Et blik på Dungeonesque – Fantasy Adventures in a Time of Sword & Sorcery

Dungeonesque er endnu et bud på en retro-klon af Dungeons & Dragons, og dets udgivelse er en del af OSR-bølgen.

Der er to versioner af Dungeonesque: Den røde æske, hvis inspiration er hentet fra den klassiske røde D&D-æske (D&D becmi fra 1983), og Den hvide æske baseret på det oprindelige hvide D&D-sæt (oD&D fra 1974). Jeg kigger her på Dungeonesque Red Box.

Hvad er det, eller rettere hvilken D&D-variant er det?

Hver retro-klon er baseret på en specifik version af D&D-reglerne, og for Dungeonesque er det D&D 5th edition. Spillet kommer i en rummelig rød kasse, der rummer masser af luft, og som lader en nemt opbevare noter, terninger og skrivegrej. Æsken indeholder desuden to hefter: Et rødt regelhefte for spillerne med regler og karakterskabelse og et blåt regelhefte for spilleder med monstre, tabeller, husregler og introdution til oldschool rollespil.

Reglerne kan bedst forklares med en sammenligning med D&D 5th edition. Der er tale om en forenklet version i den forstand, at systemet går kun til level 15 i stedet for level 20, og i stedet for at vælge mellem mange klasser (barbar, ranger, paladin etc.), vælger man kun mellem kerneklasserne (fighter, cleric, rogue, wizard), og man vælger ikke arketype, som man gør i D&D 5th edition. I stedet dikterer reglerne arketypen og på lignende vis er feats indbygget i klassens level-tabel i stedet for at spillerne vælger feats.

Helt grundlæggende skærer Dungeonesque ind til benet og fjerner helt det store udvalg af klasser, arketyper og feats, men i modsætning til D&D becmi, hvor man enten vælger klasse (fighter, thief etc.) eller race (elf, dwarf, halfling), vælger man i Dungeonesque både klasse og race, og for racerne er alle subvarianter også fjernet. Koblet med at regelbogen ikke spenderer tid med at introducere læseren for rollespil eller D&D, foruden få billeder og kompakt tekst, får Dungeonesque samlet alle reglerne på meget lidt plads. D&D 5th-reglerne kan faktisk meget lidt, og det gør dem i denne variant nemme at overskue.

Med andre ord er det en forenklet version af D&D 5th reglerne, hvor der ikke er brugt tid på at introducere rollespil, men derimod blot et fokus på at bruge reglerne. Forenklingen fjerner alle de avancerede valg og tilskynder, at man kommer i gang med at spille i stedet for at sidde og jonglere med alle mulige valg, og ligeledes er det heller ikke character building senere i spillet, når man stiger level, som fokus er på.

Spilleders bog er anderledes. Den sidste halvdel af bogen er et katalog over alle de klassiske D&D monstre, som er en del af spillet, og det er ikke det vigtige. Det er i stedet bogens første halvdel:

Først er der rammen for spillet: Den sociale kontrakt, hvad er OSR, husregler og variantregler samt konvertering af AD&D 1st til D&D 5th/Dungeonesque, så man nemt kan genbruge ældre scenarier med de nye regler (men Dungeonesque overser de strukturelle forskelle, som jeg har udpeget i min gennemspilning af Tomb of Horrors og The People of the Pit, nemlig at ikke-kamp-konflikter og udfordringer kan nemmere omgås af 5th edition karakterer, fordi de har flere ressourcer end 1st edition karakterer. En konvertering kan ikke nøjes med at være på stats-niveau).

Som noget særegent indeholder heftet et afsnit med et ‘Du er helten’-eventyr i lighed med Den røde æske, som indeholdt noget tilsvarende, og som introducerer spilleren til reglerne.

Dernæst følger en masse tabeller, og det er en del af OSR-spilstilen. Den ligger op til kort forberedelse og improvisation over ideer skabt ud fra tabelopslag. Rul på tabellerne og brug de vilde ideer og kreative benspænd, som tabellerne skaber. Der er diverse tabeller fra hex crawls til kro navne til plot twists. Ofte er en god del af OSR-spillet blot at følge spillernes interaktion med fiktionen og se, hvad der sker.

Sidste del af GM-bogens første halvdel er samlingen af magiske ting, som igen er en masse tabeller. Til dels til at udvælge tilfældige mærkelige ting, men også for at skabe sære magiske ting, hvilket igen følger spillets ånd.

Afsluttende bemærkninger

Dungeonesque spilder ikke tid med forklaringer, billeder og lækkert opsat tekst. Det er kompakt og praktisk. Det er regler for folk, der allerede ved, hvad rollespil er, og som har en generel ide om, hvad D&D er, men som søger en retro-stil eller oldschool måde at spille D&D-rollespil på (det minder lidt om The Black Hack, som dog tager skridtet yderligere og antager, at man er erfaren D&D-spiller, så der er mindre behov for at forklare spillet). Nybegyndere begynder ikke her, men hvis du ikke gider sidde med tre tykke regelbøger (Player’s Handbook, Dungeon Masters Guide, Monster Manual), så er her et komplet regelsystem udformet efter den nyeste og ret gode version af D&D reglerne – hvorved man slipper for at sidde med en ny udgave af de fortsat lidt kluntede regler, som Lamentations of the Flame Princess lider under. Lige præcis der har Dungeonesque sin berettigelse: Forenklede D&D 5th regler rettet mod OSR spilstilen.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

3 kommentarer til “Et blik på Dungeonesque – Fantasy Adventures in a Time of Sword & Sorcery

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: