Mine fastavaller – del 1

Første gang jeg drog af sted på Fastaval var i 1995. Jeg havde været på X-con få måneder inden (for det i de dage, jeg hang ud med Just og var med til at skrive Darkside 2 til Viking-Con 14), og vi var nogle stykker, der bare måtte til Århus for at spille mere rollespil. Jeg kan huske, at jeg lokkede min gymnasiekammerat Jens Ottesen med det første år.

Fastaval 95

Af sted drog vi tre mand i en bil, og det er så foreløbigt eneste gang, at jeg er ankommet med bil til Fastaval. Det var en helt usædvanlig oplevelse, men den står mig noget fjern nu.

Jeg var tilmeldt At føle mennesket, De professionelle, Jagten på den forsvundne guru og Dommen, desuden var jeg tilmeldt Tidens ritual, men lod mig overtale af en flink scenarie-ansvarlig over telefonen til at være spilleder på Nationens sønner. Det ægrede jeg mig en del over efterfølgende, da jeg konstant hørte det år, om hvor fedt Tidens ritual havde været, og her havde jeg solgt min plads for at være spilleder. Min bedste spiloplevelse det år var De professionelle.

Mellem scenarierne var der helconnerne, der spillede okkulte broderskaber i konflikt med hinanden, hvilket betød, at hvis man trådte for hurtigt tæt på folk, kunne man risikere at få stukket et lille, nusset stykke papir i ansigtet, hvorpå der var tegnet et pentagram, som skulle beskytte mod angreb fra konkurrerende loger – det var en sjov oplevelse. Jeg mødte blandt andet lederne af en af de mest succesfulde loger, som vistnok var nogle blomsterbørnsagtige nogen, som havde luret kunsten at score point for flest drab i hver runde af spillet: Kollektivt selvmord i slutningen af hver spilrunde. Meget sært, meget sjovt.

Det var også connen, hvor jeg første gang rendte ind i de mystiske dirtbusters, blandt hvilke Lars N., var at finde, selvom det først efterfølgende var til brætspil på vores gamle kollegium, at vi egentligt stiftede bekendtskab med hinanden (hvor også Thomas Winther, Troels K. Pedersen, Christina Goddard, Karen, Niels, Bo Thomasen, Kasper og Kristoffer Mads bor/har boet).

Ellers husker jeg ikke så meget. Jo, en eller anden stjal mit håndklæde fra sovesalen om søndagen.

Fastaval 96

Det år pendlede jeg bus og tommefinger fra min højskole til Fastaval. I havnen mødte jeg en bilfuld rollespillere (folk jeg havde mødt via X-con), som skaffede mig et lift over vandet, hvorefter jeg stødte på flere flokke af rollespillere, og resten af transporten til Vallen var sikret.

Det år spillede jeg Dr. Hoffmanns børn, New York Coppers, Udødelighedens pris og Når jeg ser en Shelltank brænde, som blev indledt med et video-interview med de unge mennesker, man siden skulle spille. Sjov måde at blive introduceret til ens spilpersoner på. New York Coppers var fedt og stemningsfyldt, jeg spillede det blandt andet med Morten Lund og Frank Lindvig. Sidstnævnte havde jeg slæbt med fra min højskole. New York Coppers har jeg sidenhen spillet flere gange med stor fornøjelse. Dr. Hoffmans børn var også fin underholdning. Jeg havde en stor fornøjelse med at spille et proto-720 minutters scenarie (hvad hed det den gang?), som jeg blandt andet spillede med Karen Maria Pontoppidan – noget med legetøjsfigurer på vej tværs gennem børneværelset over til barbiedukkerne. Vældigt fornøjeligt. Jeg hang ud med X-con folk, og det var alt i alt vældigt hyggeligt.

Det var året, hvor jeg mødte de flinke toast-nomader. En lille gruppe af rollespillere, der slog sig ned ved stikkontakter på gangene og lavede toasts, som de gerne delte ud af. Man kunne følge deres spor rundt skolen ved at kigge efter spor af krummer ved stikkontakterne.

David Berkman så jeg flere gange, men han var også overalt. Dirty Old Man …

Fastaval 97

Atter en gang kaldte Tågernes rige, og jeg tog toget til Fastaval. Denne gang var det i selskab med Monica, som var en mine ungdomsskoleelever, jeg havde foreslået at tage med på Fastaval. I de kommende år blev Fastaval mere systematisk gjort til en ungdomsskoletur, hvor jeg slæbte et hold elever med (og fik derved løn for at være på Fastaval).

Det år spillede jeg Et juleeventyr med Rikke Munchkin som spilleder – og hun havde bagt småkager til scenariet. Jeg havde en reserveplads på På dybt vand, men fik den aldrig realiseret. Hvad jeg i stedet kom til at spille, kan jeg ikke huske. Senere spillede jeg FREDEN og Riget, i sidstnævnte havde vi en guddommelig spilleder, der virkeligt formåede at få en grum humor frem i scenariet.

Om søndagen spillede jeg De døde ved kysten sammen med Rikke Munchkin en gang mere. Nogle dage efter Fastaval var vi nogle stykker, der mødtes i Hillerød hos Munchkin for at spille en glimrende gang Jisei, selvom jeg ikke længere husker hvem de andre var. Arken fik jeg først spillet på VC som et rerun. Det var også i disse år, jeg hang ud hos krikkitianerne på Vallen, hvilket inkluderede Jesper ‘Data’ Andersen og Morten Lund, foruden Anne Møller. Der var altid et eller andet meget sært i gang i deres lokaler, hvor de skrev artikler og udgav en avis, som man kunne købe abonnement på og afhente i Infoen.

Sgisme, Berkman var her igen. Stadig den samme.

Fastaval 98

Jeg var ankommet til Fastaval med toget, og det i selskab med Karen og Rikkelara, og et kuld ungdomsskole-elever, som jeg slap fri på skolen med instruks om at være tilbage senest søndag eftermiddag. Det er i hvert fald den korte historie.

Det her år skulle jeg spille African Dawn. Jeg havde tilmeldt mig, fordi jeg havde haft Sonne som spilleder året inden på et eller andet scenarie, som Sonne havde ditchet og frit improviseret ud fra, men vores spilleder, HP, syntes ikke, at det var et godt scenarie, og han tilbød os derfor to andre, vi i stedet kunne spille – nemlig Skyggernes spil og Laaste døre. Vi troede ham ikke, og udbad os spilpersonerne. Efter at have læst dem, enedes vi med HP om at spille Skyggernes spil. Vi havde en fantastisk gang spil og fortsatte derefter med at spille Laaste døre. Jeg spillede også Slægt skal følge slægters gang, der er tænkt som en analogi over rollespillets udvikling. Ideen er meget sød, idet man spiller forskellige generationer i en slægt med hvert sit regelsystem og på hver sin måde. Men bortset fra det, var scenariet ikke så spændende.

Og så var der en væg, der fungerede som en brevkasse, hvor post gik lystigt ind og ud i Brevitas. Hvis jeg husker ret, så havde Lars Konzack en fin rød uniform på … eller noget.

Fastaval 99

Det år tog jeg toget sammen med mine ungdomsskoleelever, heriblandt Peter F., og jeg havde også Rikkelara, Karen, Nuno, Christina Goddard med. Af en eller anden grund kan jeg ikke rigtigt huske hvad jeg spillede, udover at jeg var spilleder på Dr. Bundwalds hemmelighed.

Det var et år, hvor temaet ikke rigtigt slog igennem, selvom der var forsøgt en masse happenings. Det virkede altsammen lidt fortænkt. Lidt ligesom Dogme-scenarierne – der var en masse snak om dem ud fra alskens forestillinger om det prætentiøse og så videre. Det var mens den forbandede elitedebat fik folk til at føle sig vældigt sårede, fordi der var de hersens elite, og det var meget fælt og et eller andet (jeg har stadig ikke forstået denne her diskussion). Og så var der alkohol overalt, baren sendte tentakler af druk ned langs gangene, først ud af sit lokale, så ned af gangen og så videre ned af sidegangene. Nogle gange var det hyggeligt, andre gange var det bare træls.

Jeg husker ikke rigtig det her år som værende specielt interessant. F.eks. var jeg også spilleder på Blot et tilfælde. Det var ikke særligt spændende – og det tog mig lang tid at finde titlen frem på Alexandria.

Fastaval 00

Steve Jackson besøgte connen det år, og der spilledes Jerry Springer-live i ølteltet, hvor Yndlingsorken reklamerede for Chez Geek-spillet i pausen. Det var det år, at FastaTV lavede deres sketch med at konvertere en Space Marine og udstyre ham med en Battleaxe of Doom+2. Jeg havde atter slæbt mine ungdomsskoleelever med, foruden Christina Goddard, Nuno, og vist også Niels, Karen og Rikkelara. Min lillesøster deltog også et par dage.

Det var et trangt år, få lokaler, men til gengæld erindrer jeg en masse entusiastiske helcon-folk, der spillede mafia-spil. Selv sad jeg ude på en gang og spillede Det sidste korstog med Nis som spilleder. I alle de ledige stunder, der var det år, faldt jeg blandt andet i snak med Maya Krone, da det vi opdagede, at vi havde fælles bekendte fra Stevns (Dennis H.). Majgækken kom jeg først til at spille på Con Dome efterfølgende, hvor jeg havde Niels som spilleder. Muligvis fik jeg ikke spillet meget det år, alene fordi der var så forbistret få pladser, for jeg husker, at jeg hang ud med en masse folk i dagtimerne, og lod mig overtale af Lars Kroll til at give en hånd i køkkenet til en styg gang opvask. Selv var jeg spilleder på Et sus af store vinger, men det var ikke nogen stor oplevelse. Jeg har det med at vælge de forkerte scenarier som spilleder, og så først få spillet de spændende ting som reruns eller der hjemme.

Anden del

Jeg må sige, at det har sgisme været svært at erindre detaljerne ved de tidlige conner, og få filtreret de mange løse begivenheder ud fra hinanden. Jeg husker mange gange at have jublet over FastavalTV, FarumTV og JohnTV, at have drukket øl med folk, at høre underlige historier fra denne og hin deltager, som jeg vagt erindrer navnet på – men hvornår jeg egentlig mødte folk første gang, og under hvilke omstændigheder, det er svært at huske. Der er helt sikkert en masse navne, som jeg ikke fået med. Med anden del bliver det lidt klarere.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Rollespil. Bogmærk permalinket.

7 svar til Mine fastavaller – del 1

  1. Peter F siger:

    Er du sikker på Nuno og Christina var med i ’99?

    Like

  2. mortengreis siger:

    Øhm, ikke helt. Det er en del af de ting, der står lidt uklart. I alle fald er ’99 eller ’00 deres første år på ‘vallen.

    Lad os bare sige ’00.

    Like

  3. Lars Nyberg siger:

    Tror ikke dirtbusters eksisterede i ’95. Jeg var først Dirtbuster i ’98, men det er da muligt jeg mødte dig allerede i ’95, der også var min første gang. Kan først rigtigt huske dig fra kollegiet i ’98 🙂

    Like

  4. mortengreis siger:

    Argh, svært at huske alle de hersens detaljer. Jeg erindrer bare dig som vældigt langhåret gørende rent. Var det virkelig først i 1998? Bugger! Nåh, men det går forhåbentligt bedre i anden halvdel.

    Like

  5. johs siger:

    Si. Morten, du er en si.

    Fx tror jeg ikke at det var ’00 at +2 of doom, flødeskums konverteret Space Marine blev opfundet. For jeg kan huske det og jeg var ikke på fastaval i år 2000 – kan det ikke havde været i 1998 eller først i 2002?

    Eller har de lavet den samme joke flere gange?

    Du er stadigvæk en dejlig si.

    Like

  6. mortengreis siger:

    Hmm, jeg mener, at der er lavet mere end en konverteringssketch, og var det ikke sauerkraut, de anvendte?

    Like

  7. Peter F siger:

    Og der mistede jeg ca. 5 i Sanity

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.