[anmeldelse] Rollespilsfotos 2008

Denne bog er nok det nærmeste jeg kommer en Coffeetablebook for og om rollespil. Det er en indbunden bog fyldt med smukke billeder fra live-rollespil, og var jeg en teenager, der skulle forklare min aldrende bedstemor, hvorfor live-rollespil er sjovt og kreativt, så ville dette være bogen.

Det praktiske

Bogen er en samling fotos taget af Claus Raasted, Anders Berner og Christina Molbech i året 2008 fra scenarier arrangeret af JRK og Rollespilsfabrikken. Bogen er på 198 sider, og rummer omkring 150-160 helsides fotos. Bogen er opdelt i en række afsnit, der kort fortæller hvilket tema eller scenarie, billederne kommer fra. Til hvert billede er et ord, der understreger fotoets motiv, og bogen er dobbeltsproget, så den både dansktalende og engelsktalende læsere kan få gavn af den, men i virkeligheden taler bogen gennem billederne til enhver, der kan drømme og fantasere.

Billederne

Billederne gengiver et års begivenheder med JRK og Rollespilsfabrikken, og som en rød tråd gennem bogen har vi rollespil som leg – året rundt. Billederne dækker 16 hovedemner, hvor vi præsenteres f.eks. for Monstre, Individer, Børn, Voksne og for scenarierne ‘Soldaterrollespil – fra frihedskæmpere til frikorps’, Østfrontens helte – må børn lege nazister?’ og ‘Kampgruppe Nisse’ og ‘Decembersjov’, som indkluderer et billede af en rensdyr-spiller med blinkende næse og en pebernøddekastende julepakke-spiller. Billederne viser ikke kun rollespillere i action, men også øjeblikke med sminkning og øjeblikke i leg, hvor nisser med latexsværd og skælmske smil ligger på lur for at storme Tempus Vivos kontorer. Som jeg også påpegede i anmeldelsen af Jarkwelt, så afstår forfatterne sig fra at gengive elverbabes i chainmail-bikinier, så det er ikke en billedsamling for husarer, men for nysgerrige, for drømmere, og for rollespillere og for helt almindelige mennesker, der er gået glip af rollespil. Det finder jeg positivt.

Billeder med mennesker

Billederne er meget stemningsfyldte. Det er mestendels portrætfotos, enten taget midt i slagets gang, rige på drama, foto-ops af mennesker i samvær eller de små glimt af spil og virkelighed, der er mellem de dramatiske øjeblikke. Til at begynde med lokkes man ind i bogen af flotte fotos af dragter og masker, men som man følger billederne med ind i bogen, træder også menneskene frem. Det er folk, som leger sammen, og selvom motiverne i forgrunden viser alvorlige hære, der marcherer, kan man finde folk i baggrunden, som morer sig med at se på, og man finder forældre, der er taget med børnene til rollespil – og af og til finder man billeder fra barske rollespil, der pludselig inkluderer militærliv og afstrafninger, som billederne fra scenariet Motherland gør det. Rollespil kan være en alvorlig sag.

Rollespil som leg og alvor

Derimod er jeg ikke helt vild med vinklingen af rollespil som leg: “Rollespil er i bund og grund organiseret leg – hverken mere eller mindre.” (p.6) – og den sætning åbner bogens forord. Jeg er uenig, rollespil er mere end bare organiseret leg, og jeg er ærgerlig over, at bogens røde tråd fastlægges så bastant. Der er intet galt i at vinkle rollespil som leg, og lade det være den røde tråd, der samler fotos fra et helt års scenarier.

Bordrollespil

Min anden anke mod bogen er fraværet af den mindst fotogene form for rollespil – bordrollespillet – og det er en anke båret ud af, at det er her min passion ligger, men jeg vill ikke ligge bogens forfattere og fotografer til last, at dette ikke er kommet med, da det ligger uden for bogens emne.

Det er en flot bog, lækre fotos og en god dokumentation af, hvad live-rollespil kan skabe.

Anmeldereksemplar leveret af Claus Raasted.