Et alternate history-scenarie om konflikter mellem rollespillere i Kjøge Købmandslaug begyndelsen af 1800-tallet.
I midten af 1790’erne flygtede to franskmænd til Tyskland for at undslippe forfølgelserne i deres hjemland. Det var Gario Gugacian og Aaron Alton, som slog sig ned i Essen, hvor de opfandt spillet Eventyrere og Elefanter, der i de følgende år opnåede stor popularitet i Tyskland, og som i årene efter den store landbrugsreform nåede Danmark. I begyndelsen af 1800-tallet oprettede landets købmandsgilder et netværk af Eventyrere og Elefanter-spilgrupper, der certificerer spilledere og som giver spillerne adgang til spilgrupper overalt i landet, og gør det muligt for unge rollespillere at tage på valsen i Tyskland. Kun kirken har et alternativ til dette netværk i form af ærkebiskoppens velsignelser, der både berettiger spilledere og anerkender spillernes karakterer til gildernes store ægrelse.
I Eventyrere og Elefanter påtager spillerne sig roller som europæere, som er draget til det uudforskede Afrika for at kortlægge landet, finde tabte civilisationer, tæmme farlige dyr og rasende vilde.
I andet tiår af 1800-tallet plagedes Kjøge af anklager om hekseri mellem rollespillerne i Kjøge Købmandslaugs Eventyrere og Elefanter- rollespillerselskab. Ærkebiskoppen i København sendte derfor en ung teolog til Kjøge for at løse problemet. Med sig havde den unge teolog en spilperson med helt unikke magiske ting, som ærkebiskoppen selv havde velsignet, og derfor var en legitim del af spillet.
Rollespillet i fiktionen og fiktionens univers
Eventyrere og elefanter
Et rollespil, hvor man er eventyrere, der udforsker Afrika. Undervejs plyndrer man ruiner for skatte, jagter dyr og bekæmper vilde indfødte. Det giver altsammen erfaringspoint, hvormed ens eventyrer bliver mere erfaren og i stand til at trænge dybere ind i Afrika.
Hver spiller skaber ved spilstart en eventyrer, såsom Adelsmand*, Missionær, Nybygger, Storvildsjæger, Professor, og Lykkeridder. En spiller er spillederen. Han forbereder et eventyr, hvor de opdagelsesrejsende møder indfødte, dyr og tabte civilisationer. En serie af opdagelsesrejser kaldes en Ekspedition, og målet med en ekspedition er i det lange løb at få kortlagt Afrika. Hvert gilde fører en samlet Ekspeditionslogbog, hvor alle de lokale spilgrupper indfører deres opdagelsesrejser, og på den måde deltager alle lokale spilgrupper i samme overordnede ekspedition, og dette gør det muligt for spillerne at deltage på tværs af de forskellige spilgrupper.
*) Det skal bemærkes, at kun adelige må naturligvis spille karakterer med Adelig baggrund, og kun kongehuset må spille karakterer af royal baggrund.
Gilderne
Fra gammel tid er de forskellige hverv beskyttet af laug og gilder. Da rollespil blev populært, tilfaldt det købmandsgilderne at varetage spillene. I hver by er der et gilde, som har monopol på at certificere spilledere og på at sammenstykke spilgrupper. Ankommer en ny spiller til en by, skal spilleren henvende sig til gildet for at få tildelt sin spilgruppe.
Efter hvert eventyr fører spilleder en log over gruppens resultater og med sin underskrift på spilpersonsarket medgiver spilleder, at informationerne på spilpersonsarket er korrekte. Dette gør, at en spiller kan spille med i andre spilgrupper. De danske gilder samarbejder med de tyske, og det er derved muligt at tage på valsen og rejse gennem Tyskland og spille E&E.
Kirkens velsignelser
Kongehuset, adelen og kirken skal ikke have et borgerligt gildes accept, og der er derfor indført et parallelt netværk, hvor bisperne velsigner spilledere og spillernes spilpersonsark, så de har samme status som gildernes certificering og log. Gilderne accepterer på baggrund af kongeligt dekret denne praksis, men ser ofte skævt til spillere, der dukker op med bispevelsignede spilark eller certificeringer, og der lyder ofte anklager om, at kirken favoriserer sine spillere, giver dem ufortjente erfaringspoint og at de har lettere ved at få adgang til magtfulde magiske ting.
Scenariet i fiktionsuniverset
Hændelsen
I andet årti af 1800-tallet lød der adskillelige anklager om hekseri mellem spilgrupperne i Kjøge, og der var uro i købmandsgildet, som bar ansvaret for E&E. Oldermanden besluttede at søge hjælp hos det kjøvenhavnske gilde, og de bad kirken intervenere. Kirken sendte den unge teolog, Jokum Petersen, til Kjøge. Jokum Petersen var kun på overfladen bekendt med E&E, og inden sin afgang blev han hevet gennem en serie hurtige eventyr, der skulle sikre, at hans karakter havde de fornødne magiske ting og erfaringspoint til at matche Kjøges E&E-grupper.
Vi begynder historien med Jokums ankomst til Kjøge, hvor han bliver taget vel imod af en af byens førende købmandsfamilier, hos hvem han får logi hos, og hvis unge datter, Eline Blom, er involveret i en af E&E-grupperne, om hvilken der er beskyldninger om hekseri.
Herefter følger vi Jokum og Elines spilgruppe, og langsomt afdækkes en sammensværgelse mellem de forskellige kjøgegensiske spilgrupper om at finde Afrikas hjerte, som er det fantastiske artefact, der vil gøre eventyrere til konger. Ikke alle spiller fair og nogle spillere tyr til hekseri for at få terningerne til at falde ret. Vil det lykkes Jokum at afsløre svindlerne inden de erobrer Afrikas hjerte og uretmæssigt ophøjer deres eventyrere til konger i Eruropa?
Et scenarie for en spilleder og fem spillere.
…
Lyder det, som et scenarie, der er interessant at spille?
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Übercool! Det er det fedeste con-rollespilsoplæg jeg har set længe.
Elsker settingen og oplægget… har ret meget lyst til at spille købmandsgilderollespiller i 1800-tallet lige nu…
Er det rent faktisk noget du kunne finde at skrive, eller er det bare en ide du har smidt op for at diskutere den?
LikeLike
Helt enig med hr. Civilingeniør Murmann Kjær, det lyder som et yderst fornøjeligt scenarium, meget indbydende.
Jeg er dog nysgerrig overfor dobbelt-rollespillets procedurer, hvordan vil du differentiere de to niveauer og inddrage selve E&E rollespillet i kjøbmandsgildespillet?
LikeLike
Hej Kåre,
Takker. Det er faktisk min tanke at skrive scenariet. Jeg fik ideen for et par dage siden, og den ville ikke rigtig gå væk, så derfor blogindlægget – men det er absolut en ide, jeg selv er forelsket i, og som jeg vil gå igang med efter Fastaval.
Indtil da modtager jeg gerne ideer og kommentarer.
Hej Oliver,
Indledningsvis er dobbeltrollespillet allerede blevet gjort i andre rollespil, i særdeleshed i scenariet Roser er røde: http://alexandria.dk/data?scenarie=13
Det sagt, så er jeg endnu meget på ide-stadiet her:
Først og fremmest forestiller jeg mig, at E&E i sin form ligner AD&D 1st ed., men med spilpersonsark skrevet med gotiske bogstaver. Min tanke er, at hver spiller får som bilag deres spilpersons E&E-karakter, men at E&E-systemet ikke anvendes i spillet (i modsætning til Roser er røde).
Arket skal mere bruges i forbindelse med, at man spiller en gilderollespiller, og at det er spillet mellem spillerne, der vægtes – dvs. at vi i formen er meget tættere på Knights of the Dinnertable end vi er på Order of the Stick, The Noob eller Dungeons’n’Dorks (links forefindes alle her på bloggen).
En tanke er, at spilleder spiller de forskellige certificerede spilledere, og at to spillere har faste karakterer – Jokum og Eline – mens de andre spillere har biroller i form af Elines familie og hushold, hendes faste spilgruppe og en-to andre spilgrupper, som Jokum og Eline besøger, mens de forsøger at opklare sagen om hekseriet og jagten på Afrikas hjerte.
Ydermere tænker jeg mig en relativt simpel indie-mekanik (i modsætning til en del af mine tidligere arbejder), der ikke er meget mere kompliceret end Primetime Adventures. Ideen er, at hver spiller vælger fire karaktertræk, og at disse karaktertræk, enten gælder både for ens rolle og dennes E&E-karakter, eller alene gælder for E&E-karakteren, f.eks. at en spiller vælger Standhaftig (begge roller), Ærlig (begge roller), Stridbar (E&E-rollen) og Muskuløs (E&E-rollen). Rene E&E-træk er stærkere end træk, der dækker begge roller, og balancen ligger på, om man vil være god til at have indflydelse i spillet mellem E&E-karaktererne, eller om man vil være god til at have indflydelse i spillet mellem spillerne (og det underforstås, at spillerne trækker deres personlighed ind i deres E&E-karakterer, således er det ikke muligt at have træk, der alene gælder ens rolle – omend spillerne kan vælge ikke at trække på deres egne personligheder som E&E-karakterer).
Den overordnede tanke er, at man generelt ikke hopper frem og tilbage mellem to fiktioner, som det f.eks. sker i Dungeons’n’Dorks, men at man bliver omkring bordet som i Knights of the Dinnertable.
Lad mig høre, hvad I synes, og hvilken form I finder mest interessant. Jeg har ikke endelig sat mig fast på, hvorledes det skal se ud.
LikeLike
Det skyldes muligvis manglende fantasi, men jeg har lidt svært ved at forestille mig hvordan det kommer til at fungere rent konkret – derfor er jeg også lidt svært ved at sige hvilken form jeg finder mest interessant – men det er jeg sikker på der er folk som er klogere end jeg, har en mening om.
Jeg tror måske der kunne være en charme i, at man også spiller E&E spillet, men jeg har svært ved at overskue hvor komplekst det bliver.
Under alle omstændigheder synes jeg stadig det er en fantastisk ide.
LikeLike
Jeg er altid glad ved spil der godt tør have hovedpersoner og bipersoner, jeg synes det er befriende, dit setup lyder godt. Det er mest den praktiske udførsel jeg er forvirret over.
Med at holde spillet omkring bordet, mener du så at alle scener foregår i forbindelse med at gildespillerne leger E&E, altså ingen scener ude i Kjøge?
Har du overvejet om der skal nogen rituelle formuleringer til at vise hvilket niveau man refererer til? (ex. første person i Kjøge og tredie person i Afrika.)
Jeg må ærligt taget sige at jeg ikke forstår dit oplæg til stats og hvem og hvor de kommer fra, det vil jeg gerne have sat på plads.
LikeLike
Hej Oliver,
Det er min intention, at scenariet skal veksle mellem, at man spiller ud i Kjøge, hvor man spiller ‘hverdagslivet’, f.eks. Jokums møde med Elines familie, møder i gildesalen eller besøg hos andre spilgrupper. Ved siden af det, er det så meningen, at man også spiller, at Jokum og Eline spiller rollespil. Min eneste spekulation var, om man skulle tage det tredje niveau med, hvor man hopper ind i Jokum og Elines fiktionsunivers og spiller deres karakterer (på linje med Dungeons’n’Dorks), men det fandt jeg uinteressant. Med andre ord spiller man hele tiden Eline og Jokum, både når de er rundt i Kjøge eller når de spiller rollespil.
Jeg har ikke tænkt mig, at rituelle formuleringer skal anvendes. Jeg satser på – og som jeg erindrer det fra Roser er røde – at det ikke er nødvendigt, og jeg er heller ikke sikker på, at det vil passe ind i scenariets stil.
Omkring statsne er det min tanke, at du og jeg, som spillere, har stats på både på Jokum og Eline, og på Jokum og Elines spilpersoner. Tricket er, at den stat, man har på Jokum, også gælder for Jokums karakter, men ikke omvendt. Hvis den snarådige Jokum spiller den stærke jungleudforsker, så har jeg karaktertrækket ‘snarådig’ at trække på, når Jokum er i konflikt med købmanden på torvet, og når Jokums eventyrer står over for en elefant, så har han både snarrådig og stærk at trække på. Antagelsen er, at der spilles en form for old school-rollespil, hvor spillernes kompetencer også gælder for deres karakterer – f.eks. hvis jeg ved noget om at bygge fakler, så kan jeg i old school-stil tillade mig, at min karakter har samme viden.
LikeLike