Rollespillet Lady Blackbird, som mere eller mindre er et indie-rollespilsscenarie, har på mange måder været banebrydende inden for koblingen mellem system og scenarie, og det er et rollespil, som formidler verden, historie, karakterer og system samlet og på meget lidt plads. Det har affødt en række hacks, reskins, reimaginings, spin offs, viderebygninger, hvoraf en række kan nedlastes fra Mighty Atoms side. Blandt disse er Old Mesilla, og vi har i gruppen tidligere spillet Lady Blackbird som mini-kampagne, som desværre aldrig nåede til vejs ende, men det er, hvad der sker, og vi besluttede os for at mødes og spille et par af Lady Blackbird-afledningerne. Valget faldt på Old Mesilla.

Det blev en forrygende historie, som går over stok og sten, og hvor sære ting udspinder af det hændte, og hvor historien voksede naturligt ud fra hændelserne, som de nu en gang gør i indie-rollespil. Men det var ikke uden vanskeligheder, for vi rendte ind i to problemer.

Det første løste vi med et hack.

Old Mesilla – en western heist

Hvad er Old Mesilla egentligt? Oplægget fortæller os, at Billy the Kid er blevet fængslet, og skal nu transporteres fra A til B, hvor han ved ankomst vil blive dømt og hængt. Hans gamle bande anført af Doc planlægger at undsætte ham, men en rivaliserende bande vil have hævn ved at slå Billy ihjel. Historien begynder, da sheriffen træder ind i salonen, hvor Doc og kumpaner sidder og planlægger.

• Oplægget forudsætter en vis fornemmelse for geografien omkring Santa Fe og nogle andre byer, og til scenariet er et gnidret kort, hvor vi sad og forsøgte at finde de forskellige lokationer. Det var ikke videre opløftende.
• Oplægget forudsætter også en hvis fornemmelse for, hvem Billy the Kid, rivalerne, Doc og de andre er. Med referencer trækkende på Lucky Luke, Young Guns og vage erindringer om andre filmatiseringer omkring Billy the Kid, stod vi på bar bund. Det var os også uklart, hvor historisk scenariet havde tænkt sig at være.
• Oplægget henviser til westerns som A Fistful of Dollars og Unforgiven og ”and so on”. Begge er ganske vist film med Clint Eastwood, men der er pokker til forskel på en gritty 90’er western fra Hollywood og 60’ernes spaghetti westerns.
• Oplægget fortæller også, at det er en heist-historie og peger et sted på Ocean’s Eleven, men andetsteds på The Italian Job, Reservoir Dogs og Firefly-episoder som The Train Job og Ariel. Det er ret forskellige steder at pege hen i, og problemet blev for os, at vi kunne ikke finde fodslag, da vi snakkede sammen om scenariet og brainstormede spillets ramme.

Old Mesilla – en D&D-komedie

Løsningen på de mange forskellige strenge kom på plads, da vi i spøg begyndte at køre forskellige fantasy-elementer ind over scenariet, og lige pludselig faldt ting på plads, og vi begyndte at spille. Old Mesillas Western World var ikke en ramme, vi kunne lave et fælles fodslag omkring, men generisk D&D-fantasy kunne vi sagtens få til falde på plads.
De kinesiske jernbanearbejdere på salonen blev til gobliner, sheriffen forvandlede sig til en paladin, og da han trådte ind på kroen sad drow elf Doc og hans half-elf søn og lagde planer, men de vidste at den straks var gal, da paladinen gik op og ned langs bænkene scannende folk med sin Detect Evil.

Her fra gik det i rask trav. Vi havde den skuffede drow-fader, en fighter, der var ikke yndede sin søns valg af rogue, og hans måde at have fordelt sine skill points på – og hvad lignede det knægten at have multi-classed et level af ranger? Ikke desto mindre satte de sig for at undsætte Billy the Party Leader fra dværgenes jerntog, der rullede på magiske skinner, og var bemandet af orker, som havde en deling vildsvineryttere med sig. De kom på tværs af James Dolan, the half-orc, fra The Enforcers Gang, som ville myrde Billy og re-animere ham som zombie som hævn.

Det lykkedes gruppen at sabotere toget, at undsætte Billy the Party Leader og samle det gamle party igen, og undervejs fik de stukket af fra paladinen med sin særlige ganger, de fik konfronteret halvorken James Dolan, som truede Doc Drow med, at en eller anden dag ville han fejle sit Spot Hidden-tjek, og den dag ville Dolan stå klar i skyggerne, og selskabet flygtede ud i ødemarken, hvor de mødte en uglebjørn, som de tævede.

Vi opnåede meget en meta-stemning, som den også er at finde i Order of the Stick, hvor persongalleriet kan snakke i D&D-regler.

Ekskurs: D&D som setting

En af de sjove ting ved vores fantasy-hack var, at vi forblev i Amerika, men i et fantasy-amerika med alle de stereotype fantasy-elementer som elvere, dværge, orker og gobliner, troldmænd og monstre. Vi brugte ikke D&D-settings som Forgotten Realms eller DragonLance, og netop derfor skinnede den underlæggende setting i selve D&D-reglerne frem. I D&D’s univers er der paladins, og paladins har evnen Detect Evil, og der er pokker til forskel, om sheriffen er en lovformelig og god våbenfør person eller om sheriffen er en lovformelig og god paladin, da sidstnævnte kan sanse onde væsener. Tilsvarende betyder det noget, om troldfolk følger D&D’s magi-system med de specifikke spells og måder at bruge dem på, eller om troldmænd er nær-udødelige engle-agtige væsener som i Ringenes herre, eller om de britiske skolebørn med et gen for magi som i Harry Potter, hvor deres trolddomskunstner er en blanding af tillært teknik og medfødt talent.

Old Mesilla – Et rod af regler

Vores andet store problem med Old Mesilla var spillets anvendelse af Lady Blackbird-reglerne. Dels lægger spillet op til, at man spiller historien som et heist – men uden at indføre nogle mekanikker eller værktøjer til at understøtte heist-genren (og så alligevel måske) – og oplægget lægger op til, at karaktererne kan være i struben på hinanden, men der er ingen retningslinjer for PvP-konflikter.

Der er også nogle nye elementer i reglerne, som ”…-thinking” evnen, der udstikker et område, hvor spillerne må spendere point for at definere nogle ting, men i et spil, hvor vi i forvejen digter løs, er det svært at se, hvornår man skal spendere point for sige noget om settingen, når vi hele tiden siger noget om settingen (men det er muligvis spillets indforståede heist-mekanik, som kommer ind i billedet her, hvor spillerne på forskellige områder må retconne elementer for at få heistet til at falde på plads). Hver karakter har desuden et Home og et Hideout, som giver mekaniske fordele at bringe i spil, men vi havde ingen fornemmelse for geografien, og derfor ikke rigtig mulighed for at bringe dem i spil, og vi havde heller ikke rigtig mulighed for at flytte handlingen hen til de enkelte steder, så formålet med disse faldt til jorden.

Beskrivelsen af reglerne synes forsimplede i forhold til Lady Blackbird, og de synes et og andet sted at lægge op til, at man har en bestemt forståelse af reglerne og måde at spille på, som teksten ikke får forklaret. Sidst men ikke mindst forekom flere karakterer for låste i deres udvalg af færdigheder til at kunne gøre andet end samme snævre sæt af handlinger, og her var Lady Blackbirds karakterer langt mere interessante.

Alt i alt

Vi havde det rigtig sjovt med at spille vores D&D-fantasy hack af Old Mesilla, men vi var omvendt ikke tilfredse med Old Mesillas oplæg. Settingen var os for fremmed, og vores referenceramme for spredt. Reglerne er ikke godt nok implementeret, karaktererne ikke helt tilfredsstillende, og der synes at ligge en spilstil skjult i teksten, som ikke er lige til at afkode.

Vi har dog planer om at spille flere Lady Blackbird hacks senere på sommeren.