[Anmeldelse] The Dark Eye: The Vampire of Havena

The Vampire of Havena er et solo-eventyr i stil med ‘Du er helten‘ og ‘Sværd & trolddom‘, men det er baseret på regelsystemet fra rollespillet The Dark Eye (5th edition, 2015), som scenariet også fungerer som en introduktion til.

Solo-eventyr har en lang tradition, og de har været udgivet til Dungeons & Dragons, Call of Cthulhu, Star Wars d6 foruden The Dark Eye og andre rollespil. Solo-eventyr er ligesom ‘Du er helten’ og ‘Sværd & trolddom’, men med den forskel, at de er skrevet til et specifikt rollespil, og anvender rollespillets regelsystem; nogle gange som en intro til rollespillet, andre gange bare som et solo-eventyr.

The Dark Eye er et tysk rollespil, der for anden gang er blevet oversat til engelsk, og det har et interessant regelsystem, der indeholder nogle ret særegne regler og en anderledes verden end amerikanske fantasy-rollespil, foruden en masse tyske person- og stednavne, som ikke anvendes med et glimt i øjet, som i britiske Warhammer Fantasy Roleplaying Game. En anmeldelse af selve regelsystemet følger en anden gang. Der skal bruges 20-sidede og 6-sidede terninger til spillet.

The Vampire of Havena

Du spiller en ung tyv og gadelømmel, som er vokset op i havnebyen Havena, som er en gammel by, hvor man ikke kan lide trolddom og troldfolk, og hvor elvere, dværge og havfolk er eksotiske væsner, man hører om, men ikke omgås.

Historien begynder in media re, hvor vi møder den unge lømmel på flugt, og her introduceres vi for de første basale terningkast – ability checks, skill checks, attack rolls – og derefter klippes tilbage i tiden, og det begynder som en stille aften på en kro, hvor vores gadelømmel i mangel af bedre, falder i snak med en flink handelsmand, der er fanget i intriger med andre købmænd, og han har brug en indbrudstyv til at genvinde stjåldne dokumenter.

På dette punkt er det tydeligt, at The Vampire of Havena har som ‘Du er helten’-værk nogle svagheder. En række passager er ‘Gå til A gå til B gå til C’, hvilket bare er en måde at bryde lange tekstafsnit op på. Andre passager er ‘Gør du A eller B?’, hvor både A og B fører til C, men uden nogen konsekvenser – her handler valget alene om, hvordan man som spiller gerne vil have at ens karakter optræder, men valget har ingen konsekvens for historien (lidt det samme som når man løber gennem lange dialog-træer i nogle computer-rollespil, og valget mellem de enkelte sætninger, man kommer med, er hovedsageligt et spørgsmål om, hvordan man som spiller gerne vil udtrykke sig gennem sin karakter, men hvor der heller ikke er nogen væsentlige konsekvenser). Det er ikke videre interessant.

Styrken i The Vampire of Havena kommer umiddelbart efter. I næste led skal man infiltrere en bygning, og der gøres brug af tre mekanikker, som løfter indbrudssekvensen op til noget større. Man har kort, der viser de enkelte rum og deres numre, som gør det til en sjov øvelse at bevæge sig gennem bygningen, der er ‘noise points‘, hvor forskellige hændelser udløser støj, og hvis man opnår X støjpoint, skal man gå til Y, uanset hvor man ellers er i udforskningen af bygningen, og så er der ‘Besøg X gange’, hvor man markerer hver gang man besøger et sted, og når der er markeret X gange (nogle steder en gang, andre steder flere gange), går man til B i stedet for A, så stedet kan ændre sig (folk kan dukke op på en lokation efter et hvis tidsrum etc.). Det er tre ret nifty måder at gøre en lokation dynamisk, og det giver noget ekstra indhold til historien (en anden spilbog, som gør det interessant er spilbogen De dødes nat, som jeg anmeldte her)

Efter udforskningen af bygningen – og jeg skal ikke spolere forløbet her – bringes historien frem til nuet, hvor vi begyndte selve eventyret. Den ramme er også en af historiens styrker, og vi føres nu over mod historiens slutning og dens store klimaks, hvor skurken kommer på banen og forhåbentlig besejres, inden det er for sent.

The Vampire of Havena har både stærke og svage sider, men de tre mekanikker, som former turen gennem bygningen, man skal bryde ind i, skaber en fed oplevelse, selvom nogle valg nogle steder er noget svage, fordi man vælger mellem A og B uden konsekvenser, og der ikke er samme rå tilgang til historien, som man f.eks. oplever i Sværd & trolddom, hvor det ofte kræver flere forsøg at slippe levende igennem, fordi flere af udfaldene resulterer i karakterens grumme død. Lige der bider The Vampire of Havena ikke nær så hårdt, men lader i stedet folk slippe godt fra de fleste ting.

Alt i alt havde jeg en hyggelig stund med The Vampire of Havena. Heftet indeholder 222 lokationer, en karakter, en introduktion og et appendiks om byen Havena. Herfra er man klar til at gå på opdagelse i The Dark Eye-rollespillet.