Min beskrivelse af spiltesten af Dyst medførte nogle spørgsmål til spilleders opgave i scenariet, og der udsprang en vis interesse i at kortlægge de eksisterende spillederroller i scenarierne. Det hele begyndte med Uffes forespørgsel, Johs’ forslag og Frederiks fremdragning af Monte Cooks spilledertyper, som er lidt anderledes end spillederrollerne (for resten hvilken spilledertype er du?).
Spillederrollerne afspejler de opgaver, som spilleder varetager under scenariet, og jeg antager, at de fleste af os, har hver vore præferencer. Dette læses allerede ud af, at spillederroller, som vi har kortlagt i kommentarerne.
Jeg synes, Johs’ forslag om en artikel til spillederkompendiet om spillederroller er spændende, og jeg vil derfor gerne følge op på det her. Ideen er at udpege de forskellige typer og få fremhævet deres forcer. I et større perspektiv kan de også bruges til scenarie-beskrivelserne, hvor forfatterne kan oplyse hvilken type spillederopgaver, som gælder for scenariet (det vil f.eks. være et kriterium, som jeg gerne vil vælge scenarier ud fra, da jeg har oplevet at få scenarier, hvor jeg måtte konkludere, at de ikke var min spillederstil).
Foreløbigt er følgende blevet præsenteret:
Morten:
Den administrerende spilleder: “Spilleder skal guide spillerne gennem spillets regler, sætte scener og klippe scener, samt håndtere diverse mindre biroller. Som spilleder er man relativt passiv i den funktion – du har ikke selv et lod i historien”
Johs:
Den coachende spilleder: “men at der er tit en pointe i at havde en spilleder som fødelshjælper på spillet. Når jeg er spilleder på Fastaval forsøger jeg tit at undgå at skulle spille bipersoner, for jeg synes ikke det er rart at spille og tit er spillerne bedre til det. Jeg er til gengæld rocker sej til at få dem til at spille bedre end de gjorde inden vi begyndte med at spille.”
Frederik:
Det klassiske fastaval-scenarie: “I et klassisk fastaval-scenarie er der to udfald som spilleder, når først spillet er sat i gang: Enten spiller det sig selv, og man sidder som ren tilskuer – kedeligt (hvorfor må man ikke være med til det sjove?). Eller også skal spillerne trækkes gennem spillet, og man skal som spilleder lave alt arbejdet – kedeligt (med meget lidt payback andet end 5 glade spillere, man måske aldrig ser igen).”
(Ovenstående citat falder udenfor, men jeg tænkte, at kunne bruges som udgangspunkt til at finde spillederroller)
Den udfordrende spilleder: “hvor udfordringen er at finde de rigtige knapper hos spilleren at trykke på”.
Kom glad med forslag. Både til spillederroller og til gode råd om, hvordan man optimerer sin spilstil, når man har den givne rolle i et scenarie – altså hvis jeg skal spille en ‘coachende spilleder’, hvordan gør jeg det bedst?
Målet er at få samlet det hele til en artikel til årets kompendium.




Skriv, skriv, skriv