Til Night’s Dark Terror-minikampagnen har vi fået lavet karakterer. Gruppen består af Susanne Meldgård, Kristoffer Mads, Monica Traxl, Thomas Mørch og Christina Wodtke (ikke at forveksle med Christina Goddard fra mine andre D&D-kampagner).
Vi har lagt ud med følgende selskab.
Thorgum ‘Gumle’ Baldefum. Dværgeklerik fra High Forge i Storhertugdømmet Karameikos, der som alle gode dværge følger Kagyar. Han er vokset op som guldsmed og metallurg, og i en meget høj alder fik han et kald til at blive klerik. I den høje alder af 220 er han nu draget ud for at se verden og for at dele ud af civilisationens gaver. Han er ankommet til hovedstaden Specularum med den årlige gnomkaravane fra High Forge, og her har han taget en flok unge og kortlevende væsner under sine vinger.
Ivan ’Vanya’ Ivanovich. Traladaran menneskekriger fra en befæstet storgård. Hans mor er en tjenestepige, og hans far er ukendt. Han voksede op som skovhugger, men fandt hurtigt vej til krigerkunsten. Han er hærdebred, veltrænet og endnu meget ung. Han er draget ud for at se verden, og hans færd har bragt ham til Specularum, hvor han mødte Thorgum Baldefum.
Olga Stephanov. Traladaran menneskewarlock fra væverkvarteret i Specularum. Hun er forældreløs, og hendes plejeforældre fandt hende som spæd på deres dørtærskel. De oplærte hende i deres håndværk, vævekunsten, men hun har altid kunne høre stjernerne hviske hende hemmeligheder. En dag på markedspladsen fik hun nok af at sælge klæde, og hun tog afsked med sine forældre og fulgte efter Thorgum Baldefum.
Rose Common. Halvingtyv fra Vesterport i Specularum. Hun kom hertil som spæd med sin familie, og de har levet ganske velbehageligt som professionelle tiggere og tyve lige siden. Hun har en trang til eventyr, så da hun mødte Thorgum Baldefum, besluttede hun sig for at tage afsked med familie og søskende og drage af sted.
Vi har en karakter mere til gode, da Monica ikke har fået lavet sin rolle endnu. Gruppen består i 4th ed termer af en leader, to strikers og og en defender. Det vil være oplagt, at Monica vælger en Controller (Wizard), men hvilke andre muligheder er der? Forslag modtages gerne.
Scenariets intro
Scenariet begynder med, at gruppen er ude og se verden, da de kommer til byen Kelven. Her møder de en traladaran hesteopdrætter, hvis bror har et parti hvide heste, han gerne vil have solgt til Callarii-elverne. De er nemlig meget glade for hvide heste, da en sådan optræder i deres våbenskjold. Gruppen anført af dværgekleriken har indvilliget i opgaven (”Det er en moralsk opbyggelig opgave”), og de rejser nu med hesteprangeren til den befæstede gård Sukiskyn ved Dymrakskoven for at hente hestene og føre dem til Callarii-elverne.
(Husregler og kampagneoplæg blev præsenteret her)
Spilstile
Vi snakkede også om spilstile. En af tingene ved 4th ed.-reglerne er, at man kan ikke købe alskens små stykker udstyr. I modsætning til tidligere versioner af D&D er det ikke en del af spillets udfordring, at spillerne har det rette udstyr. En 10 foot pole er ikke vigtig. Udfordringen kommer ikke fra den taktiske udforskning af dungeonen, hvor spillerne prøver at undgå spilleders fælder.
En anden ting er, at spillerne de første spilgange kan tilpasse deres spilpersoner og vælge om hvad angår feats og des lige. Der er mange regler i D&D og mange valg at træffe, og man kan derfor komme til at foretage en række suboptimale valg, og det er ikke meningen med spillet, at man skal spille en suboptimal spilperson, når det er baseret på et ufuldstændigt overblik over reglerne. I brætspil, hvor spiloplevelsen var et par timer, og hvor det handler om taktiske valg, er det en anden snak. Der kan sige, at det er en del af indlæringen af spillet, men når det ikke er et kompetitativt spil, men et rollespil, hvor man skal spille sin spilperson i adskillelige timer, så er det ikke befordrende for oplevelsen at binde folk til dårlige valg.
På samme måde er det for mig som spilleder ikke interessant at se spilpersonerne fejle, fordi spillerne træffer dårlige valg baseret på et ringe kendskab til spillereglerne. Det er spændende at udfordre spillerne og se dem tage svære valg, og så langt mere interessant, når man ved, at de træffer det på et oplyst grundlag.
For nogle spilgrupper er spillet langt mere taktisk, og det er derfor vigtigt at holde styr på guldstykker, udstyr og ammunition, at tjekke for fælder, at skærme lanterner mod pludselige vindstød osv. Det foretrækker jeg, enten er dramatiske hændelser (når lyset går ud, er det ikke fordi spillerne ikke har flere olieflasker på udstyrslisten, men fordi det højner dramaet) eller er en hændelse, der kan håndteres via en (abstrakt) spilmekanik, som f.eks. i Burning-spillene, hvor man foretager et ressource-tjek for at anskaffe udstyr, og et Circels-tjek for at finde den rette person. Det handler igen om, at jeg ikke er interesseret i, at se spilpersonerne besejret, fordi spillerne ikke har lagerført deres udstyr ordentligt.
Nogle af spillerne havde erfaringer med spilledere, der havde en anden tilgang spillet, og hvor udstyr og spillernes overblik over reglerne var ikke uvæsentlig del af spillet, og det kunne være forskellen mellem spilpersonens liv eller død.
Jeg ser frem til at spille med Night’s Dark Terror. Det bliver en spændende udfordring at oversætte spillet fra det gamle D&D til (A)D&D 4th ed, og spille noget, som er formmæssigt rent langt fra mine to andre D&D-kampagner.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Hæ, old-school på nye måder kan være ret godt!
Ang. Monicas karakter: Hvis Thorgum IKKE er en slå-på-tæven nærkampscleric men en rent magisk cleric, vil det nok være ret smart at Monica laver en karakter, som kan holde et afsnit af frontlinjen, såsom endnu en fighter eller en nærkampsleder, som f. eks. en warlord.
Tematisk set skriger det jo på en elver. Så har I en menneske-overvægt og så én hver af elvere, dværge og halvlinger. Meget Mystara!
LikeLike
Jeg håber så meget (af tematiske grunde) at Thorgum netop er en slå-på-tæven nærkampscleric.
Jeg synes Monica skal være en Elver druide. Gribe klichéen, men gøre den interessant ved at dreje den. Jeg ved det ikke, men kunne denne elverdruide komme fra en storby, ha’ grumme ar, røge cigarer, snakke grimt og hænge ud med rotter? Eller skal druider være skovboer?
Ellers er der masser af anderledes og interessante Wizard koncepter man kan bygge. De er måske alle ret klichéfyldte, men I har ligesom også valgt at spille D&D. Og hvis det ikke, nødvendigvis, skal være en elver – så er en slavisk troldmand måske ikke det kedeliste at spille. Når man tænker magi og østeuropa tænker man tit udøde og vampyrer. Jeg går ud fra scenariet er bygget op omkring samme forestilleringer og derfor er det måske ikke det fedste selv at spille nekromantiker – noget at gyset går ligesom af det. Men i østeuropa er hekse også andre ting – og de kan være ret voldsomme. Så hvad med et meget fysisk troldmandskoncept med ild og lynmagi? Slavisk vrede for the win!
LikeLike
Gode kommentarer!
Torgum er ikke så meget slå på tæven, så en mere der kan tage fronten lyder som en god ide. En Warlord er fristenden, og der er en god pointe i at have en elver i gruppen, så kommer vi i hvert godt rundt i den klassiske Mystara-party-opbygning.
En elverdruide er ikke umuligt, og med lidt kreativitet kan det nok godt blive til en storbydruide, selvom det lyder en tand mere som Warhammer end det lyder som Karameikos, omend ikke af andre grunde end at området er for provinsielt, hvilket bringer mig til vampyrerne og varulvene, og ganske rigtigt gættet. Landet er rigt på myter og plager bestående af varulve og vampyrer. De kommer dog ikke til at have hovedrollen i scenariet, meeeen ikke desto mindre …
LikeLike
Ja, hvorfor spille andet end Warhammer?
Faktisk tror jeg ikke den der streetdruide helt kan lade sig gøre i Warhammer, men det er også fordi ens karriere er meget afhængige af warhammersettingen og i Warhammer bor og lever druider ude i skove. I version 1 havde de deres egen karriere, men i version 2 er druiderne en af otto slags troldmænd. De er de troldmænd, der bruger den grønne magiske vind, som er livsmagi. Så heller ikke her er den urbane druide oplagt, men det kan da laves. Faktisk er Warhammer ikke et særlig urbant spil – hvilket fortællinger i Imperiet også viser.
Men nok om Warhammer – jo mere jeg tænker over det, så tror jeg I bliver mest glade for en ildtroldmand, der selvfølgelig bander og svovler.
LikeLike
“otto” skulle være “otte”.
LikeLike
Hmm, en bandende og svovlende ildtroldmand, der er i hænderne på Monica … lyder ikke sundt.
Heldigvis kan det ikke helt lade sig gøre, idet der ikke er så mange muligheder for at specialisere sig endnu i D&D, så troldmand ja, ildtroldmand nej. 🙂
LikeLike
I anledningen af at jeg er blevet indbudt til at overtage Monicas plads (hun fik desværre for travlt med studiet, så vidt jeg har forstået), tillader jeg mig at lave lidt tråd-nekromanti.
Min umiddelbare plan var en traladaran sigøjnertroldmand, og som det ser ud lige nu er hans magi mere til is og skyggespil end ild og torden, men det er muligt det andet ville give et sjovere temperament. Man kan i hvert fald sagtens lave en ildtroldmand i D&D 4th – det ligger bare i valget af feats og powers.
Den troldmand var imidlertid en ide jeg havde før jeg havde set de andre karakterer og denne her tråd, og jeg kan jo godt ser at hvis det skal være rigtig Mystara, så burde jeg jo spille en elver. Desværre er elvere bare ikke særligt gode troldmænd i D&D 4th, så en anden mulighed kunne være en elver Warden/Druid.
Så mit spørgsmål er vel, hvad er mest Mystara i det party? En troldmand eller en elver? Eller skal jeg vælge en elver troldmand, selv om det ikke er helt optimalt?
LikeLike
Nu har jeg set dit oplæg, Nis, og jeg synes din sigøjnertroldmand er et fint valg. Der er klart noget retro-nostalgi i en elver, men målet er mere at simulere Karameikos’ kulturer, end det er at emulere D&D Red Box. Jeg synes, du skal holde fat i dit oplæg.
Vi kan selvfølgelig foretage en række kulør-ændringer af din magi, hvis den skal være mere sigøjner-agtig.
Så mit forslag er tag troldmanden, så får elverne lov til at være den lidt mystiske fremmede race, som ikke er i spilgruppen.
LikeLike
Faktisk er elver-troldmænd vist ikke helt skaldede i 4th edition, til trods for manglen på +Int. Med Elven Accuracy og +Dex til Wand of Accuracy kan de godt ramme alligevel, og +Wis gør nogle af de bedste wizard at-will powers endnu bedre. Ironisk nok er de dog elendige som krigertroldmænd, hvilket jo var deres mystariske schtick. Men specielt til at genere enkelt-modstandere med status conditions er de vist helt anstændige.
LikeLike
Det er ikke flinkt at linke så langt tilbage i din blog. Nu sidder jeg og læser tre år gamle indlæg.
LikeLike
Men det er rart at de gamle indlæg bliver genlæst fra tid til anden 😉
LikeLike