Et blik på Dungeons & Dragons Stranger Things – Starter Set

Den nok mest klassiske version for mange ældre D&D-rollespillere er ‘Den røde æske’, som de lærte at kende i 1980’erne (som mange fejlagtigt tror er det oprindelige D&D, men det er faktisk tredje version af D&D Basic Rules), og som både udkom på engelsk i 1983 og på dansk i 1988.

Det har lige siden har det været et særligt kendetegn for D&D, når det kom i en rød æske. Således blev der lavet en rød begynderæske til D&D 4th edition, og to retro-kloner til D&D – Dungeonesque og Adventures in the East Mark – bruger også røde æsker.

Fast forward til 2019, hvor Hasbro har udgivet en Stranger Things-version (baseret på tv-serien af samme navn) af D&D, som kommer i en rød æske, og den skal der her kigges nærmere på.

Dungeons & Dragons – Stranger Things

I kassen finder man et regelhefte, et scenariehefte, fem karakterer klar til brug, et sæt terninger og to plastikfigurer (monstret fra sæson 1, som drengene kalder en demogorgon).

Materialet er alt sammen baseret på Dungeons & Dragons 5th edition (2014-?), og æsken fungerer som alternativ D&D Starter Set, som med undtagelse af de to plastikfigurer overordnet set indeholder det samme materiale. Den mest markante forskel er, at karaktererne begynder niveau 3, og at scenariet er sat op, som om det er et kladdehefte håndskrevet af tv-seriens GM og indeholder hans scenarie med tilhørende illustrationer af monstrene, og med udtryk og titler, som hører Stranger Things hovedpersonernes verden til – og det inkluderer en reference til upside down-universet, så scenariet må være endeligt nedskrever efter første sæson.

Det andet hefte er regelheftet, som opsummerer D&Ds regler for folk, der ikke er velbevandrede i Dungeons & Dragons, og der er her en mere pædagogisk forklaring på spillets regler og praksis, som ikke i samme grad er til stede i D&D Player’s Handbook. Først og fremmest er det et regelhefte, der forklarer regler og praksis i D&D, og som helt udelader karakterskabelse, hvorfor reglerne som sådan ikke fylder så meget igen (ligesom D&D 5th reglerne i Dungeonesque heller ikke fylder meget).

For rutinerede D&D spillere er der ikke noget at komme efter, medmindre man gerne vil spille scenariet, vil besidde de to demogorgon figurer eller blot er nødt til at samle al D&D (og det er for nogen en reel ting).

For nye D&D spillere er der en adgang til D&D, som både med regelbogen er overskuelig, og som rummer et glimt i øjet af pseudo-nostalgi, når man sidder med scenarieteksten, som skal forestille at være et artefact fra tv-seriens univers, og der er et latent metalag, hvor man spiller D&D, men ikke blot D&D, men D&D, hvor spillerne er i rollerne som hovedpersonerne fra tv-serien, når de spiller D&D, og gennem scenarietekstens egen rolle som dokument fra tv-serien inviterer til en dobbelt tænkning af, at man spiller en dreng, som spiller en rolle. Dette er ingenlunde påkrævet af scenariet, men blot et potentiale.

Selve scenariet er relativt enkelt, og det kan spilles på en aften eller to. Det er ikke en mini-kampagne, som det er i D&D Starter Set, hvor man spiller Mines of Phandelver fra level 1 til 5, men derimod et eventyr for en level 3-gruppe. I D&D Stranger Things Starter Set er Mike blevet fascineret af oplevelserne i første sæson, og han har bygget et scenarie op, som tager spillerne til The Upside Down og mere til. Eventyret er på nogen områder en dungeon crawl gennem en lille dungeon, en udfordring med et par puzzles, og en tur ind i særlige øjeblikke fra tv-serien, og en god del af oplevelsen er genkendelsens glæde. Scenariet er skrevet ‘in character’ fra tv-seriens Dungeon Master, hvilket hjælper med at understrege det ovennævnte metalag, og det peger indirekte på, at man spiller tv-seriens karakterers spil.

Mest af alt er D&D Stranger Things Starter Set ikke et begyndersæt for nye rollespillere, der skal prøve D&D for første gang, men derimod et Starter Set for folk, der en gang har spillet D&D, og som kunne være fristet til – inspireret af tv-serien – at vende tilbage og prøve at spille D&D igen. Startersættet er mere et kuriosum, end det er et godt sted at starte, men hvis man gerne vil have statsne på tv-seriens demogorgon, så er der sjove detaljer at hente i sættet.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Anmeldelse, D&D, D&D Next, D&D Stranger Things, OldSkool, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Et blik på Dungeons & Dragons Stranger Things – Starter Set

  1. Pingback: Et blik på D&D Essentials Kit | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.