en blog om rollespil og historie

“Avestitternes hellige by” kan man fristende kalde sæsonafslutningen for sæson 2 af Translatio Sancti Marina kampagnen. Det handler alt sammen om en kaotisk tur gennem Sköldung og en stædig fastholdelse af den primære mission uanset, hvad der må være af distraktioner (og dem havde jeg mange af).

Dagens forløb

De sidste forberedelser før landgang udføres. Gruppen tager en snak med Titus Andolphus om hans interesser – og de er at forblive i live, så han går fra borde med gruppen og rejser videre med dem.

Sköldung i syne: havnen ligger på siden af en bjergskråning. Byen består af sandfarvede bygninger halvt værnede af store ravfarvede glaskupler. Havneindløbet er skærmet af to lange fæstningsmure, som ender i to kolosser malet i huset Al-Maliks farver, men som tydeligt har form efter vuldrokkrigere. Inde over byen kan man tydeligt se industrikvarteret, hvorfra tunge, sorte røgsøjler rejser sig. Overalt i byen er der vekslende grader af stanken af olie, petroleum og brandvarmt maskineri, som det meste af tiden overdøver byens parfumedistrikter.

Gruppen tager afsked med skibets besætning, som også tager afsked med Skt Marina, bedrøvede over at hun ikke længere vogter over dem. Ombord på færgen forbliver også fader Rowski og hans pilgrimme, samt skibslægen Greta Rislakki.

Fra borde går gruppen sammen med Titus og bekender Amled, og det gør grevinde Adira Aafreen Kankani al-Malik, ridder Humban al-Jabr al-Malik og kunstmaler Kamnaskires. Grevinden inviterer gruppen til at slå følge videre sydpå til Auguze, hvor en venligsindet baronet Faisal har sit sommerpalads.

Sidst men ikke mindst takker grevinden gruppen for deres indsats, og hun giver dem et skrin med gaver i. I skrinet er fire højteknologiske gadgets fra den anden republik.

Indskudt bemærkning: grej

Udstyr har forskellige funktioner. Noget er en forlængelse af karakteren, og derfor noget, der ikke varigt kan mistes (Indiana Jones’ pisk og hat). Andet er udstyr, som er en fast del af karakterens ressourcer (Conan har altid et sværd, men det er ikke vigtigt hvilket sværd). Atter andet er udstyr erhvervet til en bestemt situation eller historie, som bagefter forsvinder ud af historien igen (feks videreføre James Bond aldrig sine gadgets fra tidligere episoder).

I rollespil bliver det lidt kringlet, for det er sjovt at give spillerne udstyr med sære funktioner, men sådan grej har det med at ophobe sig. I Fading Suns er der en masse højteknologiske ting rundt omkring, som det kunne være sjovt at udstyre karaktererne med, men helst uden at det hober sig op. Højteknologisk udstyr er desuden ekstra sjovt, fordi det kan udløse techgnosis, som er oplæg til yderligere rollespil.

Løsningen blev derfor at tage udgangspunkt i Numenera rollespillet, som er en ekstrem futuristisk verden med utallige gadgets, hvor karaktererne jævnligt får dem, men hvor de typisk kun kan anvendes en gang. I praksis tog jeg Numenera regelbogen, spillerne rullede på tabellen for vilkårligt udstyr, og vi snakkede kort om deres form og funktion. Spillerne har nu fire one-shot items, som kan løse en drilsk situation og samtidig føjer en lille risiko for techgnosis til spillet.

(jeg har også et andet sæt udstyrsregler, som skal testes, men det bliver en anden gang, forhåbentlig allerede den næste)

Adiras fire gaver

I skrinet fra grevinden finder gruppen

• Svævende bedetæppe (kan svæve lodret op ned upåvirket af tyngdekraften)
• Lærdomspille om Leminkainens Kultur (holder 24 timer)
• Bælte med projektionsforvrænger (skaber forvirrende spejlbillede-hologrammer)
• Mindebriller (optager 30 sekunder og gemmer det fejlfrit i langtidshukommelsen)

(de fire gaver blev rullet på den store glyph tabel i Numenera grundbogen).

Derefter tager vi afsked med Adira, Humban og Kamnaskires. Om vi ser dem igen er usikkert.

I skyggen af Den fromme flamme

Gruppen får af en lokal anbefalet gæstgiveriet Halbrands hus. Vejen derop leder gennem gader præget af avestitterne. Der er pilgrimme og prædikanter i røde klæder udstyret med tunge stokke og flammekastere, og folk i gaderne er klædt i avestitternes simple, brune klæder. Gaderne er afdæmpede. Færre farver og kulørte skilte end forventeligt. På et tidspunkt passeres en flok, som alle har en skærm eller monitor hængende om halsen eller fra halsen, mens de akkompagneres af avestit pilgrim, som fremhæver deres skammelige omgang med tænkemaskiner og sjælløse kunstige intelligenser.

Det bliver snart tydeligt, at byen er splittet. Der er gildernes kvarterer nede ved havnen markeret med tunge porte og folk med tunge stokke. Der grevens distrikter, hvor der er parfumeværksteder og andre hverv, farverige skilte og kulørte klæder. Folk holder øje med bevægelser mellem de avestit-kontrollerede distrikter og grevens distrikter.

Gruppen bliver nysgerrige på opdelingen. Hvorfor har avestitsekten så meget af byen?

Lokale forklarer, at distrikterne bliver skænket af greven til avestit-klostret, og det har været sådan siden grevens oldefar. Folk frygter for at deres kvarter, vil være det næste. Grunden til gaverne er, at greven er stærkt allieret med sekten. Sådan har det været siden grevens oldefar. Ifølge traditionen skyldes det, at Sköldung for århundrederne siden blev erobret af vuldrokker. Århundreder senere lykkedes det huset Al-Malik at tage byen tilbage, men en del af aftalen inkluderede at greven, der erobrede byen, skulle gifte sig med byens vuldrokprinsesse. Greven var ortodoks, og deres børn ville derfor blive opdraget som ortodokse. Vuldrokprinsessen stillede da krav om, at den tredjefødte skulle opdrages i prinsessens traditioner og skikke. Sådan forholdt det sig frem til grevens oldefar. Denne kom udefra, og da han lærte om skikken, forstødte han sin datter og hendes tante. Han fik efterfølgende avestitterne til at komme og rydde op, og de fik skænket deres kloster som tak. Sådan har det været lige siden.

Ydermere er avestitterne modstandere af for meget lærdom, da det leder i deres optik folk i sjæleligt uføre. De konfiskerer derfor bøger og undervisningsmaterialer hver gang, de finder en skole i deres distrikter, og materialerne destrueres på Vildfarelsernes plads.

Gruppen synes mindre og mindre om at være i Sköldung.

Gruppen bliver installeret i Halbrands hus. De får booket værelser, de får gemt Titus af vejen og skjult helgenskrinet.

Kaptajnerne

Gruppens mål er at skaffe en ny båd, som kan få dem frem til Cortran. De opsøger derfor kaptajner, og der er en del af dem i Sköldung.

I praksis betyder det, at når spillerne besøger et sted, så giver jeg dem en lille seddel med data for en kaptajn, dennes tilhørsforhold, skib og last samt destination og forventet rejsetid. I løbet af opholdet i Sköldung får spillerne i alt udleveret otte små sedler med hver en kaptajn.

For gruppen handler det om at finde en kaptajn med rette skib, destination og rejsetid, og gerne en med et skib, der kan tåle en af snigmorder Dattys bomber og har en lille nok besætning til at hun ikke kan infiltrere dem. I længden indgår gruppen aftale med tre skibe for at de to af dem skal agere lokkeduer.

Ridder Klarlys

På vej rundt i byen bemærkes det, at der er en person, som følger efter dem. Snart ligges en lille fælde, og kort efter griber ridder Qwian-Qwian fat i en ung mand, så hans fødder slipper jorden. Den unge mand forklarer, at der er begået en forbrydelse i byen, og ofret får ingen retfærdighed. Nu har den unge mand genkendt baronet Wolfgang som ridder af kejserens Føniksorden, og han har derfor opsøgt Wolfgang for at opnå hjælp. Inspireret af magisk lanterneshow om ridder Klarlys (særligt sæson 3, episode 2), som er en omrejsende ridder af Føniksordenen beder han nu om Wolfgangs hjælp (og vi kan konstatere at Kejserens magisk lanterne show propaganda virker).

Den unge mand forklarer, at for nogle dage siden fandt man liget af en page fra grevens hof nede ved klostret, og mordet bliver ikke efterforsket. Den unge mand er tjener ved grevens køkken, hvorfra han kender pagen.

Wolfgang indvilliger i at følge op på sagen. Efterfølgende sender han brev til grevens hof og meddeler sin tilstedeværelse i byen.

Et led i gruppens ærinder bringer dem forbi havneknejpen Barbari Frederick, hvor de kommer i kontakt med nogle flere kaptajner (og spillerne får udleveret flere små sedler med beskrivelser af kaptajner).

Hjemme på gæstgiveriet venter en invitation til middag fra greven.

Pollenstormen

Det meste af dagen er gået. Gruppen har lagt en plan for at booke plads på tre skibe og holde det skjult, hvilket de vælger endeligt at borde. Dagens sidste ærinde bliver at få betalt kaptajnerne for deres ydelse – Wolfgang har været forbi en lokal Reeve for at skaffe kontanter (vi får udnyttet, at Wolfgang har Riches Perk, og derfor har adgang til ekstraordinære midler, så der snildt kan betales for flere skibe). Georgi, Wolfgang og Florian går ned til havnen for at opsøge hver deres kaptajn. Qwian-Qwian bliver hjemme og vogter helgenskrinet sammen med Titus og bekender Amled.

På vej tilbage fra at have betalt de respektive kaptajner hører gruppen en sirene. Det er en pollenalarm for grøn pollen. Det er en hallucinatorisk pollen, som sjældent er dødelig, men til gengæld vanskelig at undgå, selv indendørs og med maske. Sidst vi havde en pollenstorm var i episode 7, og det var også en grøn pollenstorm. Florian, Wolfgang og Georgi er hver deres sted på havnen, og hver især søger de ly, så snart de hører alarmen. Trods masker og væren indendøre bliver de påvirket.

(gruppen laver tests for at komme i ly, og derefter tests for effekten: I Fading Suns bliver man generelt påvirket af effekter som gift og lignende, og derefter foretager en test for at slippe af med effekten, i modsætning til D&D, hvor man begynder med en test for at se, om man bliver påvirket. Det kræver noget tilvænning at spille på denne måde, fordi det er så indgroet, at man præsenterer udfordringen, som spillerne så prøver at modstå, inden de kender effekten (f.eks. en sky af giftgas, som spillerne så skal foretage Saving Throw vs Poison for at klare), mens man her introducerer faren og effekten, hvorefter spillerne skal modstå effekten, som er trådt i kraft (spillerne oplyses, at skyen af giftgas har følgende effekt (Condition: Hallucinations), og derefter forsøger de at slippe af med effekten). Rent praktisk kan jeg godt lide den rækkefølge, da det giver mulighed for at vise effekten, inden den bliver ophævet. I D&D kan man som GM godt ærgre sig over at have et monster, hvis effekt aldrig kommer i spil, fordi spillerne konstant klarer deres saving throws. Med undtagelse af Qwian-Qwian klarer de andre spillere deres test til at ryste effekten hurtigt af sig.)

Florian og Wolfgang plages kortvarigt af ubehagelige visioner og forvrængede sanseindtryk, men snart kommer de sig over effekten, og som resten af byen plages de efterfølgende blot af en ubehagelig hovedpine. Georgi har i stedet en vision: Han bevæger sig gennem et irgrønt hav af græs, der bølger friskt og frodigt omkring ham. Græsset er friskt og frodigt, og som sorte rev stikker sorte klipper med udskæringer af dyr frem af jorden. Da visionen ender, finder Georgi sig tilbage i et varehus på Sköldung havn, men der er friskt græs på hans støvler!

De tre rejsefæller finder hinanden snart nede på havnekroen Barbari Frederick, hvor den skarpsynede Wolfgang har bemærket en fisker, hvis ansigt flimrede kortvarigt, som om denne havde en højteknologisk maske på (og det er med stor sandsynlighed snigmorderen Datty). Snart sammenholder de tre Georgis vision med en vision, som Florian tidligere havde (episode 7) og med Simas profeti (episode 22). De skynder sig derefter tilbage til Halbrands hus.

Ved gæstgiveriet venter et frygtelig kaos. Folk er forsamlede ude på gaden og peger op mod et stort hul i væggen, hvor der tidligere var et vindue ind til et af gruppens værelser. Snart kommer bekender Amled rendende og fortæller, at han havde en frygtelig oplevelse af, at der var et rædselsfuldt monster, som hylede og brølede, og der var en frygtelig larm, som var en flok dæmoner sluppet fri. Imens bekymrer de tre rejsefæller sig om, hvor deres vorox rejsefælle er blevet af.

Oppe ved deres værelser finder de stedet raseret med voldsom kraft. Helgenskrinet er væltet omkuld, og knogler er spredt omkring. En af de lokale samler en tot hår op, og han beretter, at der blandt vuldrokkerne på Valdalla er en beretning om Bæstet fra Averoigne, som kommer om natten og tager folk, og som efterlader hårtotter, som de overlevende går med som en slags amulet (gruppen genkender praksissen med hårtotter som amuletter fra episode 10).

Broder Florian og Georgi følger af Qwian-Qwians ødelæggelser, mens Wolfgang bliver tilbage for at berolige folk på kroen, som er begyndt at forbinde voroxen med det hærgende monster. Wolfgang får forklaret folk, at ridder Qwian-Qwian var i sine følelsers vold, som det jo er med passionerede riddere (og det er et motiv, som både Fading Suns borgere og højmiddelalderens europæere kan genkende fra ridderviser), og folk køber historien. Imens er Georgi og broder Florian nået ud på Sköldungs blomsterenge, hvor de endelig finder ridder Qwian-Qwian siddende blandt alle blomsterne med et blodigt gab og resterne af en kanin (denne gang fik Qwian-Qwian rystet hallucinationen af sig).

Imens de tre får talt sig forbi portvagten og langt om længe er vendt tilbage til gæstgiveriet, har Amled og Wolfgang samlet knoglerne til helgeninden, men en knogle mangler! Den yderste knogle i lillefingeren er borte. Et større stykke arbejde sættes i gang for at finde knoglen, og Georgi og broder Florian vender tilbage til gaderne for at lede efter knoglen ud fra en antagelse om, at den måske har hængt ved Qwian-Qwian, da han for gennem byen. Turen gennem gaderne samler opmærksomhed, da vi er i et avestitdistrikt, og alt kirkeligt, som ikke er af avestit-sekten får opmærksomhed, og eskatonere, hvis teologi er yderst suspekt i avestitters øjne, stikker mere ud end normen. Snart følger en flok efter Georgi og Florian. En pilgrim slutter sig til flokken, og han råber de to an, og derefter retter han sin flammekaster mod himlen, og han sender en stråle af ild opad. Det bliver et tegn for tæskeholdet med store kæppe til at storme efter broder Florian og Georgi, og i hælene på dem kommer resten af flokken (vi skifter handlingen til tur-baseret action, og Georgi og broder Florian sætter i løb. Florian er ikke den store løber, men Georgi er i stand til at kaste nok ting i vejen for flokken til at selv Florian kan undslippe). Efter nogen tid undslipper Florian og Georgi deres forfølgere, og lidt tid senere finder de tilbage til Halbrands hus, hvor Wolfgang har betalt for Qwian-Qwians ødelæggelser.

Gruppen får etableret en forklaring på, at Skt. Marinas lillefingerknogle er borte: Hun har rakt Sköldung en lillefinger som tegn på at hjælpe byen (mod sektens fanatisme) (og de fastholder den forklaring efterfølgende uanset, hvad der måtte være blevet af knoglen – som broder Florian har brugt sit okkulte blik til at lede efter, inkluderende at kigge ned i gabet på Qwian-Qwian). Efterfølgende sniger gruppen sig ud af bagdøren, og de opgiver deres værelser. I stedet opsøger de et andet gæstgiveri, som de tidligere har haft overvejet at bebo. Det er Rigmor Askors hus, og det ligger i grevens kvarterer.

Den følgende morgen kommer gruppen sig over nattens strabadser, og de gør sig klar til de sidste ærinder. De hører, at der har været en eksplosion på Halbrands hus tidligt om morgenen, hvor et værelse er blevet fuldstændigt raseret (og gruppen mistænker Datty for at have haft anbragt en bombe på gæstgiveriet). De møder et par kaptajner mere, og derudover holder de mest lav profil. Det primære ærinde er Wolfgangs visit hos greven, og derefter er det afgang den følgende dag. Broder Florian får bedt til Skt. Marina for vejledning omkring den forsvundne knogle, og han får en fornemmelse af, at helgeninden er tilfreds med situationen, som den er.

Om aftenen gæster Wolfgang grev Zahedi Jatanbani al-Malik og dennes avestit-bekender, som tager pænt imod den tilrejsende ridder, og efter en langvarig fællesbøn og et asketisk måltid mad, taler greven og baronetten lidt sammen. Grevens hus er tydeligt mærket af generationers tæt omgang med avestit-sekten, men huset er også delt, da grevens hustru, Gun-Britt Jatanbani al-Malik, ikke er lokal, og hun har fastholdt sit ortodokse tilhørsforhold, og huset Al-Maliks farvestrålende skikke. Hun inviterer efterfølgende Wolfgang på kaffe i sine kvarterer, og her får Wolfgang talt den unge pages sag og opfordret til, at der bliver ydet retfærdighed, og hun får berettet om, hvordan Sköldung er en teologisk, intellektuel og kunstnerisk udørk, hvilket Wolfgang vil fremføre for planetens hertug og for planetens ærkebiskop. Som afsked giver hun Wolfgang en flakon med Sköldung parfume.

Den følgende dag får gruppen smuglet vorox og helgenskrin ned til havnen, og her vælger de i al hemmelighed den ene af de tre kaptajner, de hyrede, og med denne tager de nu af sted mod Cortran baroniet på Valdalla kontinentet. Gruppen vælger Muster-gilde kaptajnen Ville Nainen og hans købmandsskib Havskum.

Imens gruppe drager af sted fokuserer ‘kameraet’ på en sort plint. På toppen af den er en glaskasse af panserglas fastholdt på soklen med tunge hængelåse. Inde i glaskassen er et gyldent skrin, og på rødt fløjl i skrinet hviler Skt. Marinas lillefingerknogle. Kameraet zoomer ud, og vi er på broen på færgen, som gruppen lige har forladt.

Her slutter dagens episode. Næste gang begynder tre uger senere ved ankomsten til Cortran. Springet i tid giver mulighed for at få fulgt op på de mange breve gruppen har haft sendt, og vi begynder et nyt kapitel: Nu begynder den sidste del af rejsen mod missionsmarken. Ved afslutningen blev tiden også benyttet til at foretage Perk Revision. Det er, hvor vi gennemgår karakterernes perks og ser, om der er nogle døde perks, og i fald der er døde perks, bliver de udskiftet med andre perks.

Bemærkninger

Det her var en af de episoder, hvor det vekslede hvor mange terningkast, der kom i spil. Når spillerne skulle have fastslået noget (som når baronet Wolfgang talte forsamlingen til ro og belærte dem, at Qwian-Qwian blot var i sine følelsers vold som riddere nu en gang er det), kom terningerne i spil. Derudover var det primært ved mødet med pollenskyen, ved jagten på den forsvundne lillefinger og ved flugten fra pøblen, at der rigtigt kom terninger i spil. Resten af tiden var det blot interaktioner uden terningkast.

Trods den beskedne mængde action-scener kom vi gennem mange interessante situationer, inkluderende forløb som opstod tilfældigt ud fra følgerne af Qwian-Qwians amokløb, der ledte til opdagelsen af, at der manglede en knogle, som ledte til sammenstød med en avestit-pøbel, som ledte til et belejligt værelsesskifte, som holdt Titus Andolphus i live og gav et call back til en hændelse for 13 episoder siden.

Hakkonnen var ikke en by, som gruppen brød sig om grundet byens mange intriger, men Sköldung var virkelig ikke en by, som gruppen brød sig om. Avestitternes fanatisme er ved at få byen til at falde sammen, og de havde ikke lyst til at opleve dette på første række. Så en hurtig exit med en af havnens mange skibe blev resultatet.

Spillerne fik en masse kaptajner og destinationer at vælge imellem. Intentionen var at opstille forskellige destinationer – men uden at sige for meget om selve destinationerne – og lade spillerne bruge det som deres indgangsvinkel til næste del af kampagnen. Da vi allerede har brugt en del tid til søs har jeg ikke knyttet særlige eventyr til de forskellige fartøjer og deres kaptajner, men valget af kaptajn vil have indflydelse på spillet, da der er noget kulør om hvert skib, som kommer til at levere noget stemning eller kulør ved ankomsten til Cortran.

Personer

• Zahedi Jatanbani al-Malik, greve af Sköldung
• Gun-Britt Jatanbani al-Malik, grevinde af Sköldung
• Abbed Shazrd, Den fromme flamme, Avestit-kloster
• Topper Egede, den myrdede page
• Ridder Klarlys, fiktiv Føniks-ridder fra populær Magisk Lanterne show
• fader Rowski og hans pilgrimme
• Skibslæge Greta Rislakki.
• Titus Andolphus
• Bekender Amled
• Grevinde Adira Aafreen Kankani al-Malik
• Ridder Humban al-Jabr al-Malik
• Kunstmaler Kamnaskires
• Datty, cyborg snigmorder
• Kaptajn Ville Nainen, skibet Havskum

Steder

• Sköldung, Mazor
• Auguze, Mazor
• Ekatririen, Isalys
• Clavaspol, Isalys
• Bambex, Cortran baroni
• Cortran, Cortran baroni
• Myrisnipa, Fugleøerne
• Skrapur, Fugleøerne
• Simgril, Fugleøerne