Der findes mange amerikanske blogge om “rollespil”, og med rollespil menes en eller anden inkarnation af D&D. De færreste af bloggene er videre interessante, da de som regel tærsker langhalm på de samme emner omkring D&D-spillet, som de sidste 20-30 års udgivelse af Dragon Magazine gjorde. Dragon havde den fordel, at der var en redaktion, som gjorde at indholdet var det mere interessant.
Ikke desto mindre læser jeg en enkelt blog (men den er egentlig heller ikke amerikansk) om D&D, og det er sjov læsning, da man kan følge bloggeren, som han af og til eksperimenterer med andre systemer, som f.eks. Mouse Guard, og hvordan han lærer helt nye ting, som han tager med sig tilbage til D&D-spillet.
Men hans og hans gruppes måde at spille rollespil på (og deres præferencer), er så markant anderledes, at det nogle gange bliver helt fremmed. Her er et eksempel, som jeg finder ganske sigende:
During the evening, I got one of my best pieces of feedback ever from Franky
You know Phil, if we can get about 1 hour of exploration/roleplaying /story per session and the rest as combat, I’m sure everyone around the table would be satisfied. You can do a lot of fun story stuff done in one hour and then we can also enjoy the cool crunch of the game.
Thanks Franky, I could not ask for a better defined, simple formula that distills our combined gaming styles. I’ll make sure that future games follow this formula (or subverts it deliciously).
I’m truly blessed among DMs.
Det er ikke helt sådan mine kampagner forløber. Den eneste rigtige sammenlignelige kampagne er min Night’s Dark Terror-kampagne, og selv der, er der ikke den tidsmæssige fordeling.
Dvs. Jeg planlægger ikke, at der skal bruges så og så meget tid på kamp eller på rollespil. Jeg foretager ikke nogen tidsmæssig fordeling af spilgangene, men holder mere øje for historiens forløb, for højdepunkter og lavpunkter, for at delmål opnås og at skurke, problemstillinger og temaer forvarsles, så selv overraskelser er varslede. Min troldmandskampagne er endnu mere anderledes end Night’ Dark Terror-kampagnen, da jeg her fokuserer spillet på at udfordre karaktererne på, hvad de har kært.
Og et andet apropos, så har jeg fundet en dansksproget blog, der af og til omhandler rollespil: Kammeret. Bloggeren har netop startet en gruppe op og fører en engelsksproget blog om gruppen her, og to af spillerne blogger her og her.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg har generelt sprunget over alt det der d&d retro og old skool renæssance bloggeri og podderi, jeg holdt op med spille den slags for mange år tilbage og har ikke noget behov for at starte igen.
Dog virker det oftest som om at d&d spillerne er bedre til at indse og snakke om hvad man foretrækker af spillestil, fordi de har en fast form-ramme og ikke skal referere til en masse spiltitler undervejs.
Vi kan allesammen lære af at se på hvad vi foretrækker at gøre og gør når vi spiller, og blive bedre til at italesætte det så vi kan få gode forventningsafstemninger inden spillet går igang. (Føj, jeg skal ud og vaske min mund med sæbe efter den omgang, med det er stadig sandt.)
LikeLike
Der er heller ikke meget interessant at læse om i de fleste old school-blogge. Jeg læser dem som regel kun, hvis nogen starter en diskussion op, som flyder ud over flere blogge, og derved når til de farvande, hvor jeg fisker indlæg.
D&D-spillerne har den fordel, at de har været mange flere år om det – og været en masse artikler i Dragon igennem emnet – og så taler de overordnet set kun om “et” spil.
Til gengæld vil forventningsafstemning og italesættelse absolut være gevinster, og det forekommer mig, at vi i con-scenarierne er blevet bedre til det.
Husk, at bruge brun sæbe 😉
LikeLike