[Spiltest] Skygger over Danmark

Call of Cthulhu 2,0

Jeg har fået spiltestet Mads Brynnums scenarie til årets Fastaval, Skygger over Danmark, og det var en interessant oplevelse, fordi Mads har forsøgt at revitalisere Call of Cthulhu-rollespillet. Det er endnu et skud på Rollespil 2,0-træet, der tidligere har præsenteret Løgstør (investigation), Mødregruppen ((personal) horror), Efter Høst (investigation horror) og i støbeskeen var også Partiet (intrige).

Ved den første gennemlæsning var der både nogle positive og nogle negative ting. Scenariet har nogle referencer til Bornholm, og de, der kender til min passion for pseudo-historie, vil også være bekendt med, at jeg er en øvet kritiker af Erling Haagensens Tempelriddere og rundkirker-fantasier. Det kunne ikke undgå at spille ind på min modtagelse af scenariet – selvom Mads på ingen måde forsøge at berettige endsige involvere Haagensens teser, og det derfor ingen egentlig kritik af scenariet.

Dagens regelsystem

Det næste, som er ganske interessant, er, at Mads har inkluderet et lille regelsystem, hvis primære formål er at sætte en variabel ind i scenerne, og at føje de klassiske Sanity-regler ind i spillet på en smidig måde (Sanity-regler har jeg beskæftigere mig med før, kig her).

Det sidste er langt det mest interessante.  Sanity kommer i spil, når spilpersonerne

The Yogsothoth Cycle

En anden meget vigtig ting er Mads’ tilgang til Cthulhu-mythossen eller Yogsothoriet, og det er, at han ikke anvender den klassificering og indeksering, som fans har praktiseret på både Lovecrafts, men også forfatteres Cthulhu-inspirerede historier, og som udkrystalliseres i CoC-rollespillet, hvor det ubegribelige gøres begribeligt, og hvor spillerne kan lære monstrene uden ad. Cthulhu-mythossen transcenderer en sådan indeksering, og Mads følger denne tankegang. Som Lovecraft-entusiast mener jeg, at han gør det helt rette her. Hvis du vil vide, hvad der er i scenariet, så må du spille det.

Of Sane Men and Mice

Tilbage til sanity-reglerne. De må først og fremmest forstås i sammenhæng med CoC-rollespillet, og Mads har valgt at bibeholde udtrykket ‘sanity’ af samme grund. Sanity-tjekket aktiveres ved mødet med det ubegribelige, både i CoC-rollespillet og i scenariet, men hvor mødet i CoC medfører tab af sanity-point, der igen medfører tilegnelsen af en mental skavank, skifter scenariet fokus’et over til personernes mentale fremmedgørelse ved at spillerne hver har sin stak sanitykort, og man begynder fra toppen af, og trækker kort for kort, som tingene begynder at gå galt for spillerne. Essensen er, at sanity-tabet skræddersys til spilpersonerne, og kortene er en vejledning til spilleren til at spille sin stressede mentale tilstand (jeg er bevidst vag i beskrivelsen her, men der er risiko for nogle spoilers her i forhold til spiloplevelsen, som jeg gerne vil undgå).

En fordel er, at spilpersonen bliver gradvist mere fremmed over for de andre spilpersoner. Ulempen ligger (potentielt) i, at spilleren selv skal administrere dette, og for de spillere, som foretrækker en “systemløs” rolle-indlevelse, hvor spilleder administrerer alle den slags sanseindtryk, kan noget gå tabt.

Færdighedsrul: Grader af succes

Et andet element den måde, som konflikter håndteres af færdighedsrul. Et tilbagevende problem i meget rollespil er, at et fejlet færdighedsrul kan bremse spillet. Der er begyndt at være flere løsninger på dette problem. I mine alien-scenarier resulterer alle færdighedsrul i udfaldene “succes” eller “succes med forbehold” (beskrevet i detaljer her), i Mouse Guard er udfaldene “det lykkes ikke”, “plottwist opstår” eller “det lykkes, spilpersonen får en komplikation”, og i Skygger over Danmark følger grader af succes udfra terningerullet (man ruller et antal d6’ere, som genererer et antal successer).

På hjemmebane

Der er en charme ved, at scenariet udspiller sig i Danmark. Det har ikke det fremmede, eksotiske skær over sig, som 1920’ernes Amerika har, og alle bilag og navne på biroller er ikke amerikanske. Og bilag, håndudder om man vil, er der, og heri er der et klassisk Call of Cthulhu-element. Men så alligvel ikke, da bilagene har en ekstra funktion i scenariet, mere om dette nedenfor.

Spoilerzone: Investigation i Skygger over Danmark

Her bør potentielle spillere standse læsningen.

Investigationen i scenariet har ikke fokus på, hvorvidt spillerne kan “gætte gåden”, men på hvorvidt de reagerer på informationerne, og på hvorledes deres spilpersoner forhandler om informationerne. Der er i samme dur et interessant skift i bilagene, som normalt repræsenterer dokumenter i forholdet 1:1, dvs. det som spilleren sidder med i hånden, er det samme, som det spilpersonen sidder med. I scenariet er det anderledes, da informationerne generelt repræsenterer summen af spilpersonens forskning, og det grundlag, som spilpersonen/spilleren skal danne mening i scenariet med.

Mit generelle kritikpunkt mod scenariet er, at der er en række børnesygdomme i scenariets struktur, som resulterede i at spillets forløb haltede en række steder. Mads har designet scenariet over en stramt linært forløb, og selvom scenariets investigation-form er designet til at gå i samspil med den linære struktur, således at spillerne gradvist afdækker et større og større mysterium, som fører dem uvægerligt mod afslutningen, alt i mens spillerne har mulighed for at fokusere på indlevelsen i deres spilpersoner og på samspillet mellem spilpersonerne. Konsekvensen ved spiltesten var dog, at nogle sekvenser forløb rigtig godt, og nogle haltede stærkt. Scenariet slipper generelt uden om det fejlede spot hidden-problematikken, som andre nye investigation-systemer, som f.eks. Gumshoe endnu kun har en pseudoløsning på.