Den sociale spilleder

Jeg vil gerne fortsætte de spændende diskussioner, vi har haft i forbindelse med Spillederroller*, og jeg vil fortsat gerne have jeres indspark og kommentarer. Jeg leder fortsat efter de forskellige typer af opgaver, som spillederen håndterer, og måder at sætte ord på dem.

Et aspekt, som allerede optrådte i spillederkompendiet fra 1997, var den sociale dimension: Spillederen som vært, spillederen som ordstyrer, spillederen som opdrager, spillederen som entertainer og spillederen som forvalter af forfatters produkt – som allerede kunne læses ud af artiklerne fra Fastaval 1997.

Hvilke sociale opgaver håndterer en spilleder?

Udover vært, ordstyrer, opdrager, entertainer (stand-up rollespil), forvalter, hvilke andre roller finder vi?

Skal spilleder varetage disse opgaver?

Det skal bemærkes, at man kan argumentere for nogle opgaverne er svære at undgå i con-sammenhænge, f.eks. spillederen som vært.

Hvordan varetager spilleder disse opgaver bedst?

I det omfang at der er sociale opgaver, som spilleder skal varetage, hvilke skal han så varetage?

Kom glad med kommentarer og indspark.

Vi har desuden haft forskellige links i spil. Jeg opsummerer dem lige her:

Har du et link til samlingen?

*) Per har kommenteret selve udtrykket spillederroller. Jeg har valgt at fastholde udtrykket i denne diskussion, og det hænger sammen med den rolle som spillederen har i forhold til con-scenariernes tradition, hvor i størstedelen af scenarierne forfatter enten skriver scenariet til spilleder eller skriver specifikt et spillederløst scenarie. Personligt er jeg proponent for, at vi bløder spillederiet op i scenarierne, da nogle af os (dvs. mig og Frederik) gerne vil være langt mere aktive i scenariet, når vi spiller det, mens andre (Johs f.eks.) er fortaler for praksissen. Det skal lige nævnes, at jeg ikke er ude efter at “nedlægge” bestemte spillederformer eller argumentere for, at forfatterne skal lade være med at skrive scenarier til dem, men jeg er interesseret i, at vi begynder at skrive stamdata på scenarierne om spilleders rolle, så jeg kan lettere vælge de scenarier, som har min foretrukne spillederstil – gladere spilledere, bedre spiloplevelser.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Fastaval, Rollespil. Bogmærk permalinket.

7 svar til Den sociale spilleder

  1. Sætte scener
    Klippe scener
    Sætte normen for “godt spil” ved at gå foran og ved at påpege “dårligt spil”
    Eliminere MIF’er
    Spille NPC’er
    Time/pace spillet, sørge for pauser og at spillet stopper til den aftalte tid
    Beskrive scener
    Finde på baggrundsinformation
    Improvisere ud over huller i oplægget
    Stå for opvarmning
    Sælge spillet/bryde isen
    Give modstand til spillerne
    Fortolke regler
    Afgøre udfald af handlinger og konflikter i fiktionen
    Beskrive udfald af handlinger og konflikter i fiktionen

    Like

  2. Der er en ting jeg har tænkt på ifbm de spillederløse scenarier, og det er at der ofte mangler en person til at take charge. Det er lidt en værtsrolle, men *nogen* skal ligesom tage sig sammen og sige ‘kom nu gør vi det’.

    Det bliver helt tydeligt, når man har spil, hvor der er en spilleder. Her handler det mere om at spillederen legitimerer spillet. Spillederen er den funktion der gør at man går fra alm. sniksnak til faktisk at spille. Spillere går fra at være casual til at serious. Man kan forestille sig spil, som faktisk benytter/lever af at spillederen legitimerer spillet. Ofte går spillere med en vis skepsis til et spil (fordi de måske ikke tror på at det virker), og der står spillederen som den garant der siger at 1) det er faktisk et spil og 2) når jeg har valgt at bruge min tid på det her, så er det et spil som er ‘godt’.

    Hvis en spilleder derimod siger “Det her scenarie er faktisk ikke særlig godt”, hvor store er changerne så for at det faktisk bliver godt? Ikke særlig store, da spillets legitimitet er forsvundet.

    Frederik
    (sorry, det blev sgu lidt langt)

    Like

  3. johs siger:

    Hey Frederik BØ

    Det er sgu godt set (og ikke for langt).

    Like

  4. Morten Greis siger:

    Hej Frederik BØ,

    Langt, men aldeles ikke for langt. Jeg ynder lange indlæg, og særligt når de er så velreflekterede som dit.

    Du har nogle rigtig gode pointer om spilleders rolle som scenariets legitimator og igangsætter. Det giver også, som du påpeger, nogle interessante problemstillinger omkring spillederløse scenarier.

    Tak for kommentarerne.

    Like

  5. Kristoffer Apollo siger:

    Helt rigtigt set, Frederik BØ. Det er ikke tilfældigt, at vi kalder spillederen netop det, for i den position har man den naturlige lederrolle. I klassisk spilteknisk sammenhæng ved at man administrerer regler, fortælling, tempo osv., men også ved at man har det sociale lederskab. Det er spillederen, der går forrest og siger ‘hey, det her bliver fedt’ – ligesom det er spillederen, der administrerer de sociale regler om, hvornår vi skal holde pause, om jeg lige kan nå at gå i kiosken og den slags. Jeg husker endda et NBH-scenarie, hvor spillederen skulle sørge for, at spillerne ikke gik på toilettet, fordi det forstyrrede spiloplevelsen!

    I den danske scenarietradition bryder tingene sammen, hvis spillederen ikke er i stand til at gå forrest og motivere. Og der kan opstå nogle skæve situationer, hvis én af spillerne har større naturlig autoritet.

    Flere nøgleord til den anden Frederiks liste:
    Give medspil til spillerne
    Improvisere sammen med spillerne
    Provokere spillerne til improvisation (ofte set i fortællescenarier)
    Uddele handouts og andre skjulte ressourcer (kan både være timing/pacing, kontrol over fortællingen og belønning af spillerne)

    Like

  6. Kristoffer Apollo siger:

    Mht. de spillederløse scenarier er der en god pointe i at overveje, om man skal uddele en lille spilleder-hat til én af deltagerne – ved at lade vedkommende få materialet på forhånd og have ansvar for at sætte spillet i gang.

    Like

  7. mads brynnum siger:

    @ Apollo.
    Det var præcis det jeg gjorde med Skæbnespil på sidste års Fastaval. Det var spillederløst, men præmissen var at man skiftedes til at lede fortællingen i forskellige scener. Ud over at man som spilleder satte scenen havde man også i nogen udstrækning magt over elementerne, tilfældige begivenheder og konfliktløsning. Og jeg tror helt sikkert man i et spillederløst scenarie skal sikre sig at tingene rent faktisk bliver sat i gang. Enten ved at lade spillederen tale gennem tekst der læses højt eller ved at uddele en spillederhat – konkret eller ej.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.