en blog om rollespil og historie

Vi spiller Night’s Black Agents, som er et rollespil om spioner og vampyrer baseret på systemet Gumshoe. Dette er Generation Blod kampagnen

Dagens episode

Vi begynder hjemme i husbåden hos familien Schwane, som byder på kaffe og pærebrændevin. Imens begynder agenterne at gennemgå nattens forløb.

Sidst havde vi en fraværende spiller, hvis karakter – Julian Ashcroft – derfor sad uden for området og overhørte dele af forløbet. Jeg indleder derfor med at gengive Julians vinkel på begivenhederne: ser vennerne snige sig ind på godsets område, hører dem over senderne snige sig gennem haven hen til bygningen og bryde ind i køkkenet. Her begynder signalet at blive uklart, og det forsvinder helt, da de går ned i vinkælderen. Efter nogen tids tavshed er der pludselig kaos, da de kommer stormende op i køkkenet og flygter gennem haven. Der er lyden af en eksplosion, og kort tid efter ankommer de sårede til bilen.

De andre spillere forklarer in-character, hvad der skete, og referatet af sidste spilgang bliver således en del af handlingen.

Inden længe falder agenterne i søvn af udmattelse, og det er blevet mørkt igen, da de vågner op. Kaptajn Schwane og hans kone Marietta serverer currywurst og knödel, og gruppen har lejlighed til at snakke planer.

Inden da tager vi effekten af hvilen. Jeg betragter dette som både en ‘sikker havn’ og et døgns pause. Det giver karaktererne næsten alle point tilbage i deres generelle puljer og heler 2 helbredspoint. Efterfølgende tilser Lukasz de sårede og heler yderligere skader (de tre sårede har nu cirka halvdelen af deres helbredspoint tilbage).

Planen bliver at få kontakt til Nina Anchor fra CadMus, og skaffe udstyr til at spionere på godset. Gruppen anskaffer udstyr fra det lokale byggemarked og fra Saturn i Kiel-centeret inkluderende droner. Gruppen fravælger at bruge tid på, at lade kaptajn Schwane skaffe skudsikre veste og på at forfalske dokumenter til at kunne købe jagtgeværer. De tager dog imod kaptajnens tre stormgeværer med tilhørende ammunition.

Senere tager gruppen tilbage til godset nær Eckernförde og undersøger stedet med en drone:

• I den fjerne ende af haven er en firkantet stenblok, som minder om et alter og en stor bålplads. På Google Maps ses det, at i 2020 var der ingen bålplads eller stenblok.
• Selve godset henligger i mørke. Der er ingen lys i vinduerne, ingen biler holdende parkeret, og sporene efter Siobhans håndgranat på pladsen foran bygningen er fjernet.
• Lysmasterne omkring godset og i haven ned mod stranden er stadig tændte.

Midt under det hele ringer Nina Anchor endelig tilbage til Siobhan, og hun bekræfter at have set dokumenterne fra nattens aktiviteter (dvs sidste spilgang).

• Hun er lige så mystificeret som gruppen.
• Man har identificeret tre af de unge folk (Beatriz Klippstein, Herbert Grams, Berend Schloemp), der blev set jagtende andre, og de arbejder alle ved investeringsfirmaet Das Eckebüro i Kiel.
• Man har gravet i virksomheden, som varetager godset, Ludwigsburg forvaltning af 1991, som har en kontaktperson. Kontaktpersonen er Poul Hasselfelde Hanssen, og han har ingen tilstedeværelse på nettet, men man har fundet en dansk avisartikel, som er blevet indscannet og uploaded, som omtaler kontorelev/kontorassistent Poul Hasselfelde Hanssen ved det danske firma Impuls A/S. Artiklen er fra 1982.
• Lukasz genkender Poul på det gnidrede avisfoto som en ung udgave af den ældre herre, som angreb ham i vinkælderen, og som havde en unaturlig styrke og som overlevede at blive skudt på.

Efter at have studeret godset på sikker afstand af ti kilometer via dronen beslutter gruppen sig for at tage tilbage til Kiel. Denne gang for at bryde ind i Das Eckebüro.

Das Eckebüro ligger i en moderne glas- og stålbygning i Kiels handelscentrum. Det er ikke et problem for Siobhan at bryde ind i kontorbygningen. Hun tager Julian Ashcroft med sig, sørger for at de er forklædte, og at de undgår at vise sig på overvågningen. Inden længe er de oppe på ottende sal og på vej ind på Das Eckebüros kontorer.

Imens bliver virksomhedens hjemmeside studeret grundigt. Den viser en aktiv virksomhed med en intetsigende hjemmeside, som ikke har været opdateret siden 2019.

Siobhan ser omkring i kontoret, og hun øjner en oversigt over virksomhedens ansatte:

• Beatriz Klippstein
• Lilianne Gloyer
• Herbert Grams
• John Feddersen
• Johannes Harke
• Berend Schloemp

Der har tidligere været syv andre personer ansat, og som optræder på den ikke-opdaterede version af firmaets hjemmeside fra 2019, og så er der kommet tre nye til sidenhen, som optræder på medarbejder-/partneroversigter på kontoret.

Julian Ashcroft tiltvinger sig adgang til stedets computersystemer, finder ikke noget brugbart, og installerer diverse remedier til at spionere på brugen af virksomhedens computere.

Imens er Siobhan brudt ind i Beatriz’ kontor og et pengeskab, hvor hun finder nogle dokumenter, en stak pengesedler (hvoraf hun tager en del) og en drabelig machete, som hun forsøger at tage en prøve af i håbet om at den kan fungere som bevismateriale på et mordvåben.

(imens sidder de andre karakterer udenfor i en bil; de er i kontakt med de to agenter, men uagtet lader jeg spillerne forstå, at de frit må stille spørgsmål og komme med forslag til, hvad Julian og Siobhan skal kigge på. Der er ingen grund til at de skal kigge passivt på).

Julian færdig med at tilgå computerne ser sig omkring. På en opslagstavle med sedler om julemarked, lanternenlauf og andre aktiviteter, er der en ting, som skiller sig ud, nemlig et feriepostkort med teksten ‘tak for en dejlig dag [hjerte]’ på bagsiden og et foto af Jaromarsburg, Arkona, Rügen dateret til juli 2019. Postkortet er så meget en afstikker fra de andre opslag, at det vækker interesse, og Julian kan ikke lade være med at spekulere over, hvad det gamle hedenske vendertempel med afguden Svantevit har med sagen at gøre (ekskurs: slavisk mytologi er meget sparsomt beskrevet, og en af de få kilder til emnet er Saxos beskrivelse af templet i Arkona i forbindelse med den danske erobring af stedet. Følgen er, at de fleste omtaler af emnet blot er opsummeringer af Saxos tekst, hvor man prøver at udlede mest muligt af det sparsomme materiale og stiltiende krydser fingre for, at Saxo gengiver sandfærdigt, hvad der befandt sig i Arkona, og man håber på, at han ikke har krydret teksten med kristne og antikke troper, som er normen for den genre, som Saxo skriver sig ind i; f.eks.er det altid tvivlsomt, når kristne kilder omtaler eksistensen af hedenske templer).

Julian og Siobhan er derefter færdige med at gennemgå kontoret, og de sniger sig ud af bygningen igen. Efterfølgende undersøgelser medfører, at man bemærker, at på flere sociale medier billeder er de seks ansatte fra Das Eckebüro i selskab med en aldrende mand, som hver gang er bevidst redigeret ud – der spekuleres på, om det er den mystiske gentleman fra godsets kælder.

(spilmekanisk har vi haft et par enkelte terningkast, hvor Siobhan har håndteret forklædning (fejlet test) og infiltration (succesfuld test begge gange), mens Julian stod for digital intrusion (succesfuld test). Resten er håndteret ved Investigation Skills, hvor jeg bruger mit oversigtsark til at se, hvem bemærker hvilke ledetråde).

Her stopper dagens spil.

Bemærkninger

Dagens forløb var meget en overgangsepisode fra sidste gangs action, hvor heling og sårpleje såvel som erhvervelse af grej var centralt. Gruppen kredser stadig om mysteriet, som på den ene side er åbenlyst kriminelt, men som også synes at være noget større. En del diskussioner mellem agenterne handler også om nattens skududveksling, og hvordan de skal berettige mødet med den mystiske, midaldrende mand – da vi endnu ikke har belæg for at inddrage det overnaturlige, og derved ikke nemt ved at forklare mysterierne (spillerne leger en del med denne dobbelthed).

Næste gang: LinkedIn-mysterierne