På baggrund af rollespils opståen i 1770’erne, har jeg kastet mig over at beskrive rollespilsmiljøet i Køge i 1810. Beskrivelsen tager udgangspunkt i Merete Duelunds afhandling om Køges gilder fra slut 1700-tal til midten af 1800-tallet, hvor gilder og laug kort før Grundlovens indførsel ophævedes, og der kom foreninger til. I Køge blev gilderne erstattet af Køge Borger- og Håndværkerforening, der findes den dag i dag.

Da dette er et stykke fiktion, tillader jeg mig visse friheder i forhold til Duelunds afhandling, og jeg er ikke så meget interesseret i at gengive begivenhederne omkring rollespilsmiljøet i Køge i 1810, som jeg er interesseret i at bruge dem, som udgangspunkt for en historie. Vi diskuterer denne gang kontrafaktisk historie, og noget af billedet rollespil på daværende tidspunkt i forhold til i dag. Jeg har tidligere vendt regelsystemet bag Eventyrere & Elefanter, samt rollespil i et gilde.

Det følgende er et tidligt udkast til scenarieteksten:

Jeg kender ikke særligt meget til 1800-tallet

Det er ikke vigtigt. Det meste af 1800-tallet har endnu ikke fundet sted endnu. De fleste store begivenheder, som perioden er kendt for, som treårskrigen og Grundlovens indførsel eller slaget ved Dybbølmølle i 1864 eller andelsbevægelsens gennembrud eller de politiske partiers gennembrud har endnu ikke fundet sted, og hverken Marx, Darwin, Grimm eller Freud har udgivet nogen af deres store gennembrydende forskningsværker endnu. Efterdønningerne af 1700-tallets begivenheder spiller stadig en stor rolle. Den franske revolution har vendt op og ned på det franske samfund, og Napoelon er kommet til magten. Han har kastet Europa ud i krig, og det mærkes også i kongeriget Danmark.

Inden der kommer en historisk gennemgang, skal emnet kontrafaktisk historie vendes.

Hvordan og hvorfor kontrafaktisk historie?

Kontrafaktisk historie er, når man går tilbage og omskriver et mindre udfald af historien og prøver at kortlægge de begivenheder, som efterfølgende udfolder sig. En klassiker er, hvad nu hvis Hitler ikke var død, eller hvis Kennedy ikke blev dræbt osv. Hvordan ville eftertiden have udfoldet sig? Selv små ændringer kan skaber hurtigt store forandringer, og en tommelfingerregel i kontrafaktiske historier er at holde ændringen meget lille for ikke at skabe et alt for anderledes samfund, da ændringer hurtigt kan akkumulere og skabe meget anderledes samfund. Omvendt er der visse ting i vores samfund, som ændres meget langsomt og som synes fuldstændigt upåvirkede af sådanne ændringer. Nogle gange adskiller den kontrafaktiske historieskrivning sig ikke meget fra tidsrejsehistorier, da begge dele spørger til, hvor meget vores samfund kan ændres ved små begivenheders ændring, og hvor meget historien er en naturkraft, der presser sig på og som vi som mennesker har meget lidt indflydelse på: Hvor stor en forskel gør vi som mennesker på vores omgivelser?

E&E sigter ikke så stort. Målet med scenariet er at udforske rollespil og rollespilsmiljøet under andre forhold. Hvad nu hvis rollespil er opstået under et standssamfund styret af gilder, laug, adelige, kirke og konge frem for i en socialdemokratisk stat? Hvad betyder det for rollespil, at designerne ikke havde figurkrigsspil og fantasylitteratur fra 1920erne til 1970erne at hente inspiration fra, når hverken Robert E. Howard, Clark Ashton Smith eller Tolkien har skrevet en eneste historie endnu? I 1810 er de islandske sagaer endnu ikke opdaget, og den fascination af folkeeventyr og folketro, som opstod få år senere var, og som brdr. Grimm var med til at udforske, har endnu ikke fundet sted, og der er ikke en masse kunsteventyr eller en fantasygenre rig på elvere, orker, dværge eller troldmænd, som da de første rollespilsdesignere slog deres folder i 1970’erne.

Scenariet vil udforske rollespilsmiljøet i en sådan verden. Det underforstås, at der ikke er sket de store forandringer af verden på grund af rollespil, men at der er dukket en ny kulturel aktivitet op, som grundet det er et standssamfund, både er underlagt standssamfundets tankegang, men også organiseret derefter med sine egne gilder og et system af spilmestre, der oplæres på samme måde som håndværksmestre oplæres.

Er rollespil farligt?

To ting spiller ind på, at rollespil i 1980’erne blev dæmoniseret og betragtet som farligt. Det ene er den satanic scare, som greb det amerikanske samfund i 80’erne, og som døde ud i de tidlige 90’ere. Ekkoet klinger endnu. Den anden sider kommer fra psykologien, hvor udøvere af faget var med til at skabe en sekulær pendant til the great satan scare, og ligeledes i dag finder man endnu forestillinger om, at det at spille rollespil kan være potentielt psykologisk farligt.

Hverken psykologi eller satan scare fandtes i slutningen af 1700-tallet, og selvom der var været andre perioder med stor frygt for det okkulte, har rollespil ikke været genstand for det her, da 1980’ernes satan scare sigtede imod okkulte trusler, der truede med forføre bekymrede forældres teenagere. I 1810 er rollespil en aktivitet, der også praktiseres i kirken.