[Delta Green] Hvor deres fod sættes sjældent (1. del)

Dette er anden spilgang i sæsonafslutningen. I lighed med at gennemgangen af første spilgang blev delt op i tre indlæg (del 0, del 1, del 2), bliver denne spilgang delt op i to indlæg. Vi begynder med celle T’s historie, og næste gang følger celle S og efterspillet. I praksis blev der krydsklippet mellem de to handlingsforløb, men de behandles hver for sig her.

Anden del af af sæsonfinalen på sæson to følger op på de mange bolde, som første spilgang lod i luften. Imidlertid er det en tricky episode for jeg hentydede til en lille tråd mere i sidste oplæg og spilgang, og jeg var spændt på, om det ville være muligt at nå det hele på kun to spilgange. Dertil var der timingen af de tre første plottråde, og deres forløsning, som gerne skulle falde på rette tid, og opstille en til dels en situation, hvor en spilperson står i en situation, hvor et interessant valg skal tages, og til dels en situation, hvor spilpersonerne kommer ud på en tredje mission.

To hold efterforskere – om at klippe

Der klippes løbende mellem de to hold efterforskere. Med undtagelse af to sekvenser, så klipper jeg, når en sekvens eller en scene er spillet pænt til ende. Derefter skifter vi og følger det andet hold.

På et tidspunkt er det ene hold underlagt en magisk effekt, og for at afspejle denne, krydsklipper jeg aktivt mellem de to hold, og på et senere tidspunkt vælger jeg helt at afslutte en scene og klippe væk fra den, men lader den blive ved med at køre. Det er scenen, hvor agent Sherlock står med en vanvittig agent Sheridan, og jeg undlader her at klippe for at holde agent Sherlock under et konstant pres for at afspejle, hvor vanskelig hendes situation er. Ulempen ved dette er naturligvis, at det holder de andre spillere passive i længere tid, end jeg foretrækker, men denne ene gang skulle der en undtagelse til.

Agent Trevors tilstand

Sidste gang blev Kaspers spilperson hårdt såret, og jeg var noget i tvivl om, hvorledes vi skulle håndtere det denne spilgang. Skulle han vågne af sin koma, skulle scenen spilles fra sygelejet, eller skulle Kasper have en anden karakter at spille?

Det løste sig helt tilfældigvis ved, at Kasper var forhindret i at spille med, og vi kunne derfor lade agent Trevor forblive såret og bevidstløs hele resten af episoden. Problem løst ved tilfældets gang.

Celle T på mission

Missionen skifter pludselig tempo. Efter af agent Trevor er blevet skadet og indlagt, bliver det vigtigt at få ham væk og i sikkerhed. Missionen skal være under radaren, og der har været tegn på, at man lagt mærke til ATF-agenten, som er blevet indlagt.

Agent Trelawney og agent Tarek begynder på at anskaffe en “special” ambulance. Thomas spenderer Agent-point på at få ting på plads. De to agenter har slået sig ned i en naboby, de anskaffer ambulancen etc., så de kan fjerne agent Trevor fra det lokale hospital, overdrager ham til nogle agenter fra DG, der kan tage ham under behandling rent ubemærket, og for at få missionen til at glide lettere rekrutteres journalisten Janice Grover.

Janice Grover – en friendly in spe

Mit mål med Janice er opnået. Agenterne har rekrutteret hende, og hun fungerer som friendly, omend hun ikke har det store kendskab til DG, men det er meget almindeligt. Flere gange undervejs i kampagnen har agenterne arbejdet med friendlies, men det er første gang, at de selv har skabt en.

Jeg havde føjet en instruks til Janice om, at spillerne skulle forsøge at gøre hende til en friendly, så Anne spillede aktivt henimod det, men det krævede stadig nogle aktive valg fra Thomas og Simons side for at det ville ske.

Janice efterforsker

Imens de to agenter er i skjul og venter på, at de kan undsætte agent Trevor, går Janice i gang med at undersøge Uglebjerget og omegns historie.

Der er en ting, som hun støder på, og det er historien om Cooter McGee, der kom til verden i 1903, og som en ung mand blev involveret i spritsmugling i forbudsperioden. Han gemte sig i bjergene med sin bande af smuglere, men en vinternat i 1936 kom han ned til byen og tvang lægen til at undersøge ham. Lægen diagnosticerede ham med mavecancer, og han havde ikke langt igen. Han stak af op i bjergene igen, og myndighederne fangede ham ikke.

I 1939 fandt man det lemlæstede lig af en vandringsmand, hvis død man tilskrev en bjørn, og man bekymredes for de ensomme mænd på bjerget, Cooter McGee m.fl. Trods sygdom og bjørne blev Cooter set i 1949.

I 1956 overfaldt Cooter en flok unge teenagere, der var på skovtur på bjerget, og han dræbte to af dem. En menneskejagt mobiliseredes, Cooter blev skudt, såret og fanget. Han fik sin dom, røg på den lukkede, og her fik Cooter det hvide snit. I 1957 stak han af en vinternat fra anstalten og blev sidst set flygtende op på Owlshead Mountain, hvor man regnede ham for død.

Siden har ingen set Cooter. I 1963 styrtede et ægtepar i afgrunden, og i 1973 omkom en ornitolog på bjerget. Begge tilfælde regnes som ulykker, og samme gælder for de to geologers død i 1996, og igen i 2007 forsvandt to landmålere, hvorfor man arrangerede en større eftersøgning. På tragisk vis omkom en stor del af ekspeditionen under et mudderskred, heriblandt FBI-agent Irving.

Mændene i sort

Agenternes største konflikt den aften kom, da de skulle smugle agent Trevor ud af hospitalet, da fremmede agenter er dukket op for at undersøge, hvorfor der er en ATF-agent indlagt? Samtidig med er overlægen en stædig karl, som ingen intentioner har om at lade sin patient i sin kritiske tilstand blive flyttet.

Scenen udspilles som en serie af konflikter knyttet til skill checks, hvor fejlede rul medfører nye konflikter og nye problemer, så der er en serie af vanskeligheder, hvor først overlægen skal omgås. F.eks. prøver Janice at holde overlægen ude af lokalet, og det lykkes næsten, indtil han hører støj inde fra lokalet, dvs. overtalelsen havde været succesfuld, hvis ikke noget udefrakommende havde spoleret det.

Inde i sygestuen kommer det også til en voldsom konflikt, da overlægen har svært ved at respektere den myndighed, som agent Tarek påberåber sig – der er spenderet agent point på at kunne simulere en højere rang – og lægen lader sig kun overtale mod at registrere ATF-agent Tareks badge, hvilket agenterne ser som deres snit til at stikke af med den sårede agent Trevor inden lægen konstaterer, at der er noget galt med skiltet (dvs. prisen for succes er, at lægen kort efter vil gennemskue løgnen). Derefter skal agent Trevor smugles forbi de fremmede agenter, hvilket foregår huhej vilde dyr.

I længden har vore agenter succes. De får agent Trevor ud, og de får overført ham til et andet lægehold, som kører den sårede agent bort, mens transporten af den sårede agent har på ingen måde været sikker – og spørgsmålet er, om agent Trevor ender med mere end et stygt ar ned over ansigtet?

Uglebjerget

Agent Trelawney og agent Tarek besøger bjerget, Owlshead Mountain, en gang mere for at indsamle informationer, men de er noget forsigtige i deres efterforskning, da de ikke ved, hvad de er oppe imod. De har flere punkter på deres kort, som de gerne vil efterforske, og de opsøger dem. De er imidlertid ikke alene. Fremmede agenter, Project Blue Book-agenter, befinder sig på Montauks byggeplads, og da vore agenter opsøger det næste mærke på deres kort, møder de den fremmede mand i skoven igen. Han skjuler sig i mørket mellem træerne, og han truer dem med, at de skal forlade bjerget, og agenterne udleder, at manden er ingen anden end Cooter McGee, der må være over 100 år gammel på nuværende tidspunkt. Han afslører ikke sin agenda, men afslører, at han lyder sine herrer.

Imens er de fjendtlige agenter på vej, og vore DG-agenter beslutter sig for at stikke af igen. I det fjerne hører de lyden af to modstandere, der støder sammen. Med fjender i området og en agent nede, beslutter celle T sig for at trække sig tilbage, og lade sag være sag.

Næste gang: Celle S og Efterspillet