Et blik på D&D Essentials Kit

I de foregående par uger har jeg kigget på diverse begyndersæt til Dungeons & Dragons, som alle havde det tilfælles, at de refererede til den klassiske ‘røde æske, Dungeons & Dragons basic (udg. 1983 – fejlagtigt opfattet af mange, som det oprindelige D&D). Nu kommer turen til et begyndersæt, som ikke kommer i en rød æske. Tidligere har jeg talt om Dungeonesque Red Box, Adventures in the East Mark og D&D Stranger Things, men nu er turen kommet til D&D Essentials Kit (udgivet 2019).

Til D&D 5th edition kom i 2014 et Starter Set, og nu fem år senere følger Wizards op med et Essentials Kit, der er en slags Starter Set version 2. Den væsentlige forskel er, at det første Starter Set har fokus på at få spillerne hurtigt i gang med at spille D&D, og derfor f.eks. ikke inkluderer regler for karakterskabelse, men i stedet inkluderer et sæt færdigtlavede karakterer, så handler Essentials Kit om at lære reglerne inklusive karakterskabelse at kende, og endnu vigtigere det handler om at komme igang, selvom du endnu ikke har en spilgruppe. Essentials Kit introducerer ‘1 spilleder, 1 spiller’-konceptet til D&D 5th edition.

Hvad er der i æsken?

Et sæt blanke character sheets, et sæt terninger (gennemsigtig, rød plast), en DM-skærm i karton (tyndere end normale GM-skærme, som ofte er i tykt pap), et sæt reference-kort samt en æske til at opbevare dem i (kortene dækker initiativ, conditions, magic items, oversigter over kamp, portrætter af NPC henchmen), et landkort over området omkring Phandelver (og på modsatte side et kort over byen Phandelver), en regelbog og en scenariebog.

Remedierne er praktiske. Det er ret snedigt med referencekortene, da de er bredt anvendelige også for mere rutinerede rollespillere, skærm, ark og terninger er brugbare, og Essentials Kit er således er fint værktøj, og der er noget behageligt ved, at der er en fin lille papæske til kortene, da jeg har masser af Boxed Sets til D&D, som rummer kort, men aldrig nogen måde at holde styr på kortene.

Regelbogen dækker meget af indholdet fra Player’s Handbook, men i et kortere og mindre omfangsrigt format, som gør dem lettere at gå til. Færre spells, færre regler osv. i regelbogen gør den nemmere at overskue, og vægten er derfor lagt på spillets kerneregler frem for samtlige spells for samtlige spell levels for samtlige klasser og frem for regler for adskillige subracer og frem for at spille karaktererne til level 20. I stedet dækker sættet reglerne op til level 6. Det brede sortiment af regler gemmer sig i Player’s Handbook, men Essentials regelbogen gør det mere humant (selvom der stadig er mange regler, men sådan er det med traditionelle rollespil, og her er D&D 5th edition ingen undtagelse).

Scenariebogen er for Dungeon Master, og den rummer de obligatoriske afsnit med magiske ting og monstre gemt bagerst i bogen, og så rummer den selve eventyrerne samt et indledende afsnit til, hvordan man gør ting som Dungeon Master.

Dernæst består scenariebogen af en række korte scenarier på omkring tre sider inklusiv kort, som gør dem nemme at overskue, dog vokser de lidt i længden, som sværhedsgraden stiger fra level 1 til 6. Til missionerne følger et Quest Card, som man kan give spilleren, som opsummerer opgaven og situationen. Da det samtidig udspiller sig omkring Phandelver fra det første Starter Set kan man også relativt nemt forbinde scenarierne i de to sæt til et større spil.

Opbygningen gør scenariebogen nemmere at gå til end mange af de store kampagnebøger, som kræver væsentlig mere læsning og forberedelse.

Bogen dækker også spillets vejledning i at spille en dungeon master og en spiller. En del af løsningen er brug af en NPC henchman, som man får et udvalg af portrætkort med tilhørende personlighedsbeskrivelse til – og dernæst er der nogle simple NPC klasser beskrevet fra level 1 og opefter. Tanken er at man får sig en følgesvend, som dækker ens manglende evner, og vedkommende stiger level sammen med en. Det er ikke et forkromet system for henchmen, men det er en måde at gøre det muligt blot at være en spiller og en dungeon master.

Er D&D Essentials Kit noget for dig?

D&D Essentials Kit er det udvidede Starter Sæt for folk, som allerede kender til rollespil, og som gerne vil i gang med at spille D&D 5th edition, det er et glimrende supplement for folk, der er begyndt D&D 5th edition med D&D Starter Set, og som gerne vil udbygge startersætter med yderligere materiale, og det er et fint supplement til stadig nye GMs, der ikke helt har vænnet sig til at spille D&D.

D&D Essentials Kit er også for dem, som har svært ved at finde mere end en enkelt kammerat at spille rollespil med, da der er 1 on 1 mekanikkerne i spillet (selvom jeg personligt havde håbet på et mere omfangsrigt system for denne praksis).

For rutinerede D&D-spillere er sættet mest brugbart til at introducere nye rollespillere uden at man skal forberede en masse selv, og det er for D&D samlere en fin æske at føje til samlingen.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: