Hinterlandet – ildkugler, lynkiler, froststorme, syreskyer og anden vild trolddom

Fireball!

En arketypisk trylleformular i Dungeons & Dragons er fireball spell, hvor en troldkyndig frembringer en eksplosiv ildkugle, som smadrer fjender og reducerer dem til aske. Det er en milesten i D&D, når man når til det niveau, hvor man kan gøre brug af formularen. Fireball er en level 3 spell, som man får adgang til på level 5.

Fireball er egentlig en overpowered spell, som gør betragtelige mængder af skade særligt i ældre versioner af D&D, og som også i D&D 5th har fået en betydelig styrke. I nyeste version af D&D kompenseres styrken ved, at de andre klasser også får betydelige evner på niveau 5. Hinterlandet har ikke en ildkugler og tilsvarende vilde skadesformularer … endnu, men lad os ændre på det.

En grundlæggende årsag til at formularer ikke gør vildt meget skade er bundet til skadessystemet i Hinterlandet, hvor man ikke gør et antal point skade på et monster, men enten dræber det eller giver det et sår. Når skade deles ud, tjekker man, om skaden er dødbringende eller blot giver et sår (og med nok sår, bliver det også dødbringende) – f.eks. har en ork måske en tærskel på 6 og 2 sår. Hvis skaden fra orkens fjende er 6 eller mere, dør orken straks, og hvis det er mindre end 6, får orken et sår, og hvis det er sår, nummer to, dør orken. I D&D ville orken have 9 hit points, og hvert angreb ville gøre X skade, indtil summen af skade matcher orkens 9 hit points.

Skadesmodellen giver umiddelbart ikke plads til ildkugler, lynkiler og andre drastiske skadesformularer, men med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger om D&D-ildkuglen, som værende overdrevent magtfuld kan måske en løsning gives for de arketypiske skadesformularer i D&D.

Den overdrevent stærke skadesformular, fireball og lightning bolt, er begge håndteret i ældre versioner af D&D ved deres sekundære effekter, som man generelt har en tendes til at underspille. Strengt taget skal en lynkile have en længde på X meter, og hvis der ikke er plads til det, rikochetterer lynkilen, og i værste fald rammer den magikeren, som affyrede den. Ildkuglen skal fylde X kubikmeter, og eksplosionen spreder sig ud, indtil den rammer det område, og det gør det vanskeligt at begrænse sekundære skader – og isstormen er en niveau 4 formular, som først er tilgængelig for magerne, når de rammer niveau 7, fordi den ikke har de sekundære effekter. Disse elementer er siden blevet pillet ud af D&D, så troldmænd langt lettere kan bruge deres formularer, men tilbage i AD&D 1st edition finder vi disse elementer i formularbeskrivelsen af ildkuglen:

•  […] the burst will generally conform to the shape of the area in which it occurs, thus covering an area equal to its normal spherical volume.
• […] ignites all combustible materials within its burst radius, and the heat of the fireball will melt soft metals such as gold, copper, silver, etc. Items exposed to the spell’s effects must be rolled for to determine if they are affected.

For lynkiler finder vi det samme, hvis man kigger i AD&D Players Handbook 1st edition:

• The lightning bolt may set fire to combustibles, sunder wooden doors, splinter up to a half-foot thickness of stone, and melt metals with a low melting point (lead, gold, copper, silver, bronze).
• If a bolt cannot reach its full length, because of an unyielding barrier (such as a stone wall), the lightning bolt rebounds from the barrier toward its caster, ending only when it reaches its full length.

(Bemærk, hvordan teksten ligger implicit op til, at refleksionen resulterer i, at magikeren bliver ramt af sin egen lynkile)

Men netop de begrænsninger kan skabe rammerne for at indføre de destruktive formularer i Hinterlandet, hvor man kan slippe voldsomme kræfter løs, men det kan forårsage voldsomme sekundære effekter.

Lad os derfor forsøge at udtænke Hinterlandet svar på fireball spell.

De destruktive elementformularer

Hinterlandet kender til fire destruktive elementformularer, som troldfolk kan manifestere, når de er magtfulde nok. Det er ildkuglen, lynkilen, froststormen og syreskyen. De er alle styrke 3-formularer.

De fire formularer er bygget op med reference til elementerne, og af lutter tradition er de givet styrke 3, som det styrkeniveau, troldfolk skal kunne håndtere, inden de kan gøre brug af formularen.

Fælles for formularerne er mekanikken til at håndtere dem, og specialiseret for hver af dem bliver deres effekter og sekundære effekter. For ildkuglen bliver den primære effekt en brændende ildkugle, som gør ildskade på alle væsner inden for et område, og de sekundære effekter bliver at antænde og smelte ting samt ukontrollabel rækkevidde.

Terninger! Masser af dem! Et element i de destruktive formularer er fornøjelsen ved at kaste en masse terninger, og den vil jeg ikke tage fra spillerne. Et benspænd i designet bliver, at formularen resulterer i at en masse terninger skal kastes.

Skadesterningerne eller rettere formularterningerne bliver en pulje, som bruges til at købe effekter – inspirationen kommer fra rollespillet Coriolis, hvor en succes i kamp, er til at ramme modstanderen, og ekstra succeser er til at købe ekstra skade og andre effekter – så med andre ord er tanken, at spilleren ruller en håndfuld terninger, og nogle sættes af til skade, og de andre terninger bruges til at købe effekter. Når det er gjort, får spilleder lov til tilsvarende at købe effekter, og det er her, at de uønskede sekundære effekter kommer i spil.

Her kommer første udkast til forslag til en mekanik:

• De destruktive formularer lader magikeren kaste 1t6 for hvert niveau, magikeren har (en niveau 6 troldfolk ruller 6t6).
• Spilleren vælger to af de rullede terninger og anvender som skade, som påføres alle væsner i området (der skal rulles et magisk angreb mod alle væsnerne, og hvis angrebet ikke er succesfuldt, tager de kun halv skade; i Hinterlandet ruller spillerne for at modstå formularer, og for om deres formularer er succesfulde mod væsner)
• Spilleren vælger X terninger af de resterende og anvender til at købe effekter. De resterende terninger (op til Y terninger) bruges efterfølgende af spilleder til at købe effekter.

Effekter købt af spilleren:

Spilleren kan bruge X terninger til at købe nogle af følgende effekter. Graden af effekten er afhængig af det rullede resultat (kan terninger kombineres for kraftige effekter?)

• Skade på ekstra antal modstandere (det påvirkede område udstrækkes til at ramme 1-3 ekstra fjender pr terning spenderet, hvor antallet pr terning er afgjort af resultatet på terningen: 1-3 en ekstra fjende; 4-5 to ekstra fjender; 6 tre ekstra fjender).
• Vedholdende effekt (f.eks. ildkuglen antænder fjender, så de den følgende runde risikerer mere skade), hvor risikoen for ekstra skade er formet af værdien på terningen.
• Ødelæggelse af terræn (døre sprænges, mure kollapser, lofter falder ned), så det giver en umiddelbar taktisk fordel for magikeren (f.eks. blokerer en korridor, så man ikke forfølges, nedbryder en port, så man kan komme frem, eller fylder luften med støv fra sammenstyrtningen eller ødelægger ting i området).

Selve formularen udstikker en ramme for formularens påvirkede område og typen af skaden, som formularen leverer, men de ekstra effekter kan abstraheres til ovenstående, men de enkelte formularer kan gives unikke effekter, som det passer ind i formularen).

Effekter købt af spilleder:

De terninger, som spilleren ikke må anvender, bliver anvendt af spilleder, og denne køber nu effekter, som gør formularen uforudsigelig. Terningernes værdi er ligesom ovenfor med til at forme graden af effekten.

• Ødelæggelse af terræn – formularen ødelægger terræn til spillernes ulempe. Sten falder fra loftet, og alle er nødt til at søge dækning etc.
• Ødelæggelse af værdier – formularen ødelægger ting, der har en værdi. Alt efter graden af valgte terninger ødelægges almindelige genstande (våben, grej), skatte, simple magiske ting eller viden. Der er fire trin på skalaen, men trin tre og fire er nok sammenfaldende. Hvis ting fra mere end en kategori skal ødelægges, skal mere end en terning spenderes.
• Skade på allierede – terningen valgt afgør hvor mange allierede, som er uheldige at blive fanget i formularens effekt (så længe det giver mening). De tager samme skade som magikerens fjender, men de må foretage et resistenstjek for halv skade.
• Dræn på magikeren – formularen svækker magikeren, og hvis denne bruger en anden destruktivt formular inden solopgang, tager magikeren skade eller lignende, hvor skaden er knyttet til terningens værdi.

Eksempel:

En magiker på niveau 5 kaster en ildkugle mod en flok orker i en vagtstue. Efter det magiske angreb er foretaget for at se, hvor godt fjenderne rammes, rulles 5t6. Der er rullet 5, 5, 4, 3, 1. Spilleren vil gerne gøre meget skade, og vælger de to 5’ere, så der gøres 10 skade (5 på dem, som det magiske angreb fejlede på). Den tredje terning bruges til at gøre skade på lokalet, så orkernes våben beskadiges, og spilleren vælger her 4’eren. De to sidste terninger bruges af spilleder, som bruger 3’eren på skade på allierede (ildkuglen rammer ikke kun orkerne, men også en af magikerens allierede) og 1’eren på skade på genstande (orkernes sølvmønter lå på bordet, hvor de spillede om dem, og mønterne smelter nu ned i det forkullede bord).

Så mangler blot de mere konkrete retningslinjer for betydningen af terningernes værdi, og hvordan antallet af terninger skal fordeles mellem spiller og spilleder. Grundfordelingen er 2t6 anvendes til skade, mindst 1t6 anvendes af spilleder.

Kontraformular

Lad os nu føje et ekstra element til, som ikke rigtig er i D&D, men som ligger latent, og som optræder i mange high fantasy historier, nemlig formularer som kontraformularer. Hver af de destruktive formularer er knyttet til et element, og det er oplagt, at troldfolk kan bruge en destruktiv formular til at negere en anden destruktiv formular. Det kræver et ekstra sæt regler, og det tager vi i næste indlæg.