Februar har været en god måned for lyttere af rollespilspodcasts. Tidligere har jeg præsenteret Han Duo rollespiller Call of Cthulhu, De utæmmelige riger (som spiller D&D) og Stemmernes tårn (også D&D), hvor sidstnævnte formåede at komme på tv og kan ses på TV2 play og Zulu. Listen vokser nu med en ny podcast, som spiller Warhammer Fantasy 2nd edition. Det er Langt ude i skoven podcast produktion, som leverer Gamle mænd med nye terninger.
Gamle mænd med nye terninger er ude med deres første fire episoder, og det begynder godt. Vi får en højtlæst intro, som giver os lyttere en god ramme, og derefter præsenteres karakterer og situation, og så er vi godt med (ligesom med De utæmmelige riger savner jeg at få navnet på vores værter – vi vil gerne kunne sætte navn på jeres stemmer; en af vore værter er Glenn Voss, som har været med til at oversætte og udgive FATE accelerated på dansk). Gamle mænd med nye terninger er gruppe aldrende rollespillere, som er fundet sammen om deres hobby igen, og
Du finder podcasten her: Langt ud i skoven på Soundcloud
Lyden er generelt god. Jeg gætter på, at vore værter sidder sammen om en enkelt mikrofon, og det giver lidt lyd af lokalet, men spillerne er gode til at holde baggrundslyde nede (også selv om man er rollespillende forældre og har nysgerrige børn), og der vokser en ret fin historie frem, som nemt engagerede mig. Episoderne er dog ret lange, typisk 2-3 timer, som er mere end jeg personligt foretrækker, og nogle gange kan kampene, som lyder spændende ved bordet, være langtrukne at lytte til, da der som lytter ikke sker så meget.
Warhammer Fantasy er et godt valg for podcasten. Det er rart med et rollespil, der ikke er endnu en gang D&D, og system og setting påvirker spillet og giver en anden type fantasy rollespil, og det er en god variation. Konflikter, verden og situationer får en anden dybde end meget generisk fantasy-rollespil har.
Warhammer Fantasy rollespil er populært blandt danske rollespilsbloggere, så hvis du vil læse mere om Warhammer Fantasy, så følg med her:
- Thomas: ZweihammerWorld
- Thomas: Skizofrenia
- Thomas: Pjaltekongen
- Kåre ‘Thomas’: … i den mørke skov
- Thais (det udtales ‘Thomas’): Frygt og lede i Odense
- Og du finder også Warhammer på denne blog.
Podcasts med rollespil
Du kan lytte til mere rollespil på dansk her:
- Han Duo rollespiller Call of Cthulhu (på podimo)
- Han Duo spiller Sværd & trolddom (på podimo)
- Eftersidning på eventyr
- Eftersidnings spinoff: Marakas & Rimli Nok
- De utæmmelige riger
- Lænestolsrollespil spiller nogle gange rollespil: D&D Basic, Helteliv
- Stemmernes tårn som podcast
- Stemmernes tårn på youtube
- Stemmernes tårn på Zulu
- Gamle mænd med nye terninger
Mangler din podcast på listen? Mangler din vens podcast på listen? Smid en kommentar eller send en mail, så vi også kan høre jeres podcast.
Hey Morten – tusind tak for de fine ord!
En enkelt rettelse: Vi spiller faktisk med 1st ed regler men nogle få houserules fra primært 4th ed. Men jeg indrømmer at det kan være svært at høre forskel 🙂
LikeLiked by 3 people