I forbindelse med at jeg er i gang med at kortlægge forskellige traditioner blandt sjællandske rollespilsgilder i 1800-tallet har jeg gravet et par anekdoter frem, som jeg her vil dele med jer.
I Folkeminder 6. hefte, 1963 – Red. I. R. Jensen og M. Bødker optræder der to historier, som har med rollespillere at gøre. Begge beretninger i er afsnittet om sygdomme. Det interessante er, at den almindelige forestilling om, at sygdomme først optræder i rollespil i forbindelse med kolera-epidemien i 1853 synes her at blive udfordret, da disse historier skal stamme fra første halvdel af 1800-tallet, altså før epidemiens udbrud.
Beretning fra Krenkerup (p.188)
Lars Sørensen fra Krenkerup fortæller, at en ekspedition drog til Tuggurt [Techort / Touggourt] for at samle krydderier, som de kunne sælge i markederne langs Ægyptens kyst. Undervejs kom ekspeditionen til en oase, hvor indbyggerne var ramt af pesten, og her omkom alle i ekspeditionen på nær en karakter. Spillerne blev så vrede, at de ikke længere spillede med SpielMeisteren, men indstævnede ham for den birkedommeren. Tilbage sad en spiller, hvis karakter var strandet i oasen og uden SpielMeisteren til at spillede ham tilbage til civilisationen, måtte spilleren vente, indtil han fandt en gruppe, hvis ekspedition skulle besøge samme oase. Det tog ham tre år, førend han fandt en spilgruppe i Roskilde, der var i oasen, og sammen med dem, kunne hans karakter rejse derfra.
Beretning fra Vordingborg (p.189)
På dette tidspunkt raserede kolera egnen, og lagde flere hjem øde i Vordingborg. Blandt de ramte var en gruppe rollespillere, der netop havde vundet Sydsjællands turnering, så de havde vundet Kongen af Timbuktus guldklump på 1000 pund. Men efter at have vundet guldklumpen, tog de hjem gennem junglen, da koleraepidemien ramte. Spillerne og deres SpielMeister omkom, og ingen ved, hvor i Afrika, at deres ekspedition strandede, så et og andet sted venter en flok karakterer med kongen af Timbuktus skat.
(Gk. Marie Andersdatter i Vo., f. 1792, d. 27/6 1869. T.Gr. 1913, sml. LA 385).




Skriv, skriv, skriv