Spilperson: Josephine March

Og så har vi endelig gruppens sjette spilperson. Omtrent den mest normale, men ikke nødvendigvis mest elskelige person. Hun er en af de dødelige ligesom William/Beatrice LaCroix og Jeramy Matters.

Josephine March

Karrierekvinde

Josephine March (Josie for venner, Jo for hendes søster og folk, der virkelig ønsker at irritere hende) er 28 år, single, bosat i London og ansat i et konsulentrma som specialist i corporate law. Hendes mor bliver ved at ringe for at få svar på sit tilbud om at betale for, at Josephine kan få klippet æggestokkene, så hendes biologiske ur ikke sætter en stopper for hendes karriere. Eventuelt, siger moder, kunne man fryse et par æg ned til at sætte i en rugemor senere, hvis Josephine virkelig mener, at hendes DNA er så vidunderligt, at det skal gå videre til næste generation. Josie er holdt op med at tage telefonen.

Josie har en bred kreds af bekendte og et lille antal ægte venner, foruden et formidabelt register af ekskærester - hun har en evne til at havne i håbløse kærlighedsforhold. Hun kommer absolut ikke ud af det med sine forældre, der er et stjerneeksempel på det værste, der kan komme ud af den øvre middelklasse, men er så meget desto tættere knyttet til sin lillesøster Jennifer. De to kommer ganske godt ud af det, selv om Josie er en anelse overbeskyttende. Jennifer læser på business school (hun ville hellere være gået på konservatoriet, men det var ikke en mulighde i dén familie) og har for nyligt landet sig et internship i Fondation Saint Jacques (Flamel’s firma).

Josephines karriere er på skinner – hun er begavet, ambitiøs og viljestærk, foruden heldig. Men hendes chef er ind imellem nødt til at påtale hendes for høje fravær. Josephine har valgt en stilling, der giver mulighed for, at hun imellem opgaver kan tage et par uger fri til at forfølge sin hobby, men det er afgjort ikke den rigtige ånd. Og det er en skam for en ung kvinde, der ellers kunne drive det så vidt.

Magiker

Nærmest fuldstændig adskilt fra dette har Josephine March et liv på Londons magiske scene. Hun er selvlært magiker med et vist talent, og har fundet sig draget ind i den sære skyggeverden, der er så fuldkommen usynlig for udenforstående og så næsten umulig ikke at falde ind i, hvis man først har fået øjnene åbnet for den.

Josie blev introduceret for magi af sin første kæreste David Bloom, en forstadssatanistisk teenager i dramatisk sort tøj og med ideologi nt memoreret fra artikler på internettet. David var enhver moders mareridt af en svigersøn, og det var nok mest det, Josie så i ham. Hun gjorde sit bedste for at interessere sig for hans ideologi, og da David begyndte at interessere sig for magi, blev det en del lettere for hende. David gjorde fremskridt, men det var Josie, der virkelig opnåede resultater. Han kunne dårligt klare sig uden hende.

Det var en af grundene til, at hun blev så stærkt fornærmet, da hun kom hjem efter første semester på universitetet og opdagede, at David gik og undersøgte mandler på en idiotisk blondine. David kom med nogle forvirrede argumenter, om at det stadig var Josie, han elskede, han skulle bare bruge en jomfru. Josie købte det ikke, lavede en enorm scene og smadrede det meste af hans værelse - blandt andet og især samtlige de magiske projekter, de havde lavet sammen - og marcherede væk med de af de magiske bøger, der var hendes, og et knust hjerte. Hun prøver at lade være med at tænke over, hvor meget dette har at gøre med, at David omkom i en særdeles makaber ulykke nogle uger efter - indsmurt i blod i et pentagram på sit værelsesgulv.

En lus mellem to negle

Josie forsøger at holde de to sider af sit liv helt adskilt. Hun ønsker ikke at bruge magi på sin karrierevej, dels fordi hun vil bevise, at hun kan klare det uden at snyde, dels fordi hun er bange for ikke at kunne styre det. Og der er nogle modbydelige priser at betale. Så hun holder sig på måtten. Stort set. Hvor det tæller. Og egentlig agter hun at holde op. Bare ikke lige nu.

På den ene side giver magi hende et edge. Det er muligheden for at tage “a walk on the wild side”, bevidstheden om magt. Den evige mulighed for at kunne fremme sin karriere voldsomt – selv hvis hun ikke gør det, kan hun. Og hun er god til det.

På den anden side er magi kridtstøv over hele lejligheden, besværet med at forklare naboen, hvorfor han kunne høre hanegal ved midnat, snuskede mænd i trenchcoats, der dukker op i frokostpausen og tre uger, der forsvinder ud af kalenderen i løbet af de to minutter, det tager en at gå gennem spejlet og å en gammel vens lille datter ud af gabet på den rødbenede saksemand. Og det er den evige fristelse af at vide præcis hvordan man sælger sin sjæl og præcis hvor meget man kunne få ud af det.

Situationen som den er nu

Lige nu har Josie det bedste fra begge verdener, men det er naturligvis en tilstand, der ikke kan være stabil længe. Josie forsøger at holde en balance mellem sine to liv, men den kan ikke opretholdes. Hvis hun holder magien ude af sit arbejdsliv, vil den ende med at blive en byrde for hendes karriere. Hvis ikke, ender hun sandsynligvis med at tabe sin sjæl (bogstaveligt). Løsningen kunne være at opgive magien, men det ved hun, hun ikke kan. Løsningen kunne være at opgive sit karriereliv, men så ville hun føle sig som en fiasko – og hun bliver trukket helt ind i dén verden, kan hun næppe forhindre sin søster i at finde vej derind, og det er et farligt sted.

Faktisk har Josie nok ryggen mod muren, som det er. At hun bliver rodet ind i krigen mellem Himmel og Helvede, kan blive den ting, der forrykker balancen helt.

Det spiltekniske

Passions:

love: Min søster er det menneske, jeg holder mest af, og jeg beskytter hende  +1

fear: Jeg har kontrol over mit liv +2

duty: Jeg skal vise dem, at jeg er bedre end andre +2