[fstvl] Hjemvendt fra Tågernes Rige

Jeg havde en god Fastaval, og jeg er stadig i gang med at lande. Heldigvis blev landingen gjort lettere af, at hjemme havde posten efterladt Girl Genius, Fell og Impro for Storytellers, foruden en kvittering på at Framing the Early Middle Ages, A History of the Later Roman Empire og After the Ice i min entre. Det er næsten lige som at få julegaver.

Færden ud

Afgangen med københavnerbussen var som altid en hyggelig opvarming til de kommende dages druk, og med de stride mængder af busøl, vi havde medbragt, var vore sangstemmer vist ingen lise for vore omgivelser.

Ved ankomsten kunne jeg ikke tjekke ind, da jeg af en eller anden grund ikke optrådte på tilmeldingslisterne.

Dag 0 var et fint arrangement, mindre end oprindeligt tiltænkt, men en stor tak til Peter F. for hans gæve indsats, foruden en tak til alle jer andre, der gjorde arrangementet muligt. Til gengæld fik jeg mulighed for at kigge på Spillerkompendiet i sin trykte udgave (og det bliver snart offentlig gjort på hjemmeside nær dig). Hvor er det dog blevet lækkert efter en tur i trykken. En stor tak til Jesper og Fastaval for at manifestere kompendiet på denne måde. En stor tak til vores forfattere, til Magnus for hans smukke layout og til Kristo for godt samarbejde. Vi vender frygteligt tilbage til næste år – større, bedre og vildere. Har du allerede nu en ide til en artikel, så lad os høre fra dig.

Tre dage til banketten

Jeg indledte min første dag på Fastaval med indie-spil. I modsætning til sidste år forsvandt vi i Fastavals impro-tema, nemlig ad hoc-val, men det skal der nok blive rettet op på til næste år. Nu er impro blevet prøvet i den ene retning og i den anden retning, så det får en fin udformning igen til næste år. Vi er allerede gået i gang med planlægningen. Har du lyst at bidrage, så kom glad.

Jeg fik spillet en gang IaWA sammen med Peter D. Det var interessant, men blev ikke så optimalt, som jeg havde håbet på, hvilket nok skyldes et sammenfald af forskellige spilstile og interesser, som ikke helt blev afklaret før spilstart. Ideerne fejlede ikke noget, men spillestilene var markant forskellige.

Derefter prøvede jeg at tjekke ind igen, men de flinke infonauter og tjekindfolk havde ikke fået nye lister endnu, så det gik forgæves.

Om aftenen kastede Peter D. og jeg os over Polaris. Hvilket blev interessant i kraft af sin skuffelse. Det er første gang, at jeg selv med helt nye spillere ikke har kunnet få det op at køre. En ting skyldes måske, at vi valgte det fælles tema Syden, som i modsætning til f.eks. Den Største Ridder bliver en anelse for obskur, såfremt man ikke er inde i spillets baggrundshistorie. Måske skulle vi bare have afklaret bedre, hvad temaet kunne anvendes til. En anden problemstilling var nogle af spillerne gled af på spillets konflikter, og dermed gik imod spillets overordnede tema (episk ridder tragedie) – altså ikke købte spillets grundlæggende præmis. Sådan kan det gå.

Snestorm forude

Fastavals officielle tema var eventyr, og dertil havde de anskaffet sig en kæmpe snemaskine, der kunne skabe et winter wonderland – og det blev til et meget smukt landskab, men dog også en anelse for voldsomt. God Fastavalgængere bragte os andre sikkert frem og tilbage, og en stor ros til dem for det. Fastavals infonauter var desuden gode til at finde de skyldige frem, så man kunne beklage sig over vejret til dem.

Et offer for sneen var Teknisk uheld, hvis hovedforfatter strandede i en lufthavn langt, langt borte. Imens var min plads på tilmeldingslisten tilsvarende blevet borte, og jeg blev heller ikke tjekket ind den dag.

Heldigvis fik jeg læst mig gennem de fem scenarier til Teknisk uheld, og fik afprøvet En lang nat og Drunk. Små, interessante scenarier, der for mit vedkommende manglede en eller anden form for opvarmning, særligt med de mange teknikker man konstant skulle prøve at huske – i Drunk fungerede ideen med flasken godt, men lige så snart at man skulle til at huske det med rolleskift, og det med hver rolles vinkling, foruden spillermålene og den liste af scener, som man i starten havde opbygget, foruden de scener, der er klistret på en flaske, og afspejler hovedpersonens forsøg på at drikke sig ihjel (fed ting), så bliver det pludseligt langt lettere at ignorere en del af teknikkerne, og nøjes med de få markante.

Helt kom det ikke op at svinge, men Sanne og Henning ved siden af os – da man spiller to tre-mandsgrupper i samme lokale – spillede helt fænomenalt (“bup-bup”). At denne spillestil så ikke er helt forlignelig med mit høreapparat, er en anden sag.

Om aftenen spillede jeg De sultne – eller som jeg er endt med at døbe det: Mit liv med bygden. Forskellige teknikker, men lige grumme historier, som historien om den fattige skovhuggersøn (natur: Grådig), der forførte bondepigen, der var forelsket i ham, for at stjæle et smykke, så han kunne komme i lag med den smukke, rige omrejsende kvinde – kun for at hun smed smykket for hans fødder og hånede ham. Siden opdagede skovhuggersønnen, at bondepigen var blevet gravid, og han ville ikke betale til hendes abort (han var grådig, og det ikke bare efter penge), så de endte med at gifte sig, og han måtte leve som ussel daglejer for at skrabe penge ind. Han indser, at dette ikke er vejen frem, og en dag, da foråret er kommet til byen, og hun er højgravid, tager han hende ned til søen, der er ved at tø, og han skubber hende ud på isen, hvor hun drukner. Efterfølgende bliver en han en holden mand, lever et godt liv med kone og børn inde i storbyen, men en streng vinternat kravler hun op af mølledammen, og henter ham til sig. Da man drænede mølledammen tre år senere, fandt man ligene af to voksne og et barn på dammens bund. Mere om min oplevelse med De sultne kan læses her.

En runde indie mere

Lørdag dag blev til en omgang indie igen. Denne gang med Troels ved roret, og atter fik vi spillet en gang IaWA. Denne gang gik det væsentligt bedre end sidst, da alle spillerne havde et greb om, hvordan og hvorledes det skulle spilles.

Siden prøvede jeg at tjekke ind, men også denne gang gik jeg forgæves.

Om aftenen spurgte jeg lidt nysgerrigt til Memoratoriet, som Fastaval havde spurgt, om de måtte rerunne om søndagen. Dengang svarede vi straks ja, og siden blev scenariet fremsendt, og jeg meddelte, at jeg nok skulle sørge for musikken til scenariet. Og nu er Memoratoriet et af mine hjertes kære, men ikke desto mindre var det stadig en fin lille dans, som Jost dansede for mig nede i cafeen. Han kaldte den for “Skub ansvaret bort-dansen”. Man skal nemlig også fremskaffe papir til at pakke et lokale ind, og den slags er temmeligt svært at gøre ad hoc (som jo var Fastavals uofficielle tema). Heldigvis kunne noget papir, hvidt stof og et dynebetræk fremskaffes (tak, Marie), og en noget skrabet udgave af Memoratoriet opsættes.

Enden er nær

Om søndagen fik Niels afholdt Memoratoriet sammen med en anden spilleder, som jeg ikke kender. Niels har oplyst mig, at de fik en rigtig god oplevelse ud af det, så en stor tak til spillerne og til begge spilledere for at I stadig løftede opgaven og gav jer selv og hinanden en god oplevelse.

Desuden lykkedes det mig sidst på eftermiddagen at blive tjekket ind, og jeg var nu endelig officielt ankommet til Fastaval. Tidsnok til at deltage i banketten, hvor vi havde et bord overdådigt dækket med cidere og øl, foruden en James, der faktisk vidste noget om øl. Det var hyggeligt og fornøjeligt, og der blev holdt taler og skålet for mange mennesker den aften (bla. for Monica og Anne in absentia – I var savnet).

Resten af festen gik alt for hurtigt, men jeg fik dog hilst på alskens folk, og jeg fik mig en god lang snak med Anders, Johs og Kristoffer om årets ottoer og Kvinden, der var. Jeg ser for resten, Johs og Anders, frem til en redegørelsen for uddelingen af Æresottoen, da jeres tanker var spændende og en tand komplicerede (indregn øl i denne sammenhæng – men ikke desto mindre).

Hjemfærd

Hjemfærd er hjemfærd.

Og så er der alle de ting, som jeg ikke har fået nævnt med et ord, såsom mine oplevelser med brætspil, fornøjelsen ved barvagter i cafeen, det underholdende program i cafeen osv. osv.

En ting vil jeg dog nævne, og det er at min interesse udi scenarieskrivning til næste års Fastaval allerede blev vakt om fredagen. “Auto de fe”, “Memoratoriet: det rare sted”, “Kvinden, der var” foruden det kommende “Phi” udgør en gruppe scenarier, som jeg meget gerne vil gøre til en kvintet sammen med Peter F., Monica og Troels m.fl. Målet er at afrunde kvintetten til næste år ved siden af 40k-temaet.

Tak for i år.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.