsende, men Helgenindens børn kommer ikke til at lette igen.

Baronet Wolfgang beslutter sig for at konfrontere byrådsmedlem Aki Harlin angående efterforskningen af Michel le Clercks forsvinden og drab. Det spidser til, og bliver en samtale, som ender i en uløselig hårdknude, da den stolte og ukuelige hawkwood adelige støder på den egenrådige, stolte gildemand. Diskussionen drejer sig mest af alt om, hvorfor Aki ikke lod Stina Pinon fortsætte sin efterforskning. Byrådsmedlemmet hævder, at der ikke var mere at komme efter på baggrund af de indledende oplysninger, og derfor blev efterforskningen sat i bero. Wolfgang stiller særligt spørgsmål ved byrådsmedlemmets forhold til dennes svoger og til konsekvenserne af at finde afdødes lig midt under ceremonien.

Senere indkaldes Wolfgang til en samtale med biskop Helias Soran, som gør opmærksom på de klager, som byrådet har indgivet efterfølgende. Gilderne bryder sig ikke om at den adelige efterforsker beklikker deres moral. Biskoppen ender med at give Wolfgang til 24 timer til at løse sagen. Derefter vil den blive overdraget til storinkvisitøren, der med sin traditionelle ildhu nok skal få løst sagen, men ikke nødvendigvis på den ønskede måde.

Gruppen fortsætter deres efterforskning. Det er eftermiddag, og de har nu 24 timer til at løse sagen.

Broder Florian benytter sine IT-kundskaber med en tænkemaskine til at hacke sig fra katedral-nettet ind på Tarja Rimmers datamater. Her findes et dokument, som viser at Tarja havde sendt sin snigmorder Tio Lameri efter Michel le Clerck, men at hun samme dag nogle timer senere annullerede ordren. Tarja havde desuden fået udfærdiget et pantebrev på et værksted på Byzantium Secundus.

En ny samtale med Marion Brasseur får frem, at Michel le Clerck havde fået reeve advokat Ardan Thómas til at udfærdige et pantebrev for værkstedet, så det kunne sælges til Tarja. Pantebrevet ville resultere at hele værkstedet ville blive bortsolgt uden an rød øre til hustruen eller datteren. I stedet skulle det udveksles med et tilsvarende brev fra en Horst Ganz på Byzantium Secundus, så Marion og Michel kunne flytte dertil og begynde på ny.

Med oplysninger vender gruppen nu akkompagneret af kirkesoldater tilbage til værkstedet le Clerck for igen at tale med Aku og Sophie. Aku er uvidende om pantebrevet, men Sophie indrømmer, at hun havde et skænderi med sin far, idet hun havde set ham mødes med advokaten om et pantebrev, men uden at være klar over det fulde indhold af brevet. Sophie klagede efterfølgende sin nød til sin kæreste, svenden Tomáz Salminen. Denne indrømmer, at han efter at have drukket sig mod til, ville have en samtale med sin mester, som nu både havde nægtet fribrev og forlovelse, men også stod til at efterlade både svende, kone og datter uden hjem og arbejdsplads. Det blev til en ophidset diskussion, og i vrede kom Tomáz til hugge mester ned. Han skjulte efterfølgende liget og håbede, at der ville være tid nok til at forsvinde, inden det dukkede op igen. Sådan skulle det imidlertid ikke gå.

Gruppen arresterer svenden og tager ham med tilbage til deres suite på paladset. Wolfgang opsøger biskop Helian, og han får lejlighed til at gennemgå sagen over for den benovede biskop, som er behørigt imponeret. Idet sagen nu er et verdsligt mord begået på en verdslig lokation, falder sagen ikke længere ind under kirkens domstol. I stedet sendes bud til gilderne om at man har fundet Michel le Clercks morder, og at denne vil blive overdraget til dem, så han kan blive dømt ved en gildedomstol, sandsynligvis til døden. Der aftales et møde den følgende dag, da det er sent på aftenen.

Gruppen samles hjemme på paladset. Som det bliver senere og senere, begynder de at gå til ro. Kun broder Florian bliver siddende oppe, for at skrive rapporter. En til biskoppen, en til kirkearkiverne og en til legende om Skt Marinas translatio. Klokken er mange, inden han går i seng, og knapt har han få lukket øjnene, end alarmen pludselig går. Det er pollen-alarmerne, som advarer imod et udbrud af giftig, grøn pollen. Alle vågner i den mørklagte suite, og i mørket omkring dem er en masse dunkle skikkelser! Det er tid til initiativ!

Her slutter dagens spil.

Bemærkninger

Til denne runde havde jeg lyst til et rigtigt krimi-scenarie gerne i britisk stil. Benspænd var derfor, at der ikke måtte være noget overnaturligt eller okkult i mordsagen. Ikke noget med at standse fæle kultister fra at udføre et ritual. Tilsvarende måtte der heller ikke være et stykke højteknologi eller overnaturlig evne, som morderen havde gjort brug af. Omvendt måtte der gerne være mange, som alle havde et motiv, og der måtte gerne være et sammenfald af begivenheder.

Samtidig ville mordsagen gives os lejlighed til at komme godt rundt i forskellige miljøer og sociale konflikter i Fading Suns universet. Således blev Mordet på lysestøberen til.

Det her var en episode uden kampe eller action, dog med nogle enkelte sociale konflikter (feks mødet med byrådet, som resulterede i at biskoppen udstak baronet Wolfgang en deadline). Undervejs var der enkelte skill checks primært for at se om en karakter i løbet af en dialog var overbevisende nok til at få en person i tale.

Der var ingen tests for at finde ledetråde. Det var nok at stille spørgsmål for at opnå dem, og i visse tilfælde pegede jeg også på ting, som ville vække opmærksomhed hos en mistænksom person.

Persongalleri

• Major domus Jökult Høgeskov
• Baron Eski Kokonnen Høgeskov
• Ridder Ani Virtunnen Høgeskov
• Constance Virtunnen Høgeskov, kaptajn af Det sorte kompagni
• Beatrice Dallisk Høgeskov, astronom/astrolog
• William Dallisk Høgeskov, kaptajn på rumskibskrydser
• De unge løver (gruppe af Høgeskov riddere, som vil genvinde forfædres land)
• ‘Onkel Vanya’ Decados, diplomat
• Vesa Laiho, overbibliotekar ved Morali katedralens bibliotek
• Sade Zilliacus, eskatonsk teolog
• Benjamin Gneiss, avestit, storinkvisitor
• Ragun, avestit munk
• Helias Soran, ortodoks biskop
• Laurent Moll, reeve gilde-repræsentant, bankmand (for Wolfgang)
• Aurelie Sitomäki, charioteer gilde-repræsentant, byrådsmedlem
• Johanna Hietunen, muster gilde-repræsentant, byrådsmedlem
• Aki Harlin – Mester for ”De duftende håndværk”, byrådsmedlem
• Jafres Sollers – Mester for juvelerer og mineraler, byrådsmedlem
• Rigaut de la Sale – Reeve, møntslager for Hertuginden og mester for konversos, byrådsmedlem
• Tarja Rimmer – Muster, mester for lejesoldater og sikkerhedsstyrker
• Tio Lameri – Muster, snigmorder hos Tarja Rimmer
• Antti Halme, hvalfanger fra Fugleøerne
• Markgreve Winfried Høgeskov
• Biskop Bärbel af Cortran, søster til Winfried
• Abbedisse Mechtilde på Cortran, halvsøster til Winfried
• Gråulv, vuldrok konvertit, omvandrende prædikant