[Reservekampagnen] Trolde i luften

Velkommen til endnu en episode af Reservekampagnen. Denne gang handler det om trusler fra luften, og til den gode gamle Mystara-verden er der hele to supplementer om flyvende skibe og des lige: Champions of Mystara og Top Ballista.

Trolde i luften

Inspireret af disse billeder besluttede jeg mig for, at disse skulle spille en central rolle i dagens episode.

3049466475_539773bbdc

3050305374_17073df20c1

3050305028_b851861116

Og da 4e er exception-based, og da der faktisk er nogle regler for flyvende skibe i supplementet Adventurer’s Vault, så var det faktisk lige til at udstikke nogle regler for kamp.

Luftkamp

Det er først og fremmest vigtigt at afgøre, hvilken slags kamp, man har i tankerne. Er det StarTrek-agtig kamp, hvor det er personalet ombord på rumskibet, som tager skade (se mine rumskibskampregler her), er det taktisk kamp mellem skibe (Silent Death-brætspillet), kamp mellem skibe, hvor besætningen kunne deltage i kampen (de gamle Spelljammer-regler) eller er det mand til mand i et dynamisk terræn (de fleste piratfilm)? Med 4e’s vægt på dynamisk kamp på et bræt besluttede jeg mig for, at det skulle være rammen for dagens kampe i luften. 4e tager allerede højde for “maskiner” (læs fælder), der deltager aktivt på brættet, og essentielt set var det bare at betragte troldenes flyvere, som fælder, der kunne undgås, “disables” med Thievery-færdigheden eller ødelægges. Rent praktisk blev det mere til en kamp på flyvende platforme, men hvem har ikke altid gerne ville prøve at spille et platformsrollespil?

Som situationen er i D&D, så var det lidt vanskeligt at håndtere fiktionen gennem reglerne omkring manøvreringen af luftskibet og luftskibskampe gennem skillchecks, blandt andet fordi spillerne kun styrer fire personer ud af en langt større besætning, hvoraf en god del også er spilpersoner, på nær kaptajn Glantripopulos, som et mit talerør Ikke desto mindre skulle forsøget gøres, og så findes en passende måde at balancere det hele på med tiden.

Spilgangen

Modellen var for denne spilgang en lille Skill Challenge (fire succeser over tre nederlag), et encounter og en større Skill Challenge (otte succeser). Forløbet skulle være, at Himmelørnen møder en sværm af goblinluftskibe fyldt med ogres og goblinpirater, som det ville være nødvendigt at skjule sig for i et tæt skydække mellem en masse bjergtinder (første skill challenge), dernæst en kamp med et par luftskibe, og til sidst en større skill challenge, der udspilles som en art silent running eller ubådsdrama mellem skyerne (dette var udtænkt uafhængigt af spilgangen med Lady Blackbird, men det er vist også klassiske temaer for luftskibshistorier).

Af tidsmæssige årsager nåede vi kun de to første dele: Den indledende luftskibsjagt og kampen mod goblinpiraterne. Den længere skill challenge ’Silent Running’ blev kun fortalt.

Optakt

Himmelørnen med lasten fuld af forsyninger er på sin færd hen over Ylaruam-emiraterne mod nord, mod dværgenes rige kaldet Klippehjem. En nation, der ikke består af andet end bjerge, og det er herfra, at alle Mystaras dværge har deres hjemstavn. I sygelukafet ligger paladinen Fabio, der sover det meste af tiden siden færden ned i gravene ved Kirkuk. Han drømmer konstant, men når han vågner, konstaterer han, at han kan ikke huske noget, han kan ikke huske hendes navn.

Det er sidst på eftermiddagen. Solen er på vej ned ude mod vest, og dens sene stråler farver himlen i smukke røde og gyldne farver. Mod nord knejser Klippehjems stolte tinder. Bjergene er nærmest en mur af spidse tinder, hvor mange smukke hvide spidser, da lyser skønt op i aftensolens skær. Fra nord mod syd ruller en vældig skybanke, som langsomt pakker tinderne ind i sit grå slør, og Klippehjems grænse bliver til en mur af bjerge og skybanke. Ud af skybanken kommer hvad der på afstand ligner en myggesværm. En kæmpe ’myggesværm’, der ved nærmere blik er bestående af luftballoner, der drives frem af ogres på kæmpestore ’cykler’. Rundt om hver ogre er en platform, hvor det vrimler med piratgobliner bevæbnet til tænderne med knive og entrekroge.

Alarmen lyder ombord på Himmelørnen, og Kaptajn Glantripopulos beordrer Himmelørnen fremad i et vovemodigt forsøg på at trænge gennem goblinluftflåden og komme i skjul i skybanken bag flåden.

Den første skillchallenge

Vi kører den let og improviseret. Sværhedsgraden er DC 15 på det enkelte skill check. Hver spiller skal foretage et check på skift, og en anden spiller må bidrage med et Assist check mod en DC 10. De må ikke bruge den samme skill. De må spendere et lille flashback for at få +2 på deres eget check. Vi snakker åbent om hvilke udfordringer, der måtte være, og hvilke ordrer, kaptajnen råber af sine mænd. Fiktionen kobles op på det enkelte check, og det åbner op for nye checks – f.eks. en regn af brændende pile truer med at sætte dækket i brand. Bognor slukker ilden (succes), men andre brandpile sat sig sejlet, og der skal sendes folk op til at standse flammerne (næste check).

Spillerne har succes med udfordringen. De fejler et enkelt check, men resten klares, og Himmelørnen slipper ind i tågebanken, inden den bliver rendt over ende af piratgobliner.

Da Himmelørnen trænger ind i det tågede landskab, sætter Fabio nede i sygelukafet sig pludselig op. ”Tafiri! Hun hedder Tafiri”, udbryder han. Så fik vi et navn på Ørkenens Dronning.

Kampen

Himmelørnen har vædret et luftskib, og rebværket fra ballonen hænger stadig ved. Her sidder der en håndfuld piratgobliner, der med deres horn signalerer efter hjælp og ud af det tågede landskab dropper tre luftballoner. Imens kravler piratgobliner op langs skroget for at borde skibet.

Kampen var lidt speciel. Den foregik i luften omkring Himmelørnen. Spilpersonerne kunne bevæge sig omkring på en del af skibets dæk, og der kom piratgoblins kravlende over rælingen. Ude i luftrummet ved siden af Himmelørnen befandt tre ballonskibe sig. Hvert ballonskib drives frem af en ogre, der træder i pedalerne, og sørger for ballonens fremdrift. På en platform rundt om ogren befinder en række rebsvingene piratgoblin minions sig bevæbnet med kastespyd og assorterede køller og sværd (de kan både svinge i reb og foretage et angreb i samme runde). Bagerst på hver ballonbåd sidder en rorstyrende goblin, der kan kaste en brandbombe (skaber et brændende felt på slagmarken: 1d6 fire damage og ongoing 2 fire damage).

Ogren har et reach 2-grab attack, der tillader ham i efterfølgende runde at slide en modstander 2 felter (med andre ord gribe modstanderen og kyle ham fra borde).

Det var en solid kamp, og der blev brændt mange ressourcer af på at holde modstanderne stangen – størstedelen af de to lederes healingsurges blev brugt, actionpoints blev spenderet og både daily powers og encounterpowers blev aktiveret. Der blev desuden spenderet et par flashbacks undervejs for at springe sikkert frem og tilbage mellem Himmelørnen og luftbådene, og herunder et større flashback for at undgå, at en spilperson styrtede i døden. Vi havde nær mistet Herandiel.

En ting, jeg godt kan lide ved 4th ed., er, at der er masse af hit points at tage af. For en 3,0 gruppe ville spilpersonerne have haft en 6-12 hitpoint sådan cirka hver især imellem sig, og de ville ikke kunne tåle mange pletskud fra goblinsne førend, at de begyndte at gå ned. I den nye version kan man oversvømme dem med minions, dele drøje hug ud, og se spilpersonerne blive stående eller rejse sig på ny med effektiv brug af deres healing surges. Det er simpelthen mere heroisk end tidligere. Meget tilfredsstillende for netop denne genre. En anden storslået ting er, at systemet belønner spillerne for at handle sammen. Des mere man handler sammen, des mere effektive bliver ens powers og des større bliver graden af succes.

Så var der flashbacks. Troels spenderede to små for at få +2 på to skill checks. Første gang er i skill challengen, hvor Himmelørnen skal drejes styrbord for at vædre en luftballon, og derved undgå at blive fanget i kæmpestort net. Troels fortæller om en lignende tidligere episode i Herandiels liv under den årlige isskøjtebådsvæddeløb mellem Erewan- og Belcadiz-elvere på floden mellem de to elverklaners fyrstedømmer, og hvor Herandiel er nødt til at vove en hazarderet manøvre, der tvinge isbåden op på kun en mede for at sikre holdet sejren over Belcadiz-elverne. Samme voldsomme indsats skal nu til for at få drejet Himmelørnen skarpt nok til at den vædrer den ene luftballon frem for at ryge i nettet.

Anden gang er under kampen, da Herandiel springer fra Himmelørnen ud til en af luftballoner. Denne gang vælger Troels at udspille en scene (man kan frit vælge mellem at fortælle eller udspille scenen, effekten er den samme), og han beder Louise spille en birolle i scenen. Efter at scenen er udspillet, ruller Troels terningen, og han fejler! Herandiel får ikke sprunget langt nok, og vi vender for et kort øjeblik tilbage til flashbacked, hvor vi ser, at Herandiel også fejlede dengang. Han faldt ned fra træet og brækkede benet. Dernæst havde Troels behov for, at redde Herandiel, så vi enes om, at et stort flashback tillader Herandiel at nå at gribe fat i ballonens tovværk, og jeg smider en healing surge oven i, så Herandiel får fat i tovværket, og puster ud, lettet over at have grebet fat i tovværket i sidste øjeblik. Flashbacked handler om hvorledes Herandiel vågner træt og med tømmermænd i et boudoir efter en overdådig og dekadent fest hos Sire Henri de Ambreville og Dona Carmina diBelcadiz (og griber derved fint tilbage til denne episode i Glantri-kampagnen), og hvordan han vågner sammen med en lykkeligt forelsket aalbanesisk teenage troldmandselev, hvis far er oberst i hæren. Troels beder Marie-Luise spille den unge studine, og vi får en øm scene fyldt med pinligheder og misforståelser, og vi har nu en rigtig god ide om, hvorfor det er, at Herandiel er så langt hjemmefra tjenende som lejesoldat i den kejserlige thyatiske hær.

Erfaringspoint

Efter dagens spilgang har spilpersonerne akkumuleret 1000 XP, og alle spilpersonerne stiger til lv 2. Vi fører ikke individuelle XP eller XP for den enkelte spillers spilpersoner. Der uddeles XP fordelt på antallet af spilpersoner pr. spilgang i forhold til udfordringen, og når der er akkumuleret nok henover spilgangene (om man var der eller ej), så stiger alle spilpersonerne level. Udstyr og skatte en anden detalje. Nogle encounters giver mulighed for at samle skatte (f.eks. anden del af Ørkendronningen), men det er ikke nok, da akkumuleringen af udstyr er en vigtig del af spilpersonens ressourcer (et encounters sværhedsgrad forudsætter, at spilpersonerne har et vist mål af magiske skatte), og derfor har vi justeret flashbackreglerne.

I det hele taget er udstyr en drilsk ting i D&D. Det er en vigtig del af spillets balance, men i andre spilformer end kælderplyndringer er det ofte vanskeligt at få rationaliseret den stedse akkumulering af udstyr. I primærkampagnen er der to løsninger: Den sejeste magiske ting og Missionsmål.

Flashbacks og udstyr

Spillerne har en endelig mængde af ’stor ’ flashbacks, der omhandler vigtige episoder i karakterens liv. Hver spilperson har tre flashbacks og får et nyt ved hvert level. Ved at spendere et kan de opnå effekten af et plotpoint og måske lidt til. En tredje effekt er at skaffe udstyr. Spilpersonen kan få det udstyr, som spilpersonen forventes ifølge reglerne at have på et givent level. Gennem en scene, hvor tingene introduceres, opnås retten, og derefter kan spilleren gå i gang med at købe ind.

Flashbacks

Jeg er svært glad for flashbacksne, da de tilføjer et element af drama og rolle-udvikling midt i kampene. De giver også et kort pusterum, hvor man kan læne sig tilbage og lytte til de andre spillere, eller få lov til at fokusere på noget konkret rollespil. Vi tager flashbacksne hele vejen i Legenden om … II, hvor Troels har fået opbygget nogle fantastiske flashback-elementer, der både konkret betyder noget for den enkelte rolles udvikling, og som bidrager til at gøre spilpersonens ellers private baggrundshistorie til noget, som er en del af den fælles fiktion for spillerne. Det samme oplevede vi med Reservekampagnen, hvor vi nu ved hvorfor fløsen Fabio er blevet Paladin for krig og kærlighed, og hvorfor fløsen Herandiel er glantrisk lejesoldat for det thyatiske imperium. På overfladen ligner de hinanden i opførsel, men motivet for deres handlinger er forskellige, og begge dele har været udspillet for øjnene af spillerne i stedet for at være noget, som har været nedfældet i baggrundshistorien, og som måske/måske ikke har været delt med medspillerne. Flashbacksne er desuden noget som finder sted ved dramatiske øjeblikke, hvor spilleren ønsker at omgøre udfaldet af et terningslag. I Kineserier anvendes også flashbacks, men her er de et led i ens ’angreb’ på modstanderen, da man kun kan besejre en modstander, hvis historie er blevet fortalt, og man er derfor nødt til at aktivere flashbacks hos folk.

Næste episode: Den hulkende sømand

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Min reservekampagne, Rollespil. Bogmærk permalinket.

2 svar til [Reservekampagnen] Trolde i luften

  1. martin siger:

    please vis hvordan man bygger den jeg VIL VIDE DET den er så sej at man kan finde på sådan noget er fantastik

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Hej Martin,

    Jeg har desværre ikke opskriften på Lego-tingene. Jeg har fundet billederne fra denne side, som har en fantastisk samling af forskellige lego-byggerier, men ingen opskrifter på tingene: http://www.flickr.com/photos/24681250@N07/page3/

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.