En af de drilske ting er balancen mellem Indiana Jones-plottet og exploration-rollespillet i Night’s Dark Terror. Eventyrerne er ankommet til den skjulte dal forfulgt af troldmanden Golthar, der har allieret sig med den ene halvdel af dalens indbyggere, mens vore helte har allieret sig med den anden halvdel, og de konfronteres i templet, hvor det store monster og den store skat er, og skal vi følge genren, så dræber monstret troldmanden, og templet kollapser, netop som heltene har fundet skatten, og mens monstret omkommer, flygter heltene af mørklagte, oversvømmede tunneller, indtil de finder ud et sted uden for den tabte dal – dvs. ikke inde i den tabte dal, da dalen i ligheden med templet tilhører ‘den anden verden’, og den slags kan kun forlades under bestemte forhold, som involverer vand, mørke, tåge og/eller dis (f.eks. blive kastet omkring på et stormfuldt hav eller krydse en å i jagten på en hjort), dertil kan tilføjes grotter, huler og andre underjordiske, fugtige, mørke korridorer.
Night’s Dark Terror mangler det kollapsende tempel-sekvens og en tunnel, der fører helt ud af dalen, men der er underjordiske korridorer, der fører ud andre steder i dalen, og der er en underjordisk skat – men D&Ds skatteøkonomi fordrer, at heltene skal erhverve sig skatten, hvilket er i modsætning til eventyrfilm a la Indiana Jones (den spændende undtagelse er National Treasure-filmene, som er eventyrfilm, der genopdager amerikanske nationalklenodier og igennem disse rekonstruerer den amerikanske identitet og dens ret til landet). Der er i scenariet lagt op til, at monstret æder Golthar, men det er åbent, og som spilleder har man meget få værktøjer til at gennemføre det forløb i scenariet. Scenariet balancerer mellem klassisk exploration-rollespil og et narrativ, men forholdet mellem de to former er uafklaret.
Og så endte scenariet denne aften med en massakre. Sådan ender Indiana Jones-film ikke.
Siden sidst
Vore helte havde haft en lang, lang arbejdsdag med at trænge ind i de ældstes gravkammer og hente de hellige tekster, og derefter anskaffe remedierne til ritualet inde i templet, og efterfølgende beskytte præsterne mod horden af udøde, mens de gennemførte ritualet. Det var en lang serie af encounters, og netop som der var faldet ro over templet, meldte Golthar sin ankomst.
Kampen begynder
Ind af porten stormer Golthars traldar-allierede. Imens stormer det meste af gruppen op på balkonen i den store tempelsal. På den ene fløj er Rose og Ivan, der stormer Golthars ene håndlanger, men hun er en stædig rad, der længe holder dem stangen. Imens stormer Thorgum Baldefur og Olga den anden fløj, hvor de konfronteres med Golthars allierede varrotte, som forfølger dem ned i salen, idet traldar-mændene har trængt den enlige Pavel op i en krog, og Thogum og Olga kommer ham til undsætning. Med deres soniske yodlen angreb har traldar-lederen lamslået Pavel, der ikke kan andet end tage imod hug fra traldar-krigerne.
Varrotten og Golthars håndlanger har vi fulgt siden Tærskel og gnomernes færgeleje, mens traldar-folkets yodlen har ekkoet gennem dalen ved flere lejligheder de sidste dage.
Templet skælver
Som kampen bølger frem og tilbage, og Golthars allierede falder, presses vore helte mere og mere for ressourcer. Mængden af powers bliver færre og færre, og antallet af hit points daler stødt. Gang på gang påkaldes reglen om, at det skal være vildere for der er ikke plads til at vore helte rammer forbi, og mindst to gange gør anvendelsen af reglen forskellen – det lille +1 vender en forbier til en træffer. Imens ekkoer voldsomme rystelser gennem templet, den store Pflarr-statue vælter og noget er på vej op af den magisk mørklagte skakt. Tentakler fra skakten griber ud efter de mange kombatanter, og fjender og allierede trækkes ned i skakten til en rædselsfuld død, og en tentakel griber Thorgum, men med sin dværgske stædighed lader han sig ikke trække ned i afgrunden.
Monstret fra afgrunden
Op af mørket vælder et gigantisk monster, et bølgende slimet landskab ætsende sig gennem alt, hvad det kommer i nærheden af. Den slimede masse, hvis grønligt brune farver er som snydt ud af næsen, former lange tentakler, som griber ud efter alt og alle, og trækker dem ind imod den slimede masse.
Monstret dækker et kæmpe område af templets gulv, og med sin lange tentakler trækker det alt og alle ind mod sit slimede indre. Blandt de fangne er Golthar, og Ivan triumferer over at se sin arge fjende fanget. Golthar har gennem kampen rullet vore helte over ende med sin ildmagi, og fejet dem omkuld med lette slag med hånden, men nu er han fanget. Ivan får øjenkontakt med Golthar og pludselig bytter de plads. Golthar havde heldigvis evnen til både at teleportere og bytte plads med sine fjender.
Den sidste store kamp
Fanget af monstret kæmpede alle imod det, selv Golthar slyngede sin trolddom mod monstret, men nu hvor han har byttet plads med Ivan, stikker han af fra kammeret hånende vore helte erklærende, at han erobrer skatten, mens de omkommer i monstrets greb.
Det ser sort ud. Næsten ingen ressourcer er tilbage, hit points er i bund, action points er spenderet og ingen healing potions tilbage. Hver en manøvre tæller, hvert et terningeslag er afgørende.
Til døden dem skiller
Monstret fra afgrunden ruller rundt i kammeret, og vore helte er i vildrede. Skal de forfølge Golthar, skal de flygte eller skal de dræbe monstret – som endnu ikke er bloodied?
Gumle er fanget i monstrets greb, og han går ned. Han ligger døende på jorden og monstrets syre æder sig på ham. Ivan styrter gennem den blævrende masse af levende slim og samler ham op og styrter mod den korridor, hvor Golthar stak af. Imens er Olga fanget i et hjørne af templet, men det lykkes Pavel at vildlede monstret og skabe en åbning for hende. Hun styrter hen mod Pavel og Ivan og er for et øjeblik i sikkerhed, men så kollapser Pavel svækket af monstret syre, der ædt sig ind på ham. Han ligger døende på jorden.
Den blævrende hob skyller i retning af de fire helte, da Rose tager dets opmærksomhed, og den ækle, slimede død griber hende med sin tentakler og trækker hende ind til sig, og hun kollapser under monstrets angreb. Tilbage står Ivan og Olga.
Da udånder Pavel …
Ivan hanker op i Gumle og bærer den bevidstløse dværg dybere ned i templet, mens Olga beordres til at forlade templet af porten. Roses afledning har åbnet for, at hun kan nå ud den vej. Monstret flyder ind over templets gulv i hælene på Ivan, der flygter ned i mørket, han famler sig ned af trapper og da han nærmer sig et gravkammer udånder den gamle dværg på hans skuldre. Ivan er alene i mørket.
Imens står Olga i sikkerhed i templets port. Da hun ser, at monstret er søgt dybere ned, piler hun ind igen, og hun samler Rose op, hjælper hende ud, hvor Rose kommer sig mirakuløst, og de to piger flygter ud i sikkerhed.
Ivan er fanget i gravkammeret. Overalt er der nicher med mummificerede hutaakan-præster, men ingen spor af Golthar. Ivan stormer rundt desperat ledende efter en udgang – men Thomas ruller elendigt, og ingenting dukker op. Monstret fra afgrunden dukker op i gravkammeret, og Thomas forsøger igen at finde den hemmelige udgang. Han sætter Christina til at gøre det endnu vildere, og vi får en beskrivelse af, hvorledes Ivan desperat leder efter udgangen, efter den hemmelige dør, efter en flugtvej. Thomas ruller terningen igen, og han fejler.
“Dit eventyr ender her”
Night’s Dark Terror har taget tre helte denne nat. Pavel og Thorgum kollapsede under dens voldsomme syreangreb, mens de kæmpede for at redde deres venner. Kæmpende til det sidste i et desperat forsøg på at redde Thorgum og skabe en flugtvej for Olga og derved Rose trak Ivan monstret med sig ned i mørket. Her tabte vi sporet af helten, og han frygtes død.
Afslutningen
Kampen rullede frem og tilbage, og det er gennem kampen ikke klart, hvem, der vil falde, og hvem, der vil overleve. Lige til det sidste kunne man håbe, at hverken Pavel, Gumle eller Rose ville falde for monstret, men kun Rose var heldig at overleve, og ligeledes kunne vi til det sidste håbe på, at Ivan fandt den hemmelige korridor og derved kunne finde vej ned i templets underjordiske tunneller, hvor Golthar var ved at samle tempelskatten op.
Faldne helte
Tre er faldet, to lever. Det er underligt at tænke sig, at de ikke længere er iblandt vore helte – at alle de anekdoter, som Ivan fortalte om sin skovhuggerbarndom, om Pavels indsigter som sigøjnertroldmand og Thorgums visdomsord og ekspertise som guldsmed.
De tre heltes fald følger ikke slutspilsmekanikkerne fra story games eller den dramatiske spændingskurve fra con-scenarierne. I stedet sker deres dødsfald bare. Når vi har fulgt karaktererne så længe, så er det underligt bare at se dem dø – men for dramaet er det vigtigt. Vore helte kan falde, og de kan dø. Fjenderne er farlige. Det koster derimod kontinuiteten, for hvis folk dør jævnligt, er der ingen til at bære den samlede fortælling videre, og sker det for ofte, mindskes lysten til at investere i dem, men sker det ikke, så er heltene aldrig rigtigt i fare, og så taber spillet også noget af sin brod.
En ny generation
Næste gang vi spiller, begynder vi i Tærskel, hvor Rose og Olga er ved at rekruttere nye helte, mens de beretter om, hvorledes de undslap fra den skjulte dal.
Et sted derude er Golthar og hans fæle organisation af slavehandlere, og der er en masse nye eventyr, der venter os. Nye karakterer skal laves, og Nis, Thomas og Kristoffer er gået i gang med at planlægge løs. Hvem skal spille hvilken funktion i gruppen, og hvilke karakterer skal de konstruere?
Næste scenarie er scenarie-samlingen In Search of Adventure B1-9, der er en kompilation af scenarierne B1-9. Vi har netop gennemført B10 – også selvom heltene ikke var sejrrige. Kampagnen fortsætter på level 6, og vi får udforsket D&D 4E mere.
Reglerne til D&D 4E er sjove for så vidt angår kamp, men kamp tager tid, meget tid, og jeg er begyndt at savne noget mere rollespil. Det hjælper selvfølgelig ikke, at vi spiller gamle dungeon exploration-scenarier, som ikke ligger op til rollespil.
For de kommende scenarier vil jeg se, om jeg kan liste forskellige former for rollespil ind i kældrene.
Hus-regelmæssigt fastholder vi de eksisterende, hvor heltene kan optjene Rerolls gennem nederlag, og de kan booste skill checks gennem deres ophav og baggrund. Vi anvender fortsat dovne initiativ-regler. Vi føjer dertil en officiel variation af spillet til, hvor bonusserne fra magiske våben indbygges i karaktererne, og magiske ting i stedet anvendes til at give specielle effekter. Det erstatter behovet for at heltene løbende får nye magiske ting for at holde deres levelbonusser på plads.
Puha, jeg husker stadig Andrews død levende. Selvom han er Kenneths karakter, var det en næsten ligeså traumatisk oplevelse for os andre – føler virkelig med jer!!
LikeLike