Dette nummer af Rolle|spil har to store hovedartikler, som er hovedattraktionen denne gang.
Grønlandsk børnerollespil
Den ene er om en rollespilsekspedition til Grønland, hvor børnerollespil introduceres for den grønlandske ungdom. Det er fascinerende at høre om de forhold, der er under et sådan projekt, f.eks. at vejret inddrages i rigt omfang i planlægningen af ekspeditionen, og ligeledes er det interessant at se børnerollespillets anvendelse som et identitetsskabende projekt, hvor børnerollespillet introducerer børnene for grønlandske forestillinger om f.eks. tupilakker. Samme funktion oplever jeg ikke umiddelbart med den brugen af generisk rollespil.
Reenactment vs rollespil
Den anden store tema-artikel er om re-enactment, og gennem et interview med rollespiller og reenacter Morten Lahrman får vi et indblik i denne hobby. Rolle|spil har en tradition for artikler om emner beslægtet med eller grænsende op til rollespil, og sådan er det også med denne artikel. En interessant ting, der observeres i artiklen er, at den sociale dynamik er anderledes, da rollespilleren mødes ved træfs for at spille roller, mens re-enactere mødes for at være fælles om deres hobby – man skal altså kunne holde hinanden ud i timevis på et marked. Begge steder er man klædt ud, men lighederne hører hurtigt op derefter.
Det faste materiale
Blandt det faste materiale er fanplakaten, sminkørens guide til store blodige sår, rolleguiden dækker denne gang barbarer og Cleofie skriver om at drikke papvin for at styrke den kreative scenarieskrivning. Claus Raasted er i sin teori-serie nået til fond-ansøgninger om støtte til ens projekter. Igen en praktisk og brugbar artikel og forhåbentlig en kilde til flere succesfulde foreningsprojekter. Af anmeldelser er der en anmeldelse af pingvin-rollespillet Evighedens dal anmeldt af undertegnede.
Debat og bagside
I dette nummer er der en artikel af Christian Gjelstrup om rollespils nedgang i Danmark. Det er et drilsk emne, for har man været i rollespilsmiljøet efter en vis årrække, opdager man, at rollespil erklæres for dødt, døende eller i nedgangsperioder med nogle års mellemrum, hvorfor det kan være lidt svært rigtigt at se problemet. Christian påpeger, at der er færre rollespillere ude til de store foreningskampagner, end for nogle år siden, da Ringenes herre-bølgen var på sit højeste, og der er ud fra de tal, som Christian opsummerer betydeligt færre til arrangementerne end i årene 2002-2006.
Skal vi se rollespil over en ti, tyve eller tredive-årig periode? Det betyder en del for forståelsen af i hvilket omfang rollespil er i en nedgangsperiode. Dertil vil jeg også gerne have undersøgt, om der er andre aktører, der har taget en del af deltagerne ved de store rollespil – er de forsvundet ud til mindre kendte foreninger, til spejderrollespil, til fritidshjemskampogkage, til Bardatræf, til computerrollespil eller til cosplay? Har vi fået mere art-larp i hverdagen for voksne?
Har rollespil fået en ny position som en fast fritidsaktivitet frem for et modefænomen? Følger vi Gjelstrups tal er der bestemt færre rollespillere i foreningerne, men hvor er de henne, og er det egentlig et problem for rollespil, eller har rollespil fået så grundigt etableret sig, at det ikke behøver at være et massefænomen for at være succesfuldt? Der er meget at se nærmere på her.
Lars Andersens faste historie om rollespillets historie er kommet til stiftelsen af foreninger, og denne gang kan man som læser stemme på bladets hjemmeside om, hvilken af tre grupperinger (bureaukrater, tosser, møde-entusiaster), der kommer ind i bestyrelsen. Bortset fra et selverkendt sortsyn på foreningsliv er der ikke så meget bid i dette nummers klumme, men det følger sikkert med næste nummer, når anden halvdel om rollespilsforeningen kommer.
Afsluttende bemærkninger
Jeg kan godt lide, at der er brugt på plads på anmeldelsen denne gang – også selvom det er min egen anmeldelse – og jeg kan godt lide de to lange artikler. Længden giver plads til at komme mere i dybden og flere billeder, og den visuelle stil er central i Rolle|spils stil. Jeg er mindre tilfreds med bladets brug af små wiki-bokse, hvor f.eks. barbarer kort forklares med materiale fra danske wikipedia, i alle fald er boksen i artiklen med barbarer uklar. Om det skyldes den danske wikipedia-artikel om barbarer eller artikelforfatteren ved jeg ikke, men det er utilfredsstillende. Generelt har flere af de faste artikler ikke min interesse, Cleofie, Spil en klasse og sminkeguiden. Sidstnævnte fordi jeg ikke har brug for den, de to første på grund af indholdet.
En anden god ting er, at der er rum for debatindlæggene, men i lighed med Gronemans artikel i nummer 5, Bastarder og bitches, savner jeg en kontekst for Gjelstrups indlæg om rollespil i nedgang, der skal læses i sammenhæng med kommentartråden til min anmeldelse af nummer 5. Dertil savner jeg også, at der bliver fulgt op på disse indlæg, og det helst i samme nummer, således at redaktøren finder en opponent, der kan give en duplik, og evt. åbner op for et par replikker i samme nummer. Nu skal man lede rundt omkring – f.eks. i kommentartrådene på mine anmeldelser eller debatsporene på rollespil.dk for at finde resten af diskussionen.




Skriv, skriv, skriv