Til Night’s Dark Terror-minikampagnen har vi fået lavet karakterer. Gruppen består af Susanne Meldgård, Kristoffer Mads, Monica Traxl, Thomas Mørch og Christina Wodtke (ikke at forveksle med Christina Goddard fra mine andre D&D-kampagner).
Vi har lagt ud med følgende selskab.
Thorgum ‘Gumle’ Baldefum. Dværgeklerik fra High Forge i Storhertugdømmet Karameikos, der som alle gode dværge følger Kagyar. Han er vokset op som guldsmed og metallurg, og i en meget høj alder fik han et kald til at blive klerik. I den høje alder af 220 er han nu draget ud for at se verden og for at dele ud af civilisationens gaver. Han er ankommet til hovedstaden Specularum med den årlige gnomkaravane fra High Forge, og her har han taget en flok unge og kortlevende væsner under sine vinger.
Ivan ’Vanya’ Ivanovich. Traladaran menneskekriger fra en befæstet storgård. Hans mor er en tjenestepige, og hans far er ukendt. Han voksede op som skovhugger, men fandt hurtigt vej til krigerkunsten. Han er hærdebred, veltrænet og endnu meget ung. Han er draget ud for at se verden, og hans færd har bragt ham til Specularum, hvor han mødte Thorgum Baldefum.
Olga Stephanov. Traladaran menneskewarlock fra væverkvarteret i Specularum. Hun er forældreløs, og hendes plejeforældre fandt hende som spæd på deres dørtærskel. De oplærte hende i deres håndværk, vævekunsten, men hun har altid kunne høre stjernerne hviske hende hemmeligheder. En dag på markedspladsen fik hun nok af at sælge klæde, og hun tog afsked med sine forældre og fulgte efter Thorgum Baldefum.
Rose Common. Halvingtyv fra Vesterport i Specularum. Hun kom hertil som spæd med sin familie, og de har levet ganske velbehageligt som professionelle tiggere og tyve lige siden. Hun har en trang til eventyr, så da hun mødte Thorgum Baldefum, besluttede hun sig for at tage afsked med familie og søskende og drage af sted.
Vi har en karakter mere til gode, da Monica ikke har fået lavet sin rolle endnu. Gruppen består i 4th ed termer af en leader, to strikers og og en defender. Det vil være oplagt, at Monica vælger en Controller (Wizard), men hvilke andre muligheder er der? Forslag modtages gerne.
Scenariets intro
Scenariet begynder med, at gruppen er ude og se verden, da de kommer til byen Kelven. Her møder de en traladaran hesteopdrætter, hvis bror har et parti hvide heste, han gerne vil have solgt til Callarii-elverne. De er nemlig meget glade for hvide heste, da en sådan optræder i deres våbenskjold. Gruppen anført af dværgekleriken har indvilliget i opgaven (”Det er en moralsk opbyggelig opgave”), og de rejser nu med hesteprangeren til den befæstede gård Sukiskyn ved Dymrakskoven for at hente hestene og føre dem til Callarii-elverne.
(Husregler og kampagneoplæg blev præsenteret her)
Spilstile
Vi snakkede også om spilstile. En af tingene ved 4th ed.-reglerne er, at man kan ikke købe alskens små stykker udstyr. I modsætning til tidligere versioner af D&D er det ikke en del af spillets udfordring, at spillerne har det rette udstyr. En 10 foot pole er ikke vigtig. Udfordringen kommer ikke fra den taktiske udforskning af dungeonen, hvor spillerne prøver at undgå spilleders fælder.
En anden ting er, at spillerne de første spilgange kan tilpasse deres spilpersoner og vælge om hvad angår feats og des lige. Der er mange regler i D&D og mange valg at træffe, og man kan derfor komme til at foretage en række suboptimale valg, og det er ikke meningen med spillet, at man skal spille en suboptimal spilperson, når det er baseret på et ufuldstændigt overblik over reglerne. I brætspil, hvor spiloplevelsen var et par timer, og hvor det handler om taktiske valg, er det en anden snak. Der kan sige, at det er en del af indlæringen af spillet, men når det ikke er et kompetitativt spil, men et rollespil, hvor man skal spille sin spilperson i adskillelige timer, så er det ikke befordrende for oplevelsen at binde folk til dårlige valg.
På samme måde er det for mig som spilleder ikke interessant at se spilpersonerne fejle, fordi spillerne træffer dårlige valg baseret på et ringe kendskab til spillereglerne. Det er spændende at udfordre spillerne og se dem tage svære valg, og så langt mere interessant, når man ved, at de træffer det på et oplyst grundlag.
For nogle spilgrupper er spillet langt mere taktisk, og det er derfor vigtigt at holde styr på guldstykker, udstyr og ammunition, at tjekke for fælder, at skærme lanterner mod pludselige vindstød osv. Det foretrækker jeg, enten er dramatiske hændelser (når lyset går ud, er det ikke fordi spillerne ikke har flere olieflasker på udstyrslisten, men fordi det højner dramaet) eller er en hændelse, der kan håndteres via en (abstrakt) spilmekanik, som f.eks. i Burning-spillene, hvor man foretager et ressource-tjek for at anskaffe udstyr, og et Circels-tjek for at finde den rette person. Det handler igen om, at jeg ikke er interesseret i, at se spilpersonerne besejret, fordi spillerne ikke har lagerført deres udstyr ordentligt.
Nogle af spillerne havde erfaringer med spilledere, der havde en anden tilgang spillet, og hvor udstyr og spillernes overblik over reglerne var ikke uvæsentlig del af spillet, og det kunne være forskellen mellem spilpersonens liv eller død.
Jeg ser frem til at spille med Night’s Dark Terror. Det bliver en spændende udfordring at oversætte spillet fra det gamle D&D til (A)D&D 4th ed, og spille noget, som er formmæssigt rent langt fra mine to andre D&D-kampagner.




Skriv, skriv, skriv