en blog om rollespil og historie

Mange mysterier rører på sig i episode 31 af Fading Suns kampagnen Translatio Sancti om overførelsen af den hellige Sankt Marinas knogler til missionsmarken på planeten Leminkainen. Vore helte er på deres færd nået frem til byen Cortran i lenet Cortran, og snart er der kun vildmarken forude, men lige nu er det som om mysterierne i Cortran by ikke lader vore helte rejse deres vej.

Sidste gang var der et anslag mod baron Antonius Cortran, hans datter, kirkens øverste, Sankt Marinas helgenskrin og vore rejsefæller, da hedenske cyborg vuldrokker forsøgte et selvmordsangreb med indbyggede bomber. Det kostede baronen livet (episode 30).

Dagens hændelser

I hast bliver gruppen gennet væk af Voldgardens sikkerhedsvagter og sammen med helgenskrinet ender de nede i en bunker fra krigens tid. Lysstofrør blafrer tændt, og der er stank af tomme lokaler og forladte maskiner.

Gruppen bliver efter nogen tid briefet af Anton Remot, dronefører af første rang, briefet om situationen udenfor. Man er ved at sikre sig, at der ikke er flere anslag eller skjulte bomber på paladsets jorde.

Senere dukker hofdame Wilhelmine op med et par samaritter op, som tilser gruppens få sår og skrammer. Hun opsummerer sagen, meddeler at det er landesorg i hele baroniet, medbringer sørgebind til gruppen, fortæller at folk er begyndt at forlade hoffet med for at komme hjem til deres godser i provinsen for at mobilisere folk, og at gruppen kan vende tilbage til deres suite på paladset.

Det er godt ud på eftermiddagen at gruppen har mulighed for at forlade bunkeren, og udenfor ser de sporene middagens begivenheder. Tomme tribuner, henkastede vuvuzelaer, et par tjenere, der er ved at feje sporene af en bomberne bort, og en menneskeforladt plads, som kolde vinde leger på.

Turen går nu til katedralen for at komme i radiokontakt med Leminkainens hertuginde i Hakonnen, så man kan spørge ind til synet på et muligt brud på Kejserens Fred (med vuldrokkerne), og for tale med Wynke om dennes undersøgelser af eskatonere i Cortran, foruden et ønske om at udforske biblioteket ved katedralen for at lære mere om målet for færden med de hellige knogler. Byens gader er tomme, folk holder sig inde døre, og ved ankomst til katedralen s mødes kirkevagter, som kigger noget skeptisk på gruppens eskatoner, men de kan ikke nægte gruppen adgang, da Broder Florian har status som Cartophylax.

I første omgang ankommer gruppen til Wynkes kontor, hvor de finder Wynke myrdet. Liget sidder ved sit skrivebord med en kniv i brystkassen. Mordvåbnet er en standard militærkniv af muster design, og så udbredt at den ikke er til at spore nogen steder hen. Qwian-Qwian med sin kraftige lugtesans bemærker, at der er en nervegift i afdødes te og blod, som er strømmet ud over bordet. Wolfgang har giftkundskab og identificerer giften ud fra Qwian-Qwians beskrivelse som en gift fra Huset Decados’ alkymistiske laboratorier, som bruges til at lamme folk og lade dem forbløde langsomt. Det konkluderes at morderen har forgiftet Wynke og derefter stukket ham ned.

På skrivebordet er blodsølede dokumenter, og blækket er begyndt at løbe. Sporene indikerer, at dokumenter er blevet fjernet. Gruppen benytter Florians tænkemaskine til at affotografere dokumenterne inden de går helt tabt. Imens samler Qwian-Qwians sensitive snude duften af et andet menneske op, som sandsynligvis er duftsporet efter morderen. Efterfølgende involveres katedralens folk, og de får sat en efterforskning i gang anført af efterforsker Alvis el’Vis. Imens drager gruppen til biblioteket for at finde ud af, hvad det er, som Wynke undersøgte.

En tur på biblioteket

Opslag i bibliotekets læsesals tænkemaskiner giver følgende tekster, som Wynke havde udbedt sig:

• Rapport af kætterjæger Anders Binge fra Aballiax, år 4969
• Tillægsrapport fra teolog Tove Välsänen, forseglet, år 4987
• Brev fra Hakkonnen, dateret ti år siden (5013)
• Brev fra Hakkonnen, dateret få måneder siden (5023)

Rapport af kætterjæger Anders Binge angående det eskatonske Lyrils broderskab er en rapport forfattet i 4969. Rapporten er forfattet fjorten år efter Pentateuchkonkordatet (4955), som anerkendte eskatonerne, som en sekt under Kirken, en plads de vandt sig efter deres afgørende bidrag i krigen mod symbionterne. I rapporten beretter kætterejægeren om, hvordan han ville se nærmere på disse eskatonere, som noget pludseligt var dukket op (eskatonernes sekt har eksisteret i århundreder, men har kun været anerkendt i 14 år, så da eskatonerne træder frem offentligt overrasker det folk rundt om), og undersøge om der var noget kættersk ved deres prædiken. Han tager til byen Aballiax, hvor en gruppe, der kalder sig Lyrils broderskab holder til. Byen er en grænseby i ingenmandslandet mellem vuldrokker og hawkwoods. Her finder Binge eskatornes kirke nedbrændt, deres suppekøkkener forladt, og ingen levende eskatonere. Binge finder at de hjemløse og andre ofre for krigen nu er søgt til amaltheaner sektens suppekøkkener i stedet, og han interviewer flere af dem, og de beretter, hvordan eskatonerne gennem de sidste par år er omkommet i forskellige ulykker, og at de sidste døde, da kirken brændte. Kætterjægeren finder omstændighederne bag dødsfaldene for tilfældige. Konsekvensen er uagtet, at der ikke er nogen eskatonere tilbage i byen.

Den forseglede tillægsrapport af teolog Tove Välsänen var ikke en, som Wynke kunne få adgang til, men som Cartophylax kan broder Florian få rapporten udleveret trods bibliotekarens skepsis. Da det er en tillægsrapport, får broder Florian også anskaffet sig rapporten, som den er et tillæg til:

• Rapport over Fængselsprædikantens profetier af inkvisitor Ivilna Jansson, år 4987

Rapporten er en følge af, at baron Cortran fik arresteret og fængslet Fængselsprædikanten for hans ilde varsler om Antonia (episode 29). I den forbindelse fik biskoppen udpeget en inkvisitor til at undersøge fængselsprædikantens prædikener og fængselsfangekulten omkring ham. Der blev draget følgende konklusioner

• Der er tale om meget lange prædikener med en usædvanlig grad af ordflom, højt lixtal og omfangsrige referencer til Omega-evangeliet, som peger på et bedre kendskab end blot at kunne sin katekismus.
• Teksterne er nedskrevet af fangerne, som med al tydelighed ofte ikke forstår, hvad det er, de afskriver, hvilket kommer til udtryk i afskrivningernes mange fejl.
• Teksterne indeholder ikke åbenlyse kætterier.
• Teksterne holder sig inden for kirkens teologi, og inkvisitørens anbefaling er at der foretages korrigerende samtaler, så ingen bliver vildledt og ført bort fra den sande tros sti.

Den forseglede rapport af teolog Tove Välsänen følger op på inkvisitorens bemærkninger ved at fremhæve, at der er citeret tekster i prædikenen, som kommer fra tekster, som kun benyttes af eskatonere. Der er blandt referencerne også referencer til teksten Marcomannis Leydrømme, som er en kættersk digtsamling, som indeholder referencer til leylines, og som ifølge traditionen er nedfældet af en videnskabsmand fra AgriCorp i 4100-tallet, inden han løb ud i vildmarken og blev en gjartin-tilbeder (en hedensk ‘moder jord’-type kult, som findes på flere verdener, og som også findes blandt vuldrokkerne, som accepterer dens eksistens (i modsætning til kirken, som ser det som en hedensk vildfarelse).

Uddrag af Marcomannis Leydrømme:

Himlen hedder sådan, fordi den, som et indgraveret kar, har stjernernes lys presset ind i den, ligesom indgraverede figurer; for et kar, der glitrer med figurer, der skiller sig ud, kaldes hvælvet. Altskaberen pyntede himlen og fyldte den med flammende lys – det vil sige, han prydede den med solens skinnende kugle og de strålende stjernebilleder af glitrende stjerner. På en anden måde er det navngivet fra indgravering af de overordnede kroppe. Det kaldes tagata matamata på det gamle sprog efter udtrykket latou matamata, det vil sige ‘at se’, fordi luften er gennemsigtig og klarere at se. I De hellige Ares breve kaldes himlen himmelhvælvingen, fordi den er sikret af stjernernes gang og af faste og uforanderlige love.

(Vi har tidligere haft dele af denne tekst på banen i nogle af episoderne tilbage i Hakkonnen – Broder Florian kan vise en kopi af uddraget frem)

Brevet fra Hakkonnen er et brev fra Hakkonnens biskops sekretær Varja Leskinnen (episode 6), som beder om at få tilsendt en eskatonsk brevbog fra Aballiax fra Cortan katedralsbibliotek til Hakkonnens katedralbibliotek. Bogen er ikke blevet returneret.

Brev nr 2 fra Hakkonnen er en skrivelse fra de eskatonske munke Matthew Renfield og Badolo Laicus (som blev brændt for kætteri kort tid efter, se episode 5). De udbeder sig den eskatonske brevbog, hvilket ikke er blevet efterkommet, da bogen ikke længere er på biblioteket.

Det var en info-tung omgang, så blev afsluttet med en højtlæsning af citatet fra Marcomannis Leydrømme (som er en let omskrevet tekst fra Isidore af Sevillias Etymologier). Info blev gengivet for spillerne, og efterforskningen kørte uden terningkast, men derimod som en ren dialog. Det er sjovt at kunne trække tråde ind i kampagnen igen, som stammer 20+ spilgange siden.

Mordsagen efterforskes

Gruppen beslutter sig for at efterforske nærmere, hvem der står bag mordet på Wynke. Nogen har haft reageret hurtigt på, at han har undersøgt eskatonerne – men hvem og hvorfor?

En undersøgelse af tænkemaskinerne på katedralens læsesal indikerer, at Wynkes søgninger har rejst en række flag i systemet, og de flag peger på bibliotekaren Petra Halves. Hun viser sig at være en gammel, dement søster, som sammen med andre seniorer bor på et ældrehjem, som er en del af katedralskomplekset. Der har hun siddet i flere år, og sporet ender dødt her, da det ikke er til at sige, hvornår nogen har overtaget hendes brugerkonto. Tænkemaskinen undersøges også for ledetråde – der er mange fingeraftryk på den, så det giver ikke noget brugbart i første omgang – og ridder Qwian-Qwian finder duftspor, som minder om duftsporet fra Wynkes kontor, og det må derfor stamme fra morderen!

Brugere af biblioteket skal indskrive sig i en bog, når de gør brug af biblioteket. I det relevante tidsrum har der været tolv brugere. De ni af dem er folk fra katedralskomplekset, og med hjælp fra efterforsker Alvis får man samlet dem og linet dem op. Ingen af dem bærer den relevante duft. De tre sidste læsesalsgæster kommer fra steder ude i byen, og de er ikke til at opstøve lige nu. Dertil bemærkes det også, at servicepersonale som rengøringsfolk, da de ikke benytter læsesalen, ikke skal indskrive sig, og at i teorien kan en rengøringsperson have tilgået tænkemaskinen. Det udstrækker listen af mistænkte betydeligt. Dele af efterforskningen bliver foretaget ude i katedralens urtehave med risiko for at blive angrebet af morderen – hvilket er en del af planen for at prøve at fange morderen.

Undervejs får baronet Wolfgang besøgt katedralens radiorum, som står under Skt. Gnists beskyttelse, og på en skrattende forbindelse får han sendt sin forespørgsel til hertuginden angående, hvorledes han som Føniksridder skal forholde sig til det mulige brud på Kejserens fred. Vil hævntogter mod vuldrokkerne som reaktion på terroranslaget mod baronen vække den gamle krig til live, og hvem er det, som prøver at puste til ilden.

På nuværende tidspunkt har gruppen ikke lejlighed til at gå mere ned i sagen. De har andre ærinder som skal nås, og det har allerede været en lang dag, og solen er på vej ned under horisonten. Gruppen vender derfor tilbage til paladset.

Hjemme på paladset

Imens gruppen har været væk, har bekender Amled vogtet over helgenskrinet i gruppens suite sammen med de fire forældreløse børn.

På værelset finder gruppen en række gaver fra (nu afdøde) eks-baron Antonius, som i et brev takker gruppen mange gange for at have hjulpet med at løfte de mørke skyer over Cortran og over baronesse Antonia, og for på den måde at have bragt fred, frodighed og velstand til landet. Han har derfor en række gaver til dem. I hver æske er et stykke forunderligt teknologi fra Den anden republik. Det er avanceret teknologi af en sådan karat, at det kan nærmest synes som trolddom.

Vi introducerede ideen om højteknologiske gaver i episode 23. Det er taget fra rollespillet Numenera, som er et science fantasy-rollespil, hvor en del af spillet er, at man har en bunke one-shot super ting, som man bare skal bruge løs af, for der dukker hele tiden nye op. Det er en måde at simulere den måde, man finder og aktiverer alskens gadgets, eller cyphers, som de her kaldes, uden at spillerne opbygger en gigantisk samling af gadgets (og på den måde løses problemet fra D&Dish fantasy, hvor man kan ende med at akkumulere vognlæs af magiske genstande, fordi de alle er permanente i deres funktion). Jeg har taget systemet til mig her i Fading Suns for bedre at afspejle de mange teknologiske levn med en forhåbning om, at der på et tidspunkt er en episode af TechGnosis. Vi ruller på tabellen i Numenera regelbogen for at skabe de teknologiske dimser. Hver spiller fik et rul (med omslag for at undgå dubletter).

Om natten har broder Florian igen en vision af at se en hawkwood tjener, hvis hoved er sløret af skygge, og hvis øjne er to flammende røde ildkugler. Denne gang bevæger tjeneren sig direkte hen mod Florian med flimrende bevægelser, som hver gang får skikkelsen til at manifestere sig flere meter tættere på. Han vågner netop som han hører en person passere forbi suiten ude på gangen. Han vækker de andre og springer hen til døren. Han flår døren op, ser lige akkurat en skikkelse forsvinde rundt om et hjørne og med de andre i hælene, løber han rundt og ser ingen. For sit okkulte blik (via hans theurgiske riter) er det som om at en sort røg går i opløsning, mens han kigger på det. De andre kommer ilende hen til ham, men de ser ikke noget.

Broder Florian benytter sit mindepalads og sine forskellige observationer af dæmoniske kræfter (episode 11, episode 12, episode 21, episode 27) kombineret med læsesalen og hans tidligere studier, og det afstedkommer følgende:

• Xixchill er en lavere rangerede Qlippoth.
• De tager bolig i sjælløse kroppe hos folk, hvis sjæle de har fortæret.
• Uden en krop til at forankre sig, har de ikke mulighed for at forblive på dette plan. Når de er blevet hidkaldt, kan de blive længe på det fysiske plan, så længe de har en forankring.
• De spinder væv af mismod og mørke til at skabe områder, hvor de kan æde deres ofres sjæle mageligt og tage bolig i ofrene.
• De tåler ikke direkte sollys.

Dagen derpå

Den følgende morgen kommer hofdame Wilhelmine anstigende. Hun akkompagneres af tjenestefolk med rulleborde bærende morgenmad. Hun fortæller, at til formiddag vil baronens lig blive kørt fra paladset til katedralen, hvor det skal ligge lit de parade, og først på femtedagen vil liget blive begravet. Gruppen inviteres til at deltage, hvilket de naturligvis gerne vil. Alle er forsamlet ude foran paladset for at tage afsked med baronen, og der lyder en kanonade. Georgi benytter lejligheden til at læse baronessens aura med sin nyerhvervede evne.

Jeg bruger regelbogens guide til aura til at beskrive den for Georgi, og spillerne bruger guiden til at afkode beskrivelsen. Baronessen er heldigvis menneske, ikke påvirket af okkulte kræfter, og hun synes oprigtigt i sorg over sin fars voldsomme død.

Senere bliver gruppen briefet af ridder Anton Remot, dronefører af første rang, og han fortæller, at forhøret af den overlevende vuldrok-fange er vanskeligt, da man hele tiden skal ‘resette’ fangen for at undgå selvdestruktionen. Georgi har erfaring med både sprængstoffer og med cyberware, og hun tilbyder sin hjælp med at uskadeliggøre sprængladningen. Hun bliver ført ned i slottets kældre til særligt sikrede lokaler, da fangen er sprængfarlig. Hun er heldigvis omhyggelig og meget forsigtig og får demonteret sprængladningen.

I løbet af formiddagen kommer der bud til baronet Wolfgang om, at de ting han har bestilt til sin færd nordpå, nu står opmagasineret ved Nørreport. Der kommer også bud til Qwian-Qwian om, at hans sponsorerede våben lige snart er klar til afhentning. En tredje skrivelse er fra Fader Rowski, som fortæller, at han og pilgrimmene er næsten fremme. Om ikke mange timer vil de ankomme til Vesterport.

Gruppen beslutter sig for, at gå til køkkenet og få doneret al festmaden fra de aflyste fester til pilgrimmene. Køkkenet indvilliger. Så er det, at der lyder en voldsom eksplosion. Den kommer udefra og et stykke borte.

Fra vinduer kan ses en fed røgsøjle rejse sig fra et af byens distrikter.

Inden længe begynder der at komme meldinger om, at der er sprunget en bombe på gæstgiveri Gladensvend, som Voldgarden var ved at efterforske i forbindelse med anslaget mod baronen og helgenen. Byens porte bliver lukket som respons. Gruppen lægger derfor planer for at den anskaffede mad skal hejses ned fra bymuren til pilgrimmene udenfor.

Ikke lang tid efter kommer Wilhelmine stormende ind i gruppens suite på paladset for at sikre sig at de har det godt. Hun ånder lettet op og forklarer at situationen har forværret sig. Bomben ved gæstgiveriet viser sig at være en virusbombe (sidst vi stødte på sådant var i Sköldung, episode 15). Kvarteret omkring gæstgiveriet er derfor sat i karantæne, og man sætter kontrolposter op ved alle distrikter i byen for at hindre spredning af smitten. Ligeledes bliver byen lukket af for at kontrollere situationen.

Vore helte kan stadig bevæge sig omkring, men der er nu restriktioner på bevægelserne.

Senere får gruppen oplysninger fra Anton Remot om, at man havde sendt Voldgarden til gæstgiveri Gladensvend for at efterforske sagen med vuldrokkerne med de indbyggede bomber. Her fandt man en hemmelig cyberware-klinik, og man kunne konstatere, at vuldrok terroristerne var ankommet hver for sig til byen og havde indlogeret sig på gæstgiveriet. Intet som i sig selv rummede nogen faresignaler. Hvordan de efterfølgende var blevet smuglet ind blandt fængselsfangerne var endnu ikke afklaret. Uheldigvis aktiveredes en virusbombe, da man undersøgte klinikken, og den sprang ødelæggende klinikken og spredende en dødelig virus i området.

Gruppen er nu i en situation, hvor planerne om at rejse mod nord og forberedelserne ændrer sig, og hvor de er på kanten til fare.

Afsluttende bemærkninger

Det var en infotung episode kombineret med efterforskning af en mordsag, samtidig med at skyer trækker sig sammen over Cortran. Samtidig gav det mig mulighed for at trække en masse tråde til tidligere episoder.

Spilmekanisk er der ikke så meget at bemærke, som ikke allerede er nævnt i ovenstående tekst.

Flere udfordringer og flere kriser næste gang, hvor vi ser, hvad spillerne lægger af planer.